SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om at læger har fået det gule kort for ikke at meddele, at de arbejder for medicinalindustrien, som det er beskrevet i artiklen "1694 læger i lommen på medicinalindustrien" i Ekstra Bladet den 24. juni 2010, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 29. juni 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 716 (alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt.Spørgsmål nr. 716:’’Hvad er ministerens holdning til, at så mange læger har fået det gule kort forikke at meddele, at de arbejder for medicinalindustrien, som er beskrevet i ar-tiklen ”1694 læger i lommen på medicinalindustrien” i Ekstra Bladet den 24. ju-ni 2010, og vil ministeren oplyse, hvilken sanktion, der er forbundet med at fådet røde kort?”Svar:Af den nævnte avisartikel fremgår bl.a., at 1694 læger aktuelt har Lægemid-delstyrelsens tilladelse til at arbejde for lægemiddelindustrien, og at omkring650 læger arbejder for denne industri uden en sådan tilladelse. Det oplyses, atmange læger er tilknyttet flere lægemiddelvirksomheder, nogle helt op til 13forskellige virksomheder. Med henvisning til disse tal udtaler formanden forDanske Regioner bekymring for, om lægernes mange bijob i industrien går udover patienterne. Denne fremhæver betydningen af at sikre, at lægernes sam-arbejde med industrien ikke påvirker deres ordination af lægemidler.Om sanktioner i forhold til de nævnte læger, der ikke har søgt om Lægemid-delstyrelsens tilladelse, oplyses, at styrelsen har givet dem en påtale – et gultkort. Som næste sanktionsmulighed nævnes en politisag med bøde.Til spørgsmålet kan jeg oplyse, at det siden 1932 har været et krav efter apo-tekerlovens § 3, stk. 2 og 3, at læger, tandlæger (stk. 2) og apotekere (stk. 3)ikke må drive eller være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed uden tilladelse fraLægemiddelstyrelsen. Pligten til at søge om tilladelse gælder for læger ogtandlæger med patientbehandling i Danmark. Der skal ansøges for hver enkelttilknytning, med mindre tilknytningsforholdet er af ubetydeligt omfang ellerulønnet.Lægemiddelstyrelsen offentliggør en - løbende opdateret - liste over meddeltetilladelser efter apotekerloven til læger, tandlæger og apotekere på sin hjem-meside. På listen er oplyst, hvilken virksomhed den enkelte er tilknyttet, til-knytningens art og til hvilken dato tilladelsen gælder.Overtrædelser af apotekerlovens § 3 straffes i medfør af lovens § 72, stk. 1,nr. 1, med bøde.

Med henblik på at sikre overholdelse af denne ansøgningspligt, blev der meden ændring af lægemiddelloven i 2008 indført en pligt for lægemiddelvirksom-heder til at give besked til Lægemiddelstyrelsen, om de læger, tandlæger ellerapotekere, de har tilknyttet deres virksomhed. Ifølge gældende bekendtgørel-se om indberetningspligten skal virksomhederne indberette data om en sådantilknytning digitalt til styrelsen én gang om året.Disse nye indberetninger fra lægemiddelvirksomhederne har ført til, at Læge-middelstyrelsen er blevet bekendt med omkring 650 læger, som er tilknyttetlægemiddelindustrien uden først at have fået styrelsens tilladelse.I forhold til disse læger har Lægemiddelstyrelsen fulgt samme praksis, somstyrelsen hidtil har fulgt ved overtrædelser af apotekerlovens § 3, stk. 2 og 3.Praksis omfatter den fremgangsmåde, at Lægemiddelstyrelsen ved konstate-rede overtrædelser af apotekerlovens § 3, stk. 2 eller 3, retter henvendelse tilden pågældende sundhedsperson og anmoder denne indsende nærmere op-lysninger om tilknytningen. På grundlag af indsendte data meddeler styrelsenenten tilladelse til eller afslag på en given tilknytning.Ved den første overtrædelse får sundhedspersonen alene en påtale fra styrel-sen. I Ekstra Bladets artikel omtalt som ”et gult kort”.I gentagelsestilfælde vil styrelsen overdrage sagen til politiet med henblik pårejsning af tiltale, og eventuel idømmelse af bødestraf. Jeg går ud fra, at omta-len af ”det røde kort” i Ekstra Bladets artikel er denne sanktion. Jeg kan oply-se, at styrelsen endnu ikke har politianmeldt sager af denne karakter.Jeg finder det naturligvis uacceptabelt, at så mange læger har undladt at søgeom Lægemiddelstyrelsens tilladelse, inden de påtog sig arbejdsopgaver forlægemiddelindustrien. Ansøgningskravet i § 3 har det vigtige formål at medvir-ke til, at de nævnte faggrupper ikke bliver påvirket af industriinteresser i deresvirksomhed som sundhedspersoner – og dermed den målsætning at sikre pa-tienternes tillid til, at de modtager uvildige sundhedsydelser.Jeg må derfor konstatere, at det har været nødvendigt at indføre den nævntemeddelelsespligt for lægemiddelindustrien. Jeg forventer, at denne nye kon-trolmulighed for Lægemiddelstyrelsen vil betyde, at der fremover kun vil væreganske få, eller måske slet ingen læger, der ikke efterlever ansøgningskravet i§ 3, stk. 2.For så vidt angår de nævnte sanktioner, kan jeg tilslutte mig den fremgangs-måde, at styrelsen normalt indleder med en påtale, og først i gentagelsestil-fælde iværksætter en politianmeldelse.