TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Folketingets sundhedsudvalg

Samråd AO, AP og AQ

ca. 6 minutter

Onsdag d. 5. Maj 2010

220319

[Spørgsmålene]

Udvalget har spurgt mig om, hvordan finansieringen af forskning er tilrettelagtefter kommunalreformen. Så er jeg også blevet spurgt om, hvad jeg agter at gørefor at sikre uafhængig kræftforskning. Og slutteligt er jeg blevet spurgt om jegvil sikre flere midler til de kliniske kræftforskningsenheder.

[Finansiering af klinisk sundhedsforskning]

Med sundhedslovens paragraf 194 blev det defineret, at regionerne skal sikreudviklings- og forskningsarbejde. Forskning er altså en regional opgave, og denforventer jeg, at regionerne varetager på lige fod med de andre opgaver, somsundhedsloven pålægger dem.

I økonomiaftalen for 2007 aftalte regionerne og regeringen, at de midler, somHovedstadens Sygehusfællesskab hidtil havde fået - på grund af deres særligeforskningsforpligtelse jf. Rigshospitalet - nu skulle fordeles anderledes.- I en periode på fem år er midlerne i stigende grad blevet overført dels tilregionerne og dels til det strategiske forskningsråd.- I år har regionerne fået knap 80 mio. kr. i tilskud til forskning og detstrategiske forskningsråd har også fået knap 80 mio. kr.- Beløbene til det strategiske forskningsråd og til regionerne vil stige lidtfrem til 2012, hvorefter de bliver stabile. Fra 2012 vil der hvert år såledesblive overført samlet mere end 160 mio. kr. til de to formål.

Derudover står det jo regionerne frit for at anvende deres midler tilforskning – og det gør de faktisk, og man skal også huske, at meget af denbehandling, som kræftpatienter hver dag får i dagligdagen, indgår som led iforskning.Det var en af grundene til, at vi nu giver 150 mio. kr. hvert år til driften afde eksperimentelle kræftcentre. På den måde kan vi både tilbydeeksperimentel kræftbehandling herhjemme, og vi kan nyde godt af al denforskning, der sker i relation til eksperimentel kræftbehandling.

Sundhedsforskning. Her arbejder man blandt andet for at skabe bedreoverblik over, hvor mange penge i de regionale budgetter, der går tilforskning. Forhåbningen er, at man her kan arbejde for at skabe størreklarhed over, hvordan regionerne prioriterer deres midler til forskning, ikkebare til kræftområdet, men til de mange vigtige forskningsområder indenfor sundhed. Andre væsentlige initiativer i NSS vedrører den generelleforskningsinfrastruktur og i det hele taget forbedringer af rammer forsundhedsforskningen.

[Sikring af den frie og uafhængige kræftforskning]

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan jeg vil sikre uafhængig kræftforskning, såvil jeg gerne understrege, at det, at vi har privat forskning inden forkræftområdet, det er ikke noget vi skal være kede af. Det er noget vi skal væreumådeligt glade for. Den er et sundhedstegn. Det gælder om, at vi får så megetsamarbejde som muligt mellem den private og den offentlige sektor.Sundhedsforskning er samlet set det største forskningsområde overhovedet iDanmark. Vi er ikke nogen dværg på dette område. Heller ikke hvad angårmedicinalindustrien. Der er vi en ret stor spiller i verden.

I internationale sammenligninger af forskning ligger vi højt - både hvad angårantallet af publikationer, og hvad angår kvaliteten. Så vidt jeg husker, fradengang jeg var ansvarlig for forskningen, så ligger vi i en form for top tresammen med Schweiz og Sverige når det gælder denne del af forskningen.

Danmarks fremtrædende rolle indenfor sundhedsforskning internationalt set slårogså igennem i EU-sammenhæng. Danmark ligger ofte over gennemsnittet iforholdet til antallet af ansøgere, der modtager støtte. Det skyldes både stærkefaglige miljøer, men også et konstruktivt samarbejde mellem offentlige ogprivate ressourcer.

