SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan Sundhedsstyrelsen frem til 1. februar 2010 har oplyst de ansættende myndigheder om deres konkrete opgaver og rolle i forhold til læger, som har fået en midlertidig autorisation, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. marts 2010 stillet følgende spørgs-mål nr. 452 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 452:”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Sundhedsstyrelsen frem til 1. februar2010 har oplyst de ansættende myndigheder om deres konkrete opgaver ogrolle i forhold til læger, som har fået en midlertidig autorisation”.Svar:Af Sundhedsstyrelsens vejledning om prøveansættelser ved kliniske sygehus-afdelinger for udenlandske tredjelandslæger (Vejledning nr. 45 af 9. april 2001)fremgår bl.a. baggrunden for ordningens etablering, kravene til den deltagendeafdeling, den udenlandske læges autorisations-, ansættelses- og ansvarsfor-hold, ansættelsesperioderne og de fysiske rammer, målbeskrivelse for ophol-det, evalueringsmetoder m.v. Det fremgår udtrykkeligt af vejledningen, at denadministrerende overlæge har det overordnede ansvar for tredjelandslægenshandlinger, ligesom for øvrige uddannelsessøgende læger.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at afdelingen, som ansætter en tredjelandslægei en prøveansættelse, ved at afkrydse i Sundhedsstyrelsens ansøgningsske-ma, forpligter sig til at have kendskab til indholdet i vejledningen. Vejledningener bl.a. tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Er der tale om ansættelse med midlertidig autorisation uden, at ansættelsen eren formel prøveansættelse, er lægen omfattet af de samme regler, som dan-ske læger uden tilladelse til selvstændigt virke. Lægen har i disse situationerikke tilladelse til at fungere selvstændigt og arbejder under supervision af enerfaren læge. Lægen skal opfylde kravet i autorisationslovens § 17 om, at ar-bejdet skal udføres med omhu og samvittighedsfuldhed, og kan vedkommen-de ikke det, er det – som for danske læger uden tilladelse til selvstændigt virke- arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet ophører.