SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 718: Spm., om ministeren kan kommentere Ritzau telegrammet "Svenskerne smider smøgerne efter forbud" af 11. juni 2010 m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2010 stillet følgende spørgsmål SUU 718 (alm.del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Flemming Møller Mortensen (S).Spørgsmål 718:”Ministeren bedes kommentere Ritzau telegrammet "Svenskerne smider smøgerne efter forbud"af 11. juni 2010, hvoraf det fremgår, at svenskernes helbred er blevet bedre efter indførelse afrygeforbud på restauranter og arbejdspladser, herunder bedes ministeren oplyse, hvornår denaf forhenværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen lovede høring om rygning vil findested”.Svar:Det svenske folkesundhedsinstitut, Statens folkhälsoinstitut, har oplyst, at der ikke ligger enegenlig evalueringsrapport til grund for artiklen offentliggjort på Statens folkhälsoinstitutshjemmeside den 1. juni 2010, som Ritzau telegrammet af 11. juni 2010 referer til, men alene ensammenskrivning af forskellige datakilder. Blandt andet fremgår det af artiklen af 1. juni 2010, atdet først og fremmest er en helbredsmæssig gevinst for den enkelte at undgå at blive udsat forpassiv rygning.Jeg skal hertil bemærke, at der også efter svensk lov gælder en undtagelsesbestemmelse forrygelovens generelle rygeforbud for så vidt angår restauranter og serveringssteder. Således erdet efter svensk lov efter nærmere fastsatte regler tilladt at indrette rygerum på restauranter ogserveringssteder, ligesom det er tilladt at ryge ved udendørs servering.Endvidere skal jeg henlede opmærksomheden på, at arbejdsgivere efter svensk lov har ansvarfor, at ingen mod sin vilje udsættes for passiv rygning. Der gælder således ikke efter svensk lovet egentligt rygeforbud på arbejdspladser.Siden revisionen af den svenske tobakslovgivning i 2005 er der regeristret et fald i andelen afdagligrygere fra 17 pct. i 2009 til 13 pct. i 2005, mens der i samme periode er registreret enstigning i andelen af svenskere, der ryger lejlighedsvist, fra 9 pct. i 2005 til 10 pct. i 2009. Hertilkommer dog også andelen af svenskere, der bruger snus. Således lå andelen af svenskere, derdagligt bruger snus, på 11 pct. i 2009 mod 10 pct. i 2005. Samtidig lå andelen af svenskere, derlejlighedsvist bruger snus, uændret på 4 pct. i både 2005 og 2009.Til sammenligning er andelen af dagligrygere i Danmark faldet fra 26 pct. i 2005 til 21 pct. i2010, mens andelen af danskere, der ryger lejlighedsvist, er steget fra 2 pct. i 2005 til 5 pct. i2010. Hertil kommer, at andelen af danskere, der bruger snus, har ligget stabilt mellem 1 - 2pct. for perioden 2005 - 2010.

Ifølge artiklen på Statens folkhälsoinstituts hjemmeside i 2004 var 31 pct. blandt mændene og22 pct. af kvinderne udsat for passiv rygning på serveringssteder i 2004. I 2009 var tallenefaldet til hhv. 21 pct. og 15 pct.Til sammenligning kan jeg oplyse, at Evaluering af loven om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni2007) fra 2009 viser, at andelen af danskere der var udsat for passiv rygning, sidst de var påcafe, er faldet fra 33 pct. i 2007 til 10 pct. i 2009, mens andelen af danskere der var udsat forpassiv rygning, sidst de var på restaurant, er faldet fra 25 pct. i 2007 til 5 pct. i 2009. Detilsvarende andele for så vidt angår værtshuse/barer er hhv. 58 pct. i 2007 og 48 pct. i 2009.Hertil kommer, at andelen af virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark, der harindført et totalt forbud mod rygning indendørs, er steget fra 67 pct. i 2007 til 79 pct. i 2009.For så vidt angår den aftalte høring om lov om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007) kan jegoplyse, at høringen ventes afholdt i efteråret 2010, samt at Sundhedsstyrelsen er i dialog medTeknologirådet om planlægningen heraf, jf. brev sendt den 25. juni 2010 til Sundhedsudvalgetom offentlig høring af lov om røgfri miljøer, SUU, Alm. del – bilag 425.