SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om mulighederne for at nedsætte udgifterne til medicin, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spørgsmål nr. 567:’’Hvilke initiativer kunne efter ministerens opfattelse være relevante med hen-blik på at sænke udgifterne til medicin? Ministeren bedes herunder oplyse, omhan vurderer, at der er processer og værktøjer, udover de lovgivningsmæssi-ge, som kan iværksættes og stilles til rådighed med henblik på at få sænketudgifterne til medicin, uden at sænke kvaliteten i behandlingen.”

Svar:Det offentliges udgifter til medicin udgjorde i 2009 omkring 14,2 mia. kr. –hvoraf 6,9 mia. kroner blev udbetalt i medicintilskud, mens 7,3 mia. kroner(inkl. moms) blev anvendt på sygehusene. Hertil kommer borgerens egne ud-gifter til medicin.Det siger sig selv, at der skal holdes øje med, hvordan udgifter i den størrel-sesorden bliver brugt. Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren er enig iden betragtning.Igennem en årrække er der taget initiativer for at søge at afdæmpe væksten imedicinudgifterne i primærsektoren. Senest er der tillige taget initiativer vedrø-rende sygehusmedicin, jf. nedenfor.Siden 1997 har det været obligatorisk for apotekerne at udlevere det billigstesynonymlægemiddel til kunden, forudsat at lægen ikke har fravalgt den billig-ste medicin. Ordningen har - uden at forringe patientbehandlingen - medførtbesparelser både for samfundet og for medicinbrugeren. Denne ordning spa-rer årligt samfundet for mange penge.Institut for Rationel Farmakoterapi medvirker tillige til at fremme rationel far-makoterapi – særligt i primærsektoren. Instituttet informerer de praktiserendelæger om den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt, de færre-ste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris.Også Lægemiddelstyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme en for-nuftig udnyttelse af samfundets og medicinbrugernes ressourcer. Såledestræffer Lægemiddelstyrelsen - på baggrund af indstillinger fra et uafhængigtMedicintilskudsnævn - beslutninger om, hvorvidt lægemidler skal være til-skudsberettigede. I vurderingen lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på, om

lægemidlets pris står i rimeligt mål med lægemidlets behandlingsmæssige(mer)værdi.I 2005 igangsatte Lægemiddelstyrelsen desuden en revurdering af tilskudssta-tus for alle lægemidler på markedet. I revurderingerne tager Lægemiddelsty-relsen stilling til, om de forudsætninger, som lå til grund for den oprindeligebeslutning om bevilling eller ikke-bevilling af tilskud, fortsat har gyldighed. Læ-gemiddelstyrelsen skønner, at de afsluttede og igangsatte revurderinger vilindbringe en årlig besparelse på ca. 320 mio. kr. – vel at mærke uden forrin-gelser i patientbehandlingen. Det er nemlig altid muligt for patientens læge atsøge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, hvis patienten fx ikke kan tåleen bestemt medicin.For så vidt angår udgifterne til medicin i sygehussektoren kan jeg oplyse, atder - som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2009 - i efteråret2008 blev nedsat en arbejdsgruppe om sygehusmedicin.Arbejdsgruppen kom med en række anbefalinger, som resulterede i nedenstå-ende initiativer:-Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Lægemiddelindustriforeningen(Lif) har indgået en aftale (2009-2012), som indebærer, at listeprisernepå den sygehusmedicin, som sælges af Lægemiddelindustriforenin-gens medlemmer, er reduceret med 5 pct. fra 1. januar 2010. Aftalenbetyder, at regionerne kan indkøbe sygehusmedicin til lavere priser.Danske Regioner har nedsat Rådet for Anvendelse af Dyr sygehus-medicin (RADS). Rådet har til hensigt at i højere grad at ensrette an-vendelsen af sygehusmedicin mellem regioner og sygehuse samtidigmed at mulighederne for ”storindkøb” - og dermed større rabatter -forbedres.Lægemiddelstyrelsen har taget initiativ til at forbedre lægemiddelstati-stikken på sygehusområdet. Arbejdet, som fremadrettet muliggør entættere opfølgning af forbrugs- og udgiftsudviklingen, færdiggøres i lø-bet af 2010.