SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om indikationer på, at der for visse operationer er sket et indikationsskred, således at der f.eks. i dag foretages flere, hvad man kunne kalde "overflødige" operationer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. juni 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 659 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 659:”Kan ministeren se indikationer på, at der for visse operationer er sket et indi-kationsskred, således at der f.eks. i dag foretages flere, hvad man kunne kalde"overflødige" operationer. I den forbindelse bedes ministeren oplyse, hvormange operationer der årligt er foretaget for hængende øjenlåg de sidste 10år.”

Svar:Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet nedenstående oplysninger fraSundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det af udvalget anvendte udtryk ’overflødig’kan forstås sådan, at der foretages flere behandlinger, hvor der ikke er fornø-den sundhedsfaglig eller videnskabelig evidens for effekt. Eller det kan forståssådan, at der udføres flere behandlinger, hvor effekten er rent kosmetisk (for-skønnende) snarere end terapeutisk. Der er ved spørgsmålets besvarelse ta-get udgangspunkt i sidstnævnte fortolkning.Rent kosmetisk behandling er i autorisationsloven defineret som korrektiv virk-somhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, ellerbehandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre ud-seendet. Sådanne behandlinger udføres som udgangspunkt ikke i det offentli-ge behandlingsregi eller i privat behandlingsregi for det offentliges regning.Der udføres eksempelvis kun få brystforstørrende operationer i offentligt regieller for det offentliges regning.Mellem rent kosmetiske behandlinger, og rent terapeutiske behandlinger (ope-rationer på medicinsk, psykiatrisk eller funktionel) er der er grænseområde,hvor selve indgrebet indebærer at forbedre eller forandre udseendet af en ana-tomisk struktur, men hvor der tillige ofte indgår et terapeutisk sigte. Det vil væ-re op til henvisende læge at skønne, hvilket hensyn der i det enkelte tilfældevejer tungest, og der vil være det med et sådant skøn forbundne spillerum,bl.a. fordi patientens oplevelse af et funktionstab kan være vanskelig at objek-tivere. Skønsusikkerheden kan variere fra det mindre, som ved rekonstruktiveoperationer efter kræftlidelser, til det noget større, som ved operation for flyve-ører, eller ved forskellige former for rekonstruktiv kirurgi på øjenlåg mv., her-under ved operation for løs hud på øjenlåg. Operation for løst maveskind eftervægtreduktion kan nævnes som et yderligere eksempel.

Sygesikringens oplysninger vedr. ydelsesnumrene 3007 (operation for indad-drejet øjenlåg), 3009 (operation for løs hud på øjenlågene) samt 3010 (opera-tion for udaddrejet øjenlåg) viser en samlet udvikling fra 17.740 operationer i2000 til 27.089 i 2009. Heraf udgjorde ydelsesnummer 3009 (operation for løshud på øjenlågene), som spørgeren særligt efterspørger, 9.360 operationer i2000 og 12.905 operationer i 2009, hvilket er en vækst på 37 procent nogen-lunde jævnt fordelt over tiåret (samtidig operation på begge sider registreressom to ydelser med ens honorar for hver side). Det vurderes at være voksen-de efterspørgsel kombineret med det nævnte vurderingsspillerum for henvis-ning, snarere end ”skred” af en klart afgrænset eller klart afgrænselig indikati-on for henvisning, som bedst kan forklare udviklingen.