Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
885161_0001.png
885161_0002.png
885161_0003.png
UdkastInformation til læger samt til husstande, der har kontakt tilsvinebesætning med MRSABaggrundMRSA er en bakterie (stafylokok), der er modstandsdygtig (resistent) over for behandling medalmindelige antibiotika.Efter, at Sundhedsstyrelsen i 2006 udsendte vejledningen ”Forebyggelse af spredning af MRSA”, erdet konstateret, at en særlig type af MRSA, kaldet MRSA 398, kan udgøre en smitterisiko, især formennesker, der arbejder i smittede svinebesætninger.Hvor stor udbredelsen er blandt svinebesætninger i Danmark vides ikke, men med udgangspunkt inogle konkrete sager, hvor MRSA har været påvist i svinebesætninger samt hos nogle af de ansatteog enkelte husstandsmedlemmer, ønsker Sundhedsstyrelsen at informere om MRSA 398 og angiveforebyggende retningslinjer.
Vigtigt at huske påCa. 1/3 af alle mennesker går rundt med stafylokokker i næsen, der ikke er resistente, men i øvrigthar de samme egenskaber som MRSA. At bære stafylokokker er således helt normalt.Problemet med resistente stafylokokker er, at infektioner kan være vanskeligere at behandle, hvilketskyldes, at man har færre antibiotika at vælge mellem, og at brug af disse kan kræve indlæggelse.
Om stafylokokkerEn rask person, der får påvist stafylokokker, har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syg, menbakterien kan dog medføre generende betændelser, som fx bylder og børnesår og endvidere kansmitte overføres til i forvejen syge og svækkede personer, der så kan blive alvorligt syge. Endeligkan en rask person, der bærer bakterien også blive alvorligt syg fx i forbindelse med operativeindgreb, hvor bakterien får mulighed for at trænge ind i blodbanen.Hos mennesker kan bakterien være på huden eller i næsen uden, at man har tegn på betændelse(infektion). Dette kaldes bærertilstand. Bakterien kan overføres ved direkte berøring eller vedberøring af ting, som fx et dørhåndtag.
Om MRSA 398MRSA 398 ligner andre typer af MRSA, men med den forskel, at bakterien kan smitte fra dyr tilmennesker. Foreløbige undersøgelser tyder på, at smitterisikoen fra menneske til menneske ikke erhelt så stor som for andre typer af MRSA. Smitten rammer således primært dem, der dagligtarbejder i stalden.Svinene bærer typisk MRSA 398 på huden eller i trynen, endvidere vil MRSA 398 være i støvet ogdermed på alle overflader samt i ophvirvlet støv i luften i stalden.Forskellen på at få påvist MRSA 398 og andre MRSA, er, at personer, der arbejder i en smittetsvinebesætning også fremover udsættes for MRSA 398.
Eksisterende regelsætSundhedsstyrelsen udsendte i 2006, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”, sehttp://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/MRSA/Vejl_MRSA.pdf
Hvis en person får påvist MRSA 398 gælder dette regelsæt, fxat børn med MRSA kan komme i skoler og daginstitutioner med mindre de har symptomerpå akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylderat en person med MRSA har samme krav på sundhedsydelser som alle andre.
Som supplement til det generelle regelsæt har Sundhedsstyrelsen udformet følgende supplerenderetningslinjer i forbindelse med MRSA 398.
Sundhedsstyrelsens supplerende retningslinjer for MRSA 398Nedenstående gælder for husstande med daglig kontakt til en (evt. flere) svinebesætning(er), hvorMRSA 398 er påvisthos dyrene i besætningen evt. i stalden, ellerhos en person med tæt kontakt til besætningen; i dette tilfælde antages besætningen også atvære smittet.
Undersøgelse, behandling og opfølgningAlle i husstanden podes (til lægen: se Sundhedsstyrelsens vejledning punkt 6.3)Hvis alene den person, der dagligt arbejder i stalden findes positiv (ingen andre i personenshustand er positiv) da tilrådes denne at udføre helkropsvask en gang ugentlig medklorhexidinsæbe for at nedsætte bakteriemængden og dermed risikoen for at smitte familien.Hvis en eller flere andre i husstanden (det vil sige personer der ikke dagligt har deres gang istalde) findes positive, gennemgår hele husstanden samtidigt 5-dages kuren. Også personen,der arbejder i stalden gennemgår behandlingen for at nedsætte antallet af bakterier og hervedøge sandsynligheden for at familiemedlemmerne bliver negative. Der følges deretningslinjer, som fremgår af Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning, sehttp://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/MRSA/4_Beh_MRSA_baerertilstand.pdf.Der kontrolpodes tidligst efter 21 dage efter endt behandling. Herefter podes efter 6 månederog herefter årligt.Hvis andre personer i husstanden fortsat er positive følges de almindelige regler.

Sundheds- eller plejepersonale,

der bor i husstand med en person, der arbejder i en smittetbesætning eller formodet smittet besætning eller som selv arbejder i en sådan besætning,skalouanset MRSA-status gennemgå individuel hygiejneinstruktion (jf. Sundhedsstyrelsensvejledning punkt 6.4.2)oundersøges efter reglerne i vejledningens punkt 6.2.2 og 6.4.4. Det fortsatte forløb, fxundersøgelsesfrekvens aftales med den regionale hygiejniske enhed.
Ved kontakt med sundhedsvæsenetAlle personer, der har fået påvist MRSA bør oplyse herom ved kontakt med sundhedsvæsenet, fxhospital, læge eller tandlæge, fx ved at vise det udleverede personlige kort. Dette er først ogfremmest for at sikre den bedst mulige behandling af personen selv (så man ikke evt. behandlesmed antibiotika, der ikke virker), men også for at sundhedspersonalet kan forebygge videresmitte.
Undgå at bringe smitte fra stald til husstandPersoner der arbejder i en smittet besætning bør regelmæssigt vaske hænder med vand ogsæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol. Hånddesinfektion er hurtigereog mere skånsomt for hænderne Hvis hænderne er synligt snavsede, vaskes de med vand ogsæbe. Ved håndvaske bør der findes adgang til sæbe samt eventuelt også middel tilhånddesinfektion (sprit tilsat glycerol). Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklædervirker som samlested for alle bakterier.Når personen forlader stalden bades i et rent område samt skiftets til rent tøj. Husk atopbevare det rene tøj i et lukket rum således at det ikke ”forurenes” af MRSA i støvet.Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet. Hvis dette ikke er muligt, skal det fyldes i enplasticpose, der lukkes. Personen, som vasker tøjet, skal undlade at hvirvle støv op (ikkeryste tøjet) før det vaskes samt passe på, at arbejdstøjet ikke berører personens eget tøj.Umiddelbart efter vaskes hænder med vand og sæbe eller hænderne indgnides med middeltil hånddesinfektion. Vaskemaskinens låge og andre dele, som har været i kontakt medsnavstøjet skal afvaskes med vand og sæbe eller aftørres med klorin.Undgå at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden.
Børneinstitutioner eller skoler må ikke besøge besætningen.
Yderligere informationSundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk/MRSA.Her kan du finde behandlingsinformation ogSundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA.Statens Serum Instituts hjemmeside:www.ssi.dk/MRSA
Regelsæt fra andre myndighederSom orientering kan endvidere oplyses om følgende gældende regelsæt fra andre myndigheder:Generel vejledning ved besøg på landbrugsejendomme med husdyrhold:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=80192Specielt for dyrlæger:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=80354Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiver informationspligt over for de ansatte.
Tove RønneApril 2009