[Regeringen har prioriteret sundhedsforskning meget højt]

Jeg synes også, man må sige, at regeringen har prioriteret forskning og isærsundhedsforskning ganske højt. I år kan der samlet søges 476 mio. kr. tilsundhedsforskning i Det Frie og Det Strategiske forskningsråd. Mere end 400 afdisse 476 millioner kan søges af kræftforskere, og det vil jeg opfordre dem til atgøre.Pengene ligger i disse forskningsråd blandt andet fordi det er sundt med lidtkonkurrence om forskningsmidlerne. Kræftområdet er ikke det eneste, vi skalforske i, og vi er så stærke på kræftområdet, at denne konkurrence om midlerneikke er til kræftforskningens ufordel.

I øvrigt vil regeringen oprette en matchfond, der skal gøre det muligt at belønnede universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nyeforskningspenge fra virksomheder, fra fonde og fra privatpersoner med entilsvarende offentlig merbevilling. Macthfond betyder, at hvis I gi’r en krone, sågi’r vi også en krone. I første omgang ønsker regeringen at afsætte 100 mio. kr.årligt fra 2011 inden for globaliseringsmidlerne til den nye matchfond, og det erjo også yderst relevant for den danske kræftforskning.

[Regeringen og DF har prioriteret kræftforskning meget højt]

For det tredje har regeringen og Dansk Folkeparti givet den danskekræftforskning helt ekstraordinære gode rammer gennem de seneste år.

I 2006 blev der uddelt en pulje på 25 mio. kr. til udvikling afmolekylærbiologiske analyser med henblik på biologisk og individualiseretbehandling af kræftpatienter.Den kliniske kræftforskning fik i 2007 først en samlet pulje på 88,5 mio. kr. tilinfrastruktur. Og siden 2009 har vi afsat 20 mio. kr. hvert år til, at man iregionerne fortsat kan udvikle den infrastruktur, som blev opbygget med puljen.

[Fri forskning skal også være fri af politik]

For det fjerde, så vil jeg gerne påpege, at fri og uafhængig forskning ikke kunskal være fri af industriens interesser, men også fri af konstant politiskindblanding. Undskyld, jeg siger det. Det gælder både for mig selv og for andre.Forskning skal ikke være en politisk vindbeutel. Forskerne skal ikke gå og tiggeom midler til deres område ved at lave lobby-virksomhed hos politikerne fra årtil år. Hverken hos ministeren eller andre.Og det er blandt andet derfor, at regeringen har oprettet forskningsrådene,således, at der er midler at søge til forskning på en lang række områder hverteneste år. Det ved jeg, at kræftforskerne kan benytte sig af.

[Om kræftplan III]

Hvorvidt klinisk kræftforskning skal indgå som en del af Kræftplan III afhængeraf de samlede behov og prioriteringer på området. Der er mange områder indenfor den samlede kræftbehandling, hvor det kan være relevant at forske og denkliniske kræftforskning er blot ét af dem.

[Afrunding]

Endeligt skal man huske på, at meget kræftbehandling netop er medicinskbehandling. Derfor vil man inden for den onkologiske kræftforskning heltnaturligt opleve, at industrien har stor interesse i, at der forskes på området. Atindustrien er interesseret i at samarbejde med de danske kræftlæger, det er ikkeet problem. Det er et gode. Og så er det op til forskerne at få søgt nogle af de

mange offentlige midler, der også findes til sundhedsforskning, sådan at de ikkeer i lommen på bestemte virksomheder.Så jeg mener i konklusion, at det er en fordel, at de danske kræftforskere hardisse mange forskellige uafhængige kilder at søge penge hos. Og det er enfordel, at meget af forskningen sker i samarbejde med private virksomheder,som skal udvikle den medicin, der skal hjælpe os i fremtiden.