SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/4-2010 vedr. samrådsspm. W

Flemming Møller Mortensen har stillet spørgsmåleneW, X, Y Z, der alle omhandler detailhandlens 13-punkts plan og særligt punktet vedr. pakkestørrelser.Jeg vil svare samlet på alle spørgsmålene.(Spørgsmål W vedr. slik i børnehøjde)Forbud eller frivillighedDer er nogle, der mener, at vi skal omskrive etgammelt ordsporg til at ”med lov skal landforebygges”.Og hermed mener de, at jeg skal fjerne slikket fra denederste hylder i supermarkedet.At jeg skal stille sodavanden om bag kasseapperatet ogflytte de fuldfede oste og fløden ud i baglokalet.Og måske også forbyde salg af usunde produkter i envis størrelse og lukke 7 eleven.

Men er det ikke at gøre overgreb på de familier, dergodt kan finde en fornuftig balance mellem det sundeog usunde?Er det ikke at fratage forældrene ansvaret for deresbørn?Og er det ikke at umyndiggøre ellers kyndige danskeforbrugere?Forældreansvar:Børns madvaner grundlægges først og fremmest ihjemmet. Derfor er det også forældrenes ansvar atsørge for, at de selv og deres børn får noget sundt atspise. De må påtage sig det lederskab, der følger medforældrerollen. De må gå foran som rollemodeller ogvise vejen for en sund livsstil.Det er forældrene, der må afgøre om det er den storespand eller den lille pose slik, der skal tages med hjem.Og om det er sodavanden, mælken eller vandet, derskal stilles på middagsbordet. Det er forældrenesansvar at sætte grænser for deres børn.Også i indkøbssituationen.For hvad hjælper det, at jeg fjerner slikket frabørnehøjde og placerer det på den øverste hylde isupermarkederne, hvis det ligger i nederste skuffehjemme i køkkenet?Og hvad hjælper det, at forbyde salg af størreslikposer, hvis vi blot kan sejle over Øresund og købebilligt slik eller køre ned over den tyske græse og købede store poser?Jeg tror ikke på, at forbud alene er vejen frem, når dethandler om at ændre de dårlige vaner. Forbud som idette tilfælde vil være både konkurrencestridigt ogbegrænse familiernes frihed til selv at tage ansvar ogtræffe et valg.

Jeg vil derfor heller ikke være indretningsarkitekt isupermarkederne eller forbyde salg af mad i specifikkestørrelser.Vi skal derfor ikke sidde her på Christiansborg oglovgive om, hvor store slikposerne må være, eller hvorde skal stå i butikkerne. I stedet skal vi fremme densunde mad gennem frivillighed, oplysning,produktudvikling og let tilgængelighed.Og netop det kan detailhandlens 13-punks plan hjælpemed til.(Spørgsmål X vedr. 13-punkts planen, pakkestørrelser og usunde fødevarer)Detailhandlens 13-punkts plan:Hensigten med detailhandlens 13-punkts plan haraldrig været at begrænse udbuddet af usundefødevarer, men derimod at fremme tilgængelighen afde sunde.Og på det punkt lever detailhandlen op til mineforventninger.Samtlige kæder har udvidet deres sortiment af sundefødevarer, øget tilgængeligheden af frugt og grønt. Dehar taget del i Fødevareministeriets arbejde med atinformere om de officielle kostråd. Og de har gjort detnemt at vælge sundere ved i stor stil at anvende det nyenøglehulsmærke på fødevarerne.Senest har et meget stort antal supermarkeder deltageti Fødevarestyrelsen konkurrence om at bliveDanmarks sundeste supermarked. Og i den forbindelseer der implementeret rigtig mange nye tiltag, hvorformålet er at få forbrugerne til at vælge det sundevalg.

Det vigtigste er, at forbrugerne har valgmuligheder,der hvor de gør deres indkøb og færdes i dagligdagen.Når de handler, skal vi ikke fratage dem retten til atlægge den store pose slik eller sodavand iindkøbskurven, hvis de f.eks. skal holde fødseldag.Så længe de samtidig har mulighed for også at vælgesmå poser eller et sundere alternativ.Vi skal sørge for, at det sunde valg bliver nemmere.Og vi skal udvikle nye og sundere produkter, der kanfriste forbrugerne til at tage dem i stedet for slikket nedfra hylderne.Problemet, som jeg ser det, er ikke, at de store pakkerfindes, men derimod hvis ikke der er noget alternativ.Vi skal derfor ikke begrænse, forbyde og regulere,men derimod fremme det frie valg og tilgængelighedenaf sund mad og sunde drikkevarer.Den store paletDetailhandlens 13-punkts plan kan selvfølgelig ikkestå alene i kampen mod overvægt og usunde vaner.Ligesom en guitar skal have flere strenge for at kunnespille ordentligt, skal vi også bruge flere instrumenter,når det handler om forebyggelse og fremme af sundemadvaner.Detailhandlens plan kan fremme det sunde valg, når vihandler. Men derudover skal vi sætte ind medoplysning, så familierne ved, hvad de spiser, og kantræffe deres valg på et oplyst grundlag.Mit mål er i samarbejde med relevante aktører at gøredet nemt at vælge sundere, uanset om man er hjemme,på arbejde eller i skole og børnehave.

