SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at oplyse, hvorledes lovgivningen vedrørende organdonation er i Norge, Sverige og Finland, særligt i forhold til spørgsmålet om formodet samtykke angående organdonation, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. oktober 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 5(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Lone Møller (S).Spørgsmål nr. 5:’Vil ministeren oplyse, hvorledes lovgivningen vedrørende organdonation er i Norge,Sverige og Finland, særligt i forhold til spørgsmålet om formodet samtykke angåendeorgandonation?’Svar:Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Sundhedssty-relsen har fra deres kontakter i de tre nordiske lande fået oplyst følgende:Det fremgår af den svenske transplantationslovs § 3, at biologisk materiale til transplan-tation eller andet medicinsk formål må udtages fra en afdød, hvis denne har givet sintilladelse hertil, eller det på anden måde kan godtgøres at udtagningen er i overens-stemmelse med afdødes ønske.Af § 3, stk. 2 fremgår, at i andre tilfælde end ovennævnte, må biologiske materiale ud-tages, hvis ikke den afdøde skriftligt har modsat sig dette eller har udtalt sig imod ellerdet af andre grunde antages at indgrebet strider mod afdødes ønske.Af lovens § 3, stk. 3 fremgår, at såfremt oplysninger om afdødes ønske er modstridendeeller der findes andre særlige grunde mod indgrebet, må dette ikke gennemføres.Det fremgår videre af den svenske lovs § 4, at hvis indgrebet foretages efter lovens § 3,stk. 2, må indgrebet ikke foretages, hvis nogen som har stået den afdøde nær modsættersig det. Hvis der findes personer som har stået afdøde nær, må indgrebet ikke foretagesfør nogle af disse er underrettet om det påtænkte indgreb og om retten til at modsættesig dette. Den som underrettes skal gives rimelig tid til at tage stilling til indgrebet.Det fremgår af den norske transplantationslovs § 2, at der fra en afdød, som skriftligteller mundtligt har truffet bestemmelse herom, kan organer og andet biologisk materialeudtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos en anden person.Selv om en sådan beslutning ikke er truffet, kan indgreb som nævnt foretages på enperson som dør på sygehus eller indbringes død til sygehus, medmindre afdøde ellerhans nærmeste har udtalt jeg mod det, eller der er grund til at antage at indgrebet vilvære i strid med afdødes eller dennes nærmestes livssyn, eller andre særlige grundetaler imod indgrebet.

Afdødes nærmeste skal så vist muligt underrettes om dødsfaldet før indgrebet findersted.Det er fra Sundhedsstyrelsens norske kontakt oplyst, at der af bestemmelsen fremgår, atdersom afdøde har truffet en beslutning, så skal den respekteres. Af stk. 2 fremgår imid-lertid også at selv om afdøde ikke har truffet nogen bestemmelse, så kan indgrebet fore-tages, medmindre afdøde eller hans nærmeste har udtalt sig imod det eller der er grundtil at antage at det strider mod livssyn m.v.Det oplyses videre, at et i en såkaldt ”rundskrivelse” er præciseret, at selv om afdødehar udtalt sig for organdonation, så skal spørgsmålet alligevel vurderes dersom de nær-meste stærkt modsætter sig donation. Her må lægen vurdere, om de skal lægge vægt påafdødes beslutning eller om de skal lægge vægt på de pårørendes standpunkt/synspunkt.Sundhedsstyrelsen har alene fra den finske kontakt fået oplyst, at man ikke i dag i Fin-land har formodet samtykke, men at der i øjeblikket forberedes en drøftelse af, om manevt. vil indføre dette.