SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om at kommentere den nye danske ph.d. afhandling af læge Lise Aksglæde, der har sammenlignet gennemsnitsalderen for udvikling af bryster blandt 2.000 danske piger i henholdsvis 1991 og 2006, og hvis resultater viser, at danske piger udvikler bryster et år tidligere end for 15 år siden, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. juni 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 687 (alm.del) til indenrigs-og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål 687:”Ministeren bedes kommentere den nye danske ph.d. afhandling af læge Lise Aksglæde, der har sammen-lignet gennemsnitsalderen for udvikling af bryster blandt 2.000 danske piger i henholdsvis 1991 og 2006, oghvis resultater viser, at danske piger udvikler bryster et år tidligere end for 15 år siden. Ministeren bedesherunder oplyse, om regeringen vil tage initiativ til at undersøge årsagerne til danske pigers hastigt faldendepubertetsalder til bunds.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholdemig til:”Der er udført to ens designede og tidsmæssigt nær sammenfaldende undersøgelser (1991-1993 vs. 2006-2008) af markører for pubertet blandt piger i Københavnsområdet, hvor Lise Aksglædes undersøgelse erden seneste af de to. Tidspunktet for første menstruation synes ikke at have ændret sig væsentligt, hvorimodde tidligste tegn på spirende brystudvikling i Lise Aksglædes undersøgelse blev detekteret 1 år tidligere end iden forrige undersøgelse. Størrelsen af den fundne forskel sammenholdt med det nære tidsmæssigesammenfald af de to undersøgelser er påfaldende; det er derfor vigtigt at udelukke alle mulige kilder tilindbygget vurderingsskævhed (bias). Hvis begge resultater lægges til grund, føres man til, at pubertetsfasen”begynder tidligere men går langsommere”. Det tilføjes, at afhandlingen ikke konkluderer, at alderen forpubertetsfasens begyndelse er hastigt faldende, men at der har været et markant fald inden for et meget kortåremål. Afhandlingen er hypotesegenerende, men kan ikke betragtes som det sidste ord i sagen, ogtilsvarende undersøgelser i andre lande peger ikke entydigt i samme retning. Der må – som altid i den slagssager - forventes en fortsat kritisk efterprøvning i det videnskabelige internationale miljø, bl.a. for at se omfundene reproduceres konsistent andre steder. Vedrørende spørgsmålet om mulige årsagsfaktorer henvisestil besvarelse af spørgsmål 688.”