SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om ministeren mener, at der bør iværksættes yderligere initiativer for at sikre bedre muligheder for behandling af personer med knogleskørhed, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 533 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 533:’’Ifølge Lægemiddelstyrelsens årsstatistik havde ca. 78.000 personer i 2008indløst mindst én recept på et lægemiddel, der anvendes til behandling afknogleskørhed. Ca. 500.000 danskere vurderes i dag at lide af knogleskørhed.Mener ministeren på den baggrund, at der bør iværksættes yderligere initiati-ver for at sikre bedre muligheder for behandling af personer med knogleskør-hed?”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:”Osteoporose (Knogleskørhed) er en kronisk sygdom, som kan forekommesåvel i en primær form (uden kendt årsag) som i en sekundær form (forårsagetaf en anden aktuel eller tidligere sygdom eller behandling).På grund af de mange årsager til at få sygdommen medfører det hyppigt, atsåvel praktiserende læger som sygehusene er involveret i forebyggelse ogbehandling.Med henblik på at bringe fokus på sygdommen osteoporose har Sundhedssty-relsen specifikt i de nye specialevejledninger, som giver anbefalinger til hoved-funktionsniveau og som stiller krav og placerer specialfunktioner på sygehuse-ne, nævnt osteoporose. F.eks. er der i specialevejledingen for specialet: Internmedicin: endokrinologi nævnt, at en af specialets hovedopgaver er behandlingaf knogleskørhed.Sundhedsstyrelsen har desuden været opmærksom på den vigtige rolle, somalmen praksis spiller i forebyggelse og behandling af de kroniske sygdommeherunder osteoporose, hvorfor der også i specialevejledningerne er fokuseretpå, at der for de hyppigste sygdomme bør udarbejdes retningslinjer for samar-bejdet og opgavevaretagelsen mellem almen praksis og sygehusene.I specialevejledningerne er der desuden påpeget, at der bør sikres et sam-menhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, opfølgendebehandling og rehabilitering i et tværsektorielt samarbejde mellem sygehuseneog det kommunale sundhedsvæsen.Der har ligeledes gennem de sidste 10 år været flere artikler omkring osteopo-rose i Ugeskrift for læger. Desuden har det videnskabelige selskab: DanskKnoglemedicinsk Selskab i 2009 udarbejdet en vejledning til udredning og be-handling af osteoporose.

Desuden kan det oplyses, at der til såvel almen praksis som til sygehusvæse-net fra Institut for rationel farmakoterapi har været udarbejdet gentagne vej-ledninger om indikation for og behandling med de forskellige lægemidler til be-handling af osteoporose. Således foreligger der fra 2009 en ny vejledning: Nyebehandlingsmuligheder ved osteoporose.Der er således i de nye specialevejledninger fokus på osteoporose, men derhar også været talrige andre initiativer fra faglig side samt fra Institut for ratio-nel farmakoterapi med henblik på, at patienter med osteoporose får behand-ling.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger og tilføje, at jeg påden baggrund ikke mener, at der på nuværende tidspunkt bør iværksættesyderligere initiativer i forhold til behandling af osteoporose.