SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 789: Spm. om, i hvilken grad læger, der bijobber eller udfører forskning og uddannelse for medicinalindustrien, kan deltage i f.eks. Sundhedsstyrelsens arbejde med at udarbejde kliniske retningslinier eller anbefalinger på nationalt plan, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. august 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 789 (alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Ander-sen (S).Spørgsmål nr. 789:’’I hvilken grad kan læger, der bijobber eller udfører forskning og uddannelsefor medicinalindustrien deltage i f.eks. Sundhedsstyrelsens arbejde med atudarbejde kliniske retningslinjer eller anbefalinger på nationalt plan? Og er deri den forbindelse regler for åbenhed omkring denne tilknytning til medicinalin-dustrien forud for arbejde i faglige udvalgsarbejder?”.Svar:På baggrund af indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen kan jeg oplyse føl-gende:Sundhedsstyrelsen vurderer i hvert enkelt ansættelsesforhold, i hvilken grad,læger, der arbejder for styrelsen, også kan være tilknyttet lægemiddelindustri-en.Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bibeskæftigelse skal læger ved ogunder ansættelse i styrelsen give besked om eventuel bibeskæftigelse, herun-der bibeskæftigelse i lægemiddelindustrien. Styrelsens ledelse tager herefterstilling til, om den konkrete bibeskæftigelse er forenelig med ansættelse i sty-relsen.Herudover er alle, der arbejder for Sundhedsstyrelsen, naturligvis forpligtet tilat følge forvaltningslovens habilitetskrav, således at de bl.a. ikke kan påtagesig en opgave for styrelsen, hvis de har en personlig eller økonomisk interessei sagens udfald. Alle tvivlspørgsmål om habilitet skal forelægges for styrelsensledelse.Læger, der arbejder som faste eller ad hoc sagkyndige rådgivere for Sund-hedsstyrelsen, skal ved ansættelsen udfylde en habilitetserklæring, som i an-sættelsesperioden er offentliggjort på styrelsens hjemmeside.