Og mit mål er at understøtte udviklingen af nye sundeprodukter så forbrugerne altid har et valg, hvad entendet er hjemme, eller når de er på farten.Min rolle er ikke at begrænse folk i deres hverdag,men derimod at øge forbrugernes muligheder for atkunne tage hånd om eget liv.Fra statens side skal vi tage hånd om de familier, derhar svært ved at klare hverdagen, og vi skal skaberammerne for, at alle familier har mulighed for atvælge en sund livsstil.(Spørgsmål Y vedr. monitorering)Møder med detailhandlenDen tidligere fødevareminister har løbende holdtmøder med detailhandlen for at følge op på, hvordandet går med udviklingen og implementeringen af deres13-punkts plan.

Det samme har jeg allerede gjort, idet jeg i går havdemøde med branchen. Og som jeg foreløbig erorienteret, har der været positive tilbagemeldinger fradetailhandlen om resultaterne af indsatsen.13-punkts planen resultater:Først og fremmest har 13-punkts planen betydet, atfrugt- og grønsagsafdelingerne mange steder er udvidet.De er gjort mere indbydende og trukket helt frem ibutikkerne, for på den måde at øge forbrugernesmulighed for at vælge kvalitet og vælge sundt.13-punktsplanen har også betydet, at en række varersimpelthen ikke har fået plads på hylderne eller er blevettrukket tilbage. Det gælder eksempelvis en XXL-is, en0,6 liters sodavand og en vitaminberiget sodavand.

13-punkts planen blev vedtaget i 2007 af detailhandlen,og siden da viser tal fra Danmarks Statistik, atkonfektureresalget er faldet med 11,9 %.Det synes jeg alt sammen er tydelige eksempler på, atfrivillighed og detailhandlens 13-punkts plan virker efterhensigten.Lad mig understrege, at det ikke er min 13-punkts plan,men derimod detailhandlens og dermed også deresoverordnede ansvar at følge op på indsatserne i planen.Jeg følger udviklingen af detailhandlens indsats med storinteresse, og vil på næste møde bede dem redegørenærmere for initiativet og processen i forhold til isamarbejde med fødevareindustrien om at begrænseudviklingen af pakkestørrelsen på slik, læskedrikke ogkonfekture.(Spørgsmål Z vedr. pakkestørrelsers betydning for indtaget)Kostvaner og pakkestørrelser:Jeg er enig med Flemming Møller Mortensen i, atdanskerne stadig spiser for meget slik og søde sager,men jeg mener, at frivillighed frem for forbud er vejenfrem, hvis dårlige vaner skal ændres i en sundereretning.Der er ingen tvivl om, at vi ofte spiser mere, hvissnackbaren, sodavanden eller posen med slik er større.Og der er ingen tvivl om, at danskerne i dag både erfor søde og for fede.Selvom de nyeste kostundersøgelser viser, at det gården rigtige vej med danskernes madvaner, er der stadigplads til forbedringer på en række områder – og særligtnår det handler om den søde tand.

Men det er ikke ensbetydende med, at vejen frem erforbud mod store pakkestørrelser eller slik generelt.Tværtimod.Et sådant nationalt forbud ville både være EU stridigtog konkurrenceforvridende. Og spørgsmålet er, om detoverhovedet ville have en effekt.Jeg er sikker på, at danskerne nok skulle finde de storepakker – om ikke i Danmark så i udlandet – selvom viplacerede dem ude i baglokalet eller oppe under loftet.Hvad danskerne vælger at lægge i indkøbskurven erikke kun styret af, hvad de må og ikke må eller afpengepungen, som mange ellers påstår. Men derimodaf vane og af lysten.I Danmark er kiloprisen på gulerødder, agurker ogæbler i forvejen lavere end kiloprisen på flødeboller,slik og sodavand.Og i Sverige er slikket billigere end i Danmark, mensvenskerne er stadig sundere end os.Sunde madvaner handler altså om viden, prioriteringog valgmuligheder. Jeg vil koncentrere mig om, atruste og bevidstgøre danske børn og forældre om detgode og sunde valg og sikre, at forbrugerne har et reeltvalg de steder, de opholder sig i hverdagen.

informere danskerne om, hvor lidt sodavand og slikder egentlig er plads til i en sund kost.AfslutningTil sidst vil jeg blot runde af med at citere apostlenPaulus, som siger, ”at alt er tilladt, men ikke alt ergavnligt”. Og jeg ser det som min opgave at informerebefolkningen om, hvad der er gavnligt for deressundhed og velvære.