Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets SundhedsudvalgSamrådca. 10 min.24. marts 2010 kl. 13.00-15.00 lokale: S-092203579
Samrådsspørgsmål AD, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan gå til, at læger, som er afsløret som ukvalificerede iandre nordiske lande, kan praktisere i Danmark og oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre danskepatienter mod disse farlige læger.”Spørgsmål AE, stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S)”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at der i EU-regi oprettes etfælleseuropæisk register, hvor de pågældende sundhedsmyndigheder kantjekke en læges baggrund forud for tildeling af autorisation i det pågældendeland?”Spørgsmål AF, stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S)”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at der sikres fælleseuropæiske standarder for betegnelsen for forskellige landes lægetitler, såledesat det fremover sikres, at læger kun besmykker sig med titler, deres uddannelserent faktisk berettiger dem til?”
2
[spørgsmål AD om ukvalificerede nordiske læger i Danmark]
Udvalget har som det første bedt mig om at redegøre for, hvordan det –som udvalget formulerer det – ”kan gå til, at læger, som er afsløret somukvalificerede i andre nordiske lande, kan praktisere i Danmark.”
Det har jeg allerede gjort rede for i anledning af to § 20-spørgsmål. Jegkan henvise til min besvarelse den 8. marts af spørgsmål S 1328 og S1329.
Men det er meget nyttigt at få lejlighed til her i udvalget at gøre rede forspørgsmålet én gang til.
3
Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er afgørende forskel på de regler,der gælder for læger fra et andet nordisk land – og for den sags skyld forlæger fra hele EU- og EØS-området – på den ene side. Og så de regler,der gælder for såkaldte tredjelandslæger – altså læger fra lande uden forEU og EØS.
Når udvalget taler om læger fra et andet nordisk land, så gør jeg ud fra,at der tænkes på læger, som er statsborgere i et andet nordisk land, ogsom har fået udstedt deres autorisation og har ret til at fungere i et andetnordisk land. Det var eksempelvis tilfældet med den første læge, somDanmarks Radio omtalte i sin udsendelse 21 Søndag.
4
Og her er reglen helt klar: Sådanne læger har ganske enkelt et krav påat få dansk lægeautorisation, hvis de søger om det. Sundhedsstyrelsenhar altså ingen som helst mulighed for at nægte at udstede autorisation.
Det
følger
af
EF-direktivetkvalifikationer,
omder
gensidigbygger
anerkendelsepå
af
erhvervsmæssige
Fællesskabets
grundlæggende princip om fri bevægelighed for arbejdskraften. Og detsamme følger af den særlige nordiske overenskomst om fælles nordiskarbejdsmarkedforvissepersonalegrupperindenforbl.a.
sundhedsvæsenet.
Så kan man naturligvis spørge, om det også gælder for læger, der – somudvalget formulerer det – ”er afsløret som ukvalificerede”?
5
Og her er svaret: Hvis manglende kvalifikationer har ført til, at en lægehar fået frataget sin autorisation, så har lægen ikke længere noget kravpå at få autorisation i et andet nordisk land.
Men
hvis
de
mangelfulde
kvalifikationer
ikke
har
ført
til
en
autorisationsfratagelse, så har lægen fortsat krav på at få imødekommetsin ansøgning om autorisation i et andet nordisk land.
Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at lægen f.eks. har fået én ellerflere advarsler, har fået kritik efter en patientklage eller er under skærpettilsyn i det andet nordiske land. Eller sagt med andre ord: Så længe
6
lægen har ret til at virke i f.eks. Sverige, så har lægen også krav på at fåautorisation og dermed adgang til at virke i Danmark.
Så kan man spørge, om de danske myndigheder da ikke har andremuligheder for sikre danske patienter?
Jo, hvis Sundhedsstyrelsen har oplysninger om, at der har væretproblemer i lægens hidtidige faglige virke, så kan styrelsen samtidig medudstedelsen af dansk autorisation sætte lægen i skærpet tilsyn. Og detvar lige præcis den mulighed, Sundhedsstyrelsen benyttede i denomtalte konkrete sag.
7
Men det må efter min opfattelse ikke kunne bero på tilfældigheder, omSundhedsstyrelsen eller danske sygehuse bliver opmærksom pårelevante oplysninger fra oprindelseslandet om faglige problemer i denenkelte læges arbejde. Det gælder også oplysninger af ældre dato.
