Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. oktober 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 67(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 67:

Kan ministeren bekræfte, at kravene i KOM (2008) 414 (i det foreliggendekompromis) til dansk takst til betaling for behandling i udlandet vil være af ensådan karakter, at det danske sundhedsvæsen kan/vil tabe økonomisk, f.eks. iform af, at marginalomkostningerne ved at behandle patienter på et offentligtdansk sygehus vil være mindre end det beløb, som det offentlige danskesundhedsvæsen vil være forpligtet til at yde til de patienter, der behandles iudlandet?

Svar:

Direktivforslaget fastlægger, at patienter, som opfylder betingelserne for enforhåndsgodkendelse til hospitalsbehandling og højt specialiseret behandling, kan fårefunderet et beløb svarende det beløb, som samme behandling ville have kostet i hjem-landet. En eventuel difference skal patienten selv betale. I Danmark refunderes i dag etbeløb svarende til DRG-taksten, som er den takst, som regionerne afregner indbyrdes,når de behandler hinandens patienter.DRG-taksten kan i nogle tilfælde indebære en større udgift for regionen end udgiftenved selv at behandle patienten, som jo på kort sigt kun indebærer den marginale udgift.Det er ikke anderledes, end når en patient bruger sit almindelige frie sygehusvalg ogvælger behandling i en anden region. Omvendt kan man ved anvendelse af DRG-taksten evt. få en gevinst ved at behandleudenlandskepatienter, som kan komme hertili kraft af EU-reglerne.Det skal i øvrigt ses i lyset af, at reglerne allerede gælder og i praksis kun vil kunneblive anvendt af ganske få patienter. Det skyldes regionernes almindelige prioritering afpatienterne på venteliste og patienternes adgang til at benytte det frie og udvidede friesygehusvalg, den udvidede udrednings- og behandlingsret ved psykisk sygdom samtreglerne om maksimale ventetider ved kræftsygdomme og visse hjertesygdomme.