SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm., om ministeren kan oversende en beskrivelse af børn og unges selvstændige rettigheder i henhold til psykiatriloven m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. juli 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 733 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).Spørgsmål nr. 733:’’Ministeren bedes oversende en beskrivelse af børn og unges selvstændigerettigheder i henhold til psykiatriloven, herunder deres adgang til selv at rejseen klage- eller ankesag og deres adgang til at blive tildelt en patientrådgiverm.v.”Svar:Af psykiatriloven fremgår det, at personer, der udsættes for tvang i form aftvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelseaf personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærm-ning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter§ 18 e, stk. 1, nr. 2, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen underPsykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, skal have beskikket en patientråd-giver.Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten desuden tilbydes ef-tersamtale.Ligeledes skal personer, der udsættes for tvang have klagevejledning og sik-res hjælp til at indbringe klagen for den relevante klagemyndighed.Herudover skal enhver anvendelse af tvang, der uafbrudt varer mere end 24timer, noteres i afdelingens tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nær-mere indhold og begrundelse.Det fremgår således i psykiatriloven, at disse rettigheder er knyttet op på an-vendelsen af tvang, og det fremgår videre, at tvang i lovens forstand skal for-stås som anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et infor-meret samtykke som defineret i sundhedslovens kap. 5.Af sundhedsloven fremgår det, at forældremyndighedens indehaver kan giveinformeret samtykke til behandling af patienter under 15 år samt af 15-17-årigepatienter, der ikke besidder den fornødne modenhed til at varetage deres egneinteresser. Mindreårige patienter, der ikke kan afgive informeret samtykke,skal informeres og inddrages i drøftelserne om behandling, i det omfang pati-enten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten.

Den mindreåriges tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevan-te, tillægges betydning.Dette betyder således, at såfremt forældremyndighedens indehaver, til et barnunder 15 år eller til en umoden 15-17-årig patient, har samtykket til behandlin-gen, herunder anvendelsen af den pågældende foranstaltning, har barnet ikkeovenstående rettigheder, idet der ikke er tale om tvang i psykiatrilovens for-stand.I forbindelse med iværksættelse af tvangsforanstaltninger over for en patientover 15 år, der ikke er umoden, kan forældremyndighedens indehaver derimodikke give samtykke til foranstaltningen mod patientens vilje, og der vil såledesvære tale om tvang i psykiatrilovens forstand, hvis patienten modsætter sigden pågældende foranstaltning.Psykiatrisk behandling af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige, somiværksættes uden informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver,skal altid ske inden for rammerne af psykiatriloven, idet der her vil være taleom tvang i psykiatrilovens forstand. Denne tvang skal således registreres itvangsprotokollen, og patienten skal have beskikket en patientrådgiver, somkan vejlede såvel barnet/den unge som forældremyndighedens indehaver iforhold til klagemuligheder m.v. Derudover skal patienten og forældremyndig-hedens indehaver underrettes om den påtænkte tvang og have klagevejled-ning. Når tvangen ophører, skal patienten tilbydes eftersamtale.