Jeg vil derfor arbejde for, at sådanne oplysninger kommer til at følge denpågældende læge, når vedkommende overgår til at virke som læge i etandet nordisk land. Danmark har derfor indledt forhandlinger med deandre nordiske lande om udvidet og hurtig adgang til sådanneoplysninger. Jeg vil selv følge spørgsmålet op med mine nordiskekolleger på vores næste sundhedsministermøde i Nordisk Ministerråd imidten af juni måned.
8
[spørgsmål AE om et fælles EU-register]
Det bringer mig frem til udvalgets næste spørgsmål om muligheden for atfå oprettet et fælles EU-register over læger, som har haft problemer medderes faglige virke.
Her vil jeg lige gentage, at Sundhedsstyrelsen altså ikke har ret til atnægte at udstede autorisation til en læge, som er statsborger i et andetEU- eller EØS-land og dér har ret til at virke som læge. Det følger af EF-direktivet, som jeg nævnte.
9
Ifølge direktivet udveksler myndighederne i værtsmedlemsstaten oghjemlandet oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktionereller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger forudøvelsen af lægevirksomhed.
Sigtet er, at få oplysninger om lægens aktuelle professionelle status.Sundhedsstyrelsen beder som fast praksis beder hjemlandet om atoplyse, om lægen har ret til at fungere som læge i sit hjemland. Det erdet, man kalder ”Good Standing”.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har der de seneste år har været arbejdet påinformationsudvekslingen mellem EU-medlemslandene om vandrendesundhedspersoner. Om oplysningerne fortsat skal formidles via de
10
nævnte Good Standings eller ved helt anden teknisk løsning, er derendnu ikke taget endelig stilling til. Der findes allerede et elektroniskinformationsudvekslingssystem, som gradvist er under udbygning. Ogder har også i nogle år været arbejdet på et projekt om et fælleselektronisk identitetskort for sundhedspersoner med oplysninger omautorisationsforhold og uddannelse.
Men bortset fra en bekræftelse af autorisationsforhold og uddannelse, såkan der jo også være brug for let og hurtig adgang til yderligereoplysninger om eventuelle problemer i lægens hidtidige faglige virke –dvs. også oplysninger af historisk karakter. Og det indgår – så vidt jeg erorienteret fra Sundhedsstyrelsen – ikke i det nuværende EU-samarbejde.
11
Foreløbig vil jeg rejse problemstillingen over for mine kolleger ogkommissæren på sundhedsministrenes næste rådsmøde i begyndelsenaf juni måned – med sigte på at få skabt større fremdrift i EU-samarbejdet om disse spørgsmål.
[spørgsmål AF om fælles europæiske standarder for lægebetegnelser]
Det sidste spørgsmål, udvalget har rejst, drejer sig om sikring af fælleseuropæiske standarder for landenes forskellige lægebetegnelser.
12
Til det spørgsmål er der blot at sige, at sådanne standarder er alleredefastlagtmeddirektivetomanerkendelseaferhvervsmæssige
kvalifikationer.
I et bilag til direktivet er der en fuldstændig opregning af samtligemedlemslandes betegnelser for læger inden for samtlige specialer, ogsåmed gengivelse af betegnelsen for uddannelsesbeviset i det enkeltemedlemsland. Så der er ikke så meget at tage fejl af.
Her kan man f.eks. se, at det vi i Danmark betegner som en ”almenpraktiserende læge” eller ”speciallæge i almen medicin” svarer til detman i England og Irland kalder ”general medical practitioner”, i Tyskland”Fachartzt für Allgemeinmedizin”, i Frankrig ”médecin qualifié en
13
médicine generale”, i Belgien og Luxemborg ”médecin generaliste” og iItalien ”Medico di medicina generale”.
Særligt med hensyn til Sverige kan jeg oplyse, at den tilsvarendebetegnelse er ”allmänpraktiserande läkare” med ”Europaläkare” angivet iparentes. Og det pågældende uddannelsesbevis betegnes i Sverigesom:”Bevisomkompetenssomallmänpraktiserandeläkare
(Europaläkare) udfärdat av Socialstyrelsen”. Og det svarer i Danmark til:”Tilladelsetilatanvendebetegnelsenalmentpraktiserende
læge/Speciallæge i almen medicin”.
