Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
864152_0001.png
864152_0002.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14. juni 2010Enhed: Sygehuspolitisk centerSagsbeh.: SUMIHOSags nr.: 1003710Dok nr.: 234945
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. maj 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 577 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 577:’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Hanne Westh vedrørendeinformationsrettigheder som patient, jf. SUU alm. del – bilag 321.”
Svar:Spørgsmålet handler om sundhedsvæsenets pligt til at informere tidligere pati-enter om den faglige udvikling vedrørende sygdom, som den pågældende erblevet behandlet for.Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til relevante behandlingstilbud til denkonkrete patient. Jeg har tiltro til, at den ansvarlige region, evt. i forbindelsemed kontrol, drøfter nye behandlingsmetoder med tidligere patienter, hvor deter sundhedsfagligt relevant.Mere generelt vil jeg gøre opmærksom på, at hele kapitel 5 i sundhedslovenhandler om medinddragelse af patienter. Reglerne angiver det klare udgangs-punkt, at ingen undersøgelse eller behandling må indledes eller fortsættesuden patientens informerede samtykke – og det synes jeg er helt naturligt. Herhar patienten altså en klar ret til information om sin helbredstilstand og om be-handlingsmulighederne, og denne information skal løbende gives til patienten.De nævnte regler angår information i en konkret undersøgelses- eller behand-lingssituation. Reglerne om information finder naturligvis også anvendelse foreksempelvis tidligere patienter, som får konstateret en tilbagevenden af deressygdom.Når en patient er færdigbehandlet, har sundhedsvæsenet som udgangspunktingen forpligtelse til at holde tidligere patienter ajour med eksempelvis den ny-este forskning vedrørende den sygdom, som de nu er behandlet for. Det me-ner jeg heller ikke ville være naturligt. Sundhedsvæsenet skal bruge sine res-sourcer på at undersøge og behandle aktuel sygdom og ikke fastholde tidlige-re patienter unødigt i sygdom, som de faktisk er behandlet for.Den sundhedsfaglige forskning viser løbende nye veje for behandling. Det fin-der jeg meget positivt. Jeg lægger også stor vægt på, at sundhedsvæsenet tilstadighed udvikler sig i takt med, at vi bliver klogere, og sørger for at ajourførebehandlingsmetoder m.v., herunder og opfølgningsforløb m.v. som følge heraf.
Side 2
Det er her væsentligt at huske på, at nye og forbedrede behandlingsmetoderikke nødvendigvis er udtryk for, at tidligere anvendte metoder har været deci-derede forkerte eller skadelige - disse er jo også kun taget i brug på grundlagaf dokumentation for positive og negative effekter. Og når patienter overgår tilat blive tidligere patienter, så understøtter det jo også, at behandlingen harhaft en gavnlig effekt.Er sagen den, at der er påvist uventede skadevirkninger forbundet med en al-lerede ydet behandling - og det sker heldigvis sjældent - har det offentligesundhedsvæsen en forpligtelse til om muligt at informere tidligere patienter ogtil at sikre, at der bliver taget behørigt hånd om disse patienter.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Irene Holm