SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om erfaringer i andre lande med indførelse af brugerbetaling på fertilitetsbehandling, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. maj 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 594 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 594:’’Hvilke erfaringer er der i andre lande med indførelse af brugerbetaling påfertilitetsbehandling i forhold til antallet af børn, der efterfølgende kommer tilverden som følge af kunstig befrugtning?”Svar:I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående udtalelse fraSundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:”Sundhedsstyrelsen har forudsat, at spørgsmålet er begrænset til IVF-behandling mv (dvs. der er ikke set på insemination), samt at antallet af be-handlinger kan anvendes som erstatningsmål for antallet af fødte børn. Underdisse forudsætninger ville overgang fra gratisbehandling til brugerbetaling i etland med pålidelige registerdata, en flerårig før- og efterperiode, og publicere-de data, i princippet kunne danne grundlag for en vurdering af den adspurgtesammenhæng. I Tyskland, Holland og Norge har der været en sådan veldefi-neret overgang inden for det seneste årti. Heraf dog i Holland og Norge meden så hurtig efterfølgende justering (< 1 år) til et betalingloft (Norge) eller gra-tisbehandling (Holland), at valide konklusioner i forhold til det adspurgte ikkeville kunne drages, og der er ikke fundet videnskabelige opgørelser. I Norgekompliceres vurdering endvidere af, at en såkaldt frikort-ordning (maksimeringaf brugerandel) ikke alene angår kunstig befrugtning. Derimod er der anvende-lige data fra Tyskland for en to-årig periode før (2002-2003) respektive efter(2004-2005), som Sundhedsstyrelsen har vurderet og kommenteret i sin tidli-gere afgivne besvarelse af spørgsmål 674, hvortil henvises. Disse data pege-de på en væsentlig effekt i form af nedgang i behandlingstallet (læs: antal fød-te børn efter kunstig befrugtning); det tilføjes dog hertil, at størrelsen af denfundne effekt kan delvist være influeret af, at prisniveauet for behandling iTyskland så vidt Sundhedsstyrelsen er orienteret er noget højere, end detdanske prisniveau i privat regi.Det stillede spørgsmål ville indirekte kunne belyses af et andet erstatningsmål,nemlig tværsnitssammenligning i et land, hvor brugerbetalingsandel kan varie-ret efter region (county), hvilket i princippet er tilfældet i England. Men det en-gelske system er relativt uigennemskueligt bl.a. fordi ressourcetilførslen til be-handling i offentligt regi ikke entydigt synes at hænge sammen med hvorledestilbuddet er defineret, og Sundhedsstyrelsen har ikke fundet valid videnskabe-