SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om hvilke initiativer Sundhedsstyrelsen refererer til, jf. svar på spørgsmål S 1706, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 487 (alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål nr. 487:’’Ministeren henviser i svaret på spørgsmål S 1706 om behovet for en informa-tionskampagne om osteoporose, at Sundhedsstyrelsen ikke finder behov foren sådan i lyset af de mange initiativer, der allerede er taget inden for områ-det. Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer Sundhedsstyrelsen referer til.”Svar:I mit svar på spørgsmål S 1706 – stillet af folketingsmedlem Liselott Blixt (DF)den 25. marts 2010 - henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 346, somSundhedsudvalget har stillet den 4. februar 2010. Begge spørgsmål omhand-ler indsatser for at forebygge osteoporose, herunder en vurdering af behovetfor en informationskampagne.I min besvarelse af spørgsmål 346 er der beskrevet en række initiativer, der ertaget i de senere år med henblik på at nedbringe og opbremse forekomsten afosteoporose. På baggrund af disse initiativer har Sundhedsstyrelsen vurderet,at der ikke umiddelbart er behov for en borgerrettet informationskampagne omforebyggelse af osteoporose.Jeg kan nævne følgende initiativer:I regeringens tidligere folkesundhedsprogram ”Sund hele livet” fra 2002 indgårknogleskørhed som én af 8 folkesygdomme, for hvilke der blev lavet en fore-byggelsesstrategi.Sundhedsstyrelsen har med det udgangspunkt arbejdet systematisk med risi-kofaktorer, der har betydning for udviklingen af knogleskørhed. De væsentlig-ste risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed er fysisk inaktivitet, mangel påkalk og vitamin D, rygning, undervægt, tidlig overgangsalder samt visse læ-gemidler.Sundhedsstyrelsen har herudover taget en lang række initiativer inden for om-råderne kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), som alle er risiko-faktorer af stor betydning for forebyggelse af såvel knogleskørhed som enrække andre sygdomme.Med regeringens nationale handlingsplan for forebyggelse er der ligeledesskitseret en målrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvik-

ling af langvarig, kronisk og livsforkortende sygdom – nemlig usund kost, ryg-ning, alkohol og fysisk inaktivitet.Knogleskørhed betegnes af Sundhedsstyrelsen som en kronisk sygdom. Kro-niske sygdomme er et overordnet fokusområde i Sundhedsstyrelsen. Styrel-sen har således i samarbejde med kommuner og regioner fra 2005-2008 ud-viklet et forløbsprogram for patienter med kroniske sygdomme. Forløbspro-grammet peger på en række forudsætninger, der er af betydning for det godepatientforløb. Der peges således på patientens evne til at håndtere sin syg-dom, indsatsen fra sundhedsvæsenet og patientforeninger samt en koordine-ret indsats indenfor og imellem praksissektoren, kommunerne og sygehusene.Ministeriet har netop udmøntet godt ½ mia. kr. til en forstærket indsats for pa-tienter med kroniske sygdomme. Samtlige regioner og kommuner har søgt ogfået midler til en forstærket indsats på området.Herudover kan nævnes, at et af Komiteen for Sundhedsoplysning udvikletprogram ”Lær at leve med kronisk sygdom” indgår i langt de fleste kommunerstilbud til borgere med kronisk sygdom.”Lær at leve med kronisk sygdom” er et kursus i aktiv selvhjælp, hvor menne-sker med kronisk sygdom underviser andre mennesker med kronisk sygdom iat leve et så aktivt, sundt og godt liv som muligt på trods af deres kroniske li-delser. ”Lær at leve med kronisk sygdom” er udviklet på Stanford University iUSA under navnet Cronic Disease Self-Management Programme.Programmet indgår blandt andet i idékataloger til planlægning af indsatserover for kronisk syge fra fx Kommunernes Landsforening, Dansk Sygepleje-råd, Sundhedsstyrelsen og patientorganisationer, ligesom programmet indgår iet antal sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner.Sundhedsstyrelsen har herudover til brug for sundhedspersonale udarbejdeten række retningslinier, som indeholder rådgivning og anbefalinger om fore-byggelse, udredning og behandling af osteoporose. Sundhedsstyrelsen er ifærd med at udarbejde en medicinsk teknologivurdering, som omhandler sy-stematisk tertiær forebyggelse af osteoporodisk brud, som forventes udgivetultimo 2010.