SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 788: Spm. om, hvorvidt der er et hul i kriterierne for at stå på listen over læger, der bijobber eller udfører forskning og uddannelse for medicinalindustrien, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. august 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 788 (alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Ander-sen (S).Spørgsmål nr. 788:”Ministeren bedes redegøre for, om ikke der er et hul i kriterierne for at stå pålisten over læger, der bijobber eller udfører forskning og uddannelse for medi-cinalindustrien, hvis alene det er medicinudskrivende læger, der står på listenog ikke f.eks. ledende overlæger, som kan have stor indflydelse på lægernesordinationer af bestemte præparater på den enkelte afdeling”.Svar:Som jeg har redegjort for i mit svar af d.d. på spørgsmål nr. 787 (alm.del) erkriteriet for at stå på Lægemiddelstyrelsens offentliggjorte liste over læger til-knyttet lægemiddelindustrien, at styrelsen har givet lægerne tilladelse til til-knytningen i medfør af apotekerlovens § 3, stk. 2.Formålet med § 3, stk. 2, er at sikre uvildig ordination af lægemidler. Af lovbe-mærkningerne til bestemmelsen fremgår, at målsætningen er at undgå, ator-dinerendepersoner gennem tilknytning til virksomheder, der fremstiller ellerforhandler lægemidler, påvirkes af tilknytningen ved deres valg af lægemidler.Det forudsættes, at der ved administration af bestemmelsen skal lægges vægtpå, om den ordinerende persons tilknytning har en sådan karakter, at der ernærliggende risiko for, at den pågældendesordinationsmønsteri væsentliggrad påvirkes af tilknytningen.I Lægemiddelstyrelsens vejledning til bestemmelsen (Vejledning nr. 9012 af13. januar 2010 om lægers og tandlægers pligt til at ansøge om tilladelse til atvære tilknyttet en lægemiddelvirksomhed) er derfor præciseret, at der ikke skalsøges om styrelsens tilladelse, såfremt lægen/tandlægen aldrig ordinerer læ-gemidler eller kun ordinerer lægemidler i meget begrænset privat sammen-hæng, fx til familie og nære venner. Her foreligger ikke et ordinationsmønster,der kan blive påvirket af lægens tilknytning til lægemiddelindustrien.Jeg er imidlertid enig i, at det vil være hensigtsmæssigt og i overensstemmel-se med formålet med apotekerlovens § 3, stk. 2, at læger med indflydelse påandres lægemiddelordination også skal søge om tilladelse fra Lægemiddelsty-relsen, såfremt De ønsker at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed.Hermed sikres, at offentligheden kan få kendskab til tilknytningen.

Jeg vil derfor bede Lægemiddelstyrelsen om at justere sin praksis på området,således at det fremover ikke kun er ordinerende læger, der skal søge om tilla-delse efter § 3, stk. 2, men også læger, som har væsentlig indflydelse på,hvad andre læger ordinerer. Det vil især dreje som om ledende overlæger påhospitalsafdelinger, som medvirker til udarbejdelse af behandlingsvejlednin-ger, og som udstikker retningslinjerne for, hvad læger på afdelingen skal ordi-nere.En sådan forståelse af bestemmelsen kan umiddelbart gennemføres uden atændre ordlyden i apotekerlovens § 3, stk. 2.Den ændrede praksis ved administration af apotekerlovens § 3, stk. 2, vil blivegennemført inden for ganske kort tid ved en revision af Lægemiddelstyrelsensovennævnte vejledning om lægers tilknytning.Lægemiddelstyrelsen vil desuden, bl.a. ved information i Ugeskrift for Læger,informere om den nye praksis.