SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om omfattende specialisering af det danske sygehusvæsen medfører ulempe for diagnosticering af syge med atypiske symptomer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. juli 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 753 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 753:’’Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at begrænserisikoen for, at syge mennesker med atypiske symptomer sendes fraspecialafdeling til specialafdeling for at få en diagnose, fordi den omfattendespecialisering af det danske sygehusvæsen har ført til, at de eksisterendeafdelinger kun kan stille en diagnose inden for et meget snævert felt.”Svar:Jeg vil gerne starte med at understrege, at den lægelige specialisering grund-læggende er et gode til gavn patienterne. Det er korrekt, at specialisering harbetydet en større opdeling af sygehusene i forskellige afdelinger/specialer,men det afspejler den kolossale udvikling i viden og teknologi, som er sket påområdet, og betyder, at man i dag er i stand til at diagnosticere og behandlelangt flere lidelser end tidligere.Det er også vigtigt at fastholde, at den praktiserende læge i udgangspunktethar et ansvar for at udrede og undersøge patienterne så langt, det er muligtmed almen praksis’ ressourcer. Og i de tilfælde, hvor den praktiserende lægeikke selv kan udrede patienten og sender vedkommende videre til speciallægeeller sygehusvæsenet, er det vigtigt, at den praktiserende læge udarbejder enfyldestgørende henvisning til brug for specialisternes udredning. Praksiskonsu-lentordningen, som skal fremme samarbejdet mellem almen praksis og syge-husene, er her et vigtigt redskab.Tilsvarende er det vigtigt, at en sygehusafdeling ikke blot sender patienten til-bage til almen praksis i de tilfælde, hvor afdelingen konstaterer, at man ikke errette speciale til at udrede og diagnosticere patienten. Det bør være sådan, atsygehuset fastholder ansvaret for patienten og sørger for, at vedkommendebliver udredt af den rette afdeling/speciale.Den nye sygehusstruktur med færre, større og mere specialiserede sygehuseer således ikke en barriere for hurtig diagnostik. Tværtimod er formålet at sikresygehusene det nødvendige patientunderlag til at kunne opretholde ekspertiseinden for en bred vifte af lægelige specialer i erkendelse af, at stadig flere pa-tienter har behov for udredning og behandling, som fordrer flere diagnostiskeog kliniske specialer og tæt samarbejde mellem dem. Men det er klart, at hur-tig og effektiv udredning og diagnosticering af patienter med uspecifikke syg-domssymptomer stiller krav til organisering og ledelse i forhold til at sikre denrette arbejdstilrettelæggelse, så der ikke opstår lange ventetider mellem deenkelte led i en udredning.

Derfor er der også i arbejdet med den nye sygehusstruktur – både i Sund-hedsstyrelsens anbefalinger om etablering af fælles akutmodtagelser og i spe-cialeplanen – stillet krav om samarbejde på tværs af specialer på højt fagligtniveau. Noget som ville være vanskeligere ved en mere decentral sygehus-struktur, hvor den nødvendige vifte af specialister ikke vil kunne være samletpå det enkelte sygehus.Det er vigtigt, at den nye sygehusstruktur understøttes af nære sundhedstilbudi form af større lægehuse, sundheds- og akuthuse mv., som kan håndtere demange sygdomstilfælde og skader, hvor det ikke er nødvendigt at tage til etspecialiseret sygehus – både når det gælder diagnostik og behandling.Regeringen og Dansk Folkeparti indgik før sommerferien en aftale om deoverordnede rammer for fordeling af 600 mio. kr. til bl.a. at styrke de næresundhedstilbud (”Aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i ud-kantsområder og lægehelikopterordning” af 8. juni 2010).Et centralt element i aftalen er etablering af sundheds- og akuthuse, som sam-ler tilbud vedr. udredning og behandling på tværs af almen praksis, praktise-rende speciallæger, kommunale sundhedstilbud mv. Et andet centralt elementer at styrke indsatsen i almen praksis - bl.a. gennem etablering af større læge-huse, som samler flere praktiserende læger og giver bedre muligheder for attilknytte andet sundhedspersonale og indkøbe apparatur.En del af midlerne i aftalen skal således anvendes til indkøb af udstyr, herun-der laboratorieudstyr, diagnostisk udstyr og telemedicinsk udstyr til lægehusesamt sundheds- og akuthuse med henblik på at sikre adgang til de nødvendi-ge undersøgelses- og behandlingsfaciliteter. Det vil give de praktiserende læ-ger muligheder for at løfte en større del af ansvaret for patienternes udredning,så færre patienter skal henvises til sygehusvæsenet.Tilsvarende vil en samling af speciallægepraksis i sundheds- og akuthuse letteadgangen til undersøgelse på speciallægeniveau for en række almindeligt fo-rekommende lidelser.En samling af de nære sundhedstilbud i større lægehuse og sundheds- ogakuthuse giver således bedre faglige miljøer og flere diagnostiske mulighedertæt på borgeren. Og vil betyde at flere patienter kan diagnosticeres og be-handles i regi af f.eks. almen praksis.Jeg vil også gerne fremhæve pakkeforløbene, som er indført på kræftområdetfor i alt 34 kræftformer. Det betyder, at patienter med mistanke om kræft tilby-des optimal udredning og behandling for at forkorte forløbet og derigennemforbedre prognosen og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag.