SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 809: Spm. om opfølgning på de 8 anbefalinger til forbedring af behandlingen af kroniske patienter, som blev vedtaget på Ekspertdage 2010, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. september 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 809 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)..Spørgsmål nr. 809:’’Ministeren bedes redegøre for hvilke initiativer han vil tage for at følge op påde 8 anbefalinger til forbedring af behandlingen af kroniske patienter, som blevvedtaget på Ekspertdage 2010.”Svar:Det samlede sundhedsvæsen står overfor store udfordringer på kronikerområ-det, som fordrer koordinering og samordning af indsatserne på tværs af sekto-rer.Som led i regeringens kvalitetsreform og på baggrund af finansloven for 2009og økonomiaftalerne for 2009 og 2010 afsatte regeringen derfor sammen medDansk Folkeparti og Liberal Alliance 590 mio. kr. (2010-PL) til en forstærketindsats for patienter med kroniske sygdomme i perioden 2010-2012. Midlerneer afsat til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer for kronisk syg-dom samt til patientundervisning og fremme af egenbehandling for patientermed kronisk sygdom.Puljemidlerne til regioner og kommuner blev udmøntet i december 2009, ogsamtlige regioner og kommuner fik tilsagn om støtte til projekter.I projekterne fra regionerne er der lagt vægt på samarbejdet med kommuner-ne, og mange af projekterne har fokus på inddragelse af primærsektoren i for-hold til almen praksis og kommunerne. Samtlige regioners projekter omfatterforløbsprograminitiativer for de kroniske sygdomme, der i henhold til de opstil-lede kriterier for forløbsprogrampuljen lægges særlig vægt på, dvs. diabetes,muskel- og skeletlidelser, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdomme.Det er et gennemgående træk, at kommunerne ønsker at anvende de tildeltepuljemidler til at udvikle og implementere den kommunale del af forløbspro-grammerne for prioriterede kronikerområder.Der er også af afsat midler til en indsats på det statslige niveau, som Sund-hedsstyrelsen skal varetage. Styrelsen har til dette formål oprettet et team forkronisk sygdom, som skal bidrage til udvikling, videndeling og monitorering afindsatsen på kronikerområdet, herunder skal styrelsen løbende videreudvikle

det generiske forløbsprogram, som blev udgivet første gang i 2008, i forhold tildets anvendelse på forskellige typer af relevante sygdomsområder.Den konkrete udarbejdelse af forløbsprogrammer for specifikke, kroniske syg-domme foregår med udgangspunkt i det generiske forløbsprogram i et samar-bejde mellem regioner og kommuner.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der aktuelt er udarbejdet følgende regionaleforløbsprogrammer:Forløbsprogram forKOL (rygerlunger):Er udarbejdet i alle regionerForløbsprogram forDiabetes:Er udarbejdet i 4 regioner: Hovedstaden, Syd-danmark, Midtjylland og Nordjylland.Forløbsprogram forHjerte-kar sygdom:Er udarbejdet i 3 regioner: Syddan-mark, Midtjylland og Nordjylland. Er næsten færdigt i region Hovedstaden ognetop igangsat i region Sjælland.Forløbsprogram forDemens:Er udarbejdet i region Nordjylland og næstenfærdigt i region Hovedstaden.Forløbsprogram forMuskel-skeletsygdomme:Region Syddanmark er i gangmed at udarbejde forløbsprogram for rygområdet. Region Hovedstaden og re-gion Midtjylland er ved at opstarte forløbsprogrammer for lænderyg-området.Der er endvidere i marts i år nedsat en styregruppe for kronisk sygdom medrepræsentanter fra de centrale og decentrale sundhedsmyndigheder og pati-entorganisationer, som bl.a. har til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsensteam for kronisk sygdom vedrørende prioritering af initiativer til at sikre meresammenhængende forløb for patienter med kronisk sygdom.For så vidt angår de it-mæssige aspekter kan jeg oplyse, at regeringen i detkommende folketingsår fremsætter et lovforslag om ændring af sundhedslo-ven, der indebærer en udvidelse af personkredsen, der i henhold til sundheds-lovens § 42 a, stk. 1, kan indhente historiske og aktuelle, elektroniske hel-bredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling af patienter. Lov-ændringen kan nyttiggøre de muligheder, tværsektorielle it-systemer giver forat stille patientdata til rådighed, som ikke er registreret i tilknytning til den aktu-elle behandlingDet er altså et område, hvor der allerede er mange fremadrettede initiativer, ogjeg finder på den baggrund ikke anledning til på nuværende tidspunkt at tageflere.