Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
823803_0001.png
823803_0002.png
823803_0003.png
823803_0004.png
823803_0005.png
823803_0006.png
823803_0007.png
823803_0008.png
823803_0009.png
823803_0010.png
823803_0011.png
823803_0012.png
823803_0013.png
823803_0014.png
823803_0015.png
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets SundhedsudvalgSamråd AB og ACca. 9 min.24. marts 2010 kl. 13.00-15.00 lokale: S-092203607
Samråd AB, stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S)”Ministeren bedes give en redegørelse for årsagerne til de store stigninger i patientskader påprivathospitaler fra 1. halvår 2008 til 1. halvår 2009, der ligger på et langt højere end de tilsvarendestigninger for de offentlige hospitaler.”Samråd AC, stillet efter ønske fra Anna Baastrup (SF)”Vil ministeren fastholde, at privathospitalerne ikke skal bidrage økonomisk igennemPatientforsikringen eller anden ordning til erstatninger for patientskader opstået i forbindelse medbehandling?”
2
[samråd AB, om stigninger i antallet af patientskader påprivathospitalernes område]
Patientforsikringen har for få uger siden - den 9. marts 2010 - fremlagt etnotat om udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger. Det notatindeholder - i modsætning til Danske Regioners notat - tal for hele 2008og hele 2009.
3
Årsagerne
til
stigningerne
i
antallet
af
anmeldelser,
i
anerkendelsesprocenten og i udgifterne til erstatninger er ikke entydige.En række forhold spiller formentlig ind.
4
[antallet af anmeldelser]Af Patientforsikringens notat fremgår det, at der i 2008 blev anmeldt 344skader, som vedrørte privathospitaler mod 513 skader i 2009. Det er enstigning på 49 %, stigningen er dog ikke korrigeret for ændringenprivathospitalernes aktivitetsniveau.
Ifølge Patientforsikringen skyldes stigningen i antallet af anmeldelserformentlig flere forhold. For det første har antallet af anmeldelser afpatientskader generelt har været stigende i perioden fra 2008 til 2009.Efter Patientforsikringens oplysninger ligger stigningen på knapt 15 %.Hvilket ifølge Patientforsikringen formentlig skyldes et øget kendskab til
5
patientforsikringsordningen hos patienter og sundhedspersonale og engenerel stigning i aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet.
For det andet udvidede Folketinget jo i 2004 patientforsikringsordningen,såledesatordningennuogsåomfattedeprivatpraktiserende
autoriserede sundhedspersoner og privathospitaler. Man skønnede pådaværende tidspunkt, at antallet af anmeldelser for de nye områderformentlig ville stabiliseres efter en femårig periode. Men hvorvidt dennestabilisering er indtrådt er usikkert. Som udvalget er bekendt med harpatientforsikringsordningen været gældende for de offentlige sygehuse
6
siden 1992. Så det kan være svært, at sammenligne tallene fra de tosektorer direkte.[anerkendelsesprocenten]Af Patientforsikringens notat fremgår det at anerkendelsesprocenten forprivathospitalerne i 2008 var 43,7 % mod 48 % i 2009. Til sammenligningligger anerkendelsesprocenten for de offentlige sygehuse i 2008 på 33,3% og i 2009 på 35,7 %. Anerkendelsesprocenten er altså noget højerefor de private sygehuse end for de offentlige.
7
I forhold til den noget højere anerkendelsesprocent skal man ifølgePatientforsikringenværeopmærksompå,atdenvifteaf
sundhedsydelser som udbydes på henholdsvis offentlige og privatehospitaler er forskellig, hvilket formentlig har nogen indflydelse påanerkendelsesprocenten.Anerkendelsesprocentenereksempelvis
generelt højere for ortopædkirurgi end for andre specialer.
Dette er dog ikke alene grunden, da privathospitaler har en højereanerkendelsesprocent også hvis man ser isoleret på specialetortopædkirurgi. Ifølge Patientforsikringen kan man dog ikke uden videreantage, at den behandling, som ydes på et privathospital, er af en
8
ringere kvalitet, selvom anerkendelsesprocenten er højere. Flere forholdspiller ind, for eksempel forskelle i indikationer for de behandlinger, somiværksættes.[udgiftsniveauet]Af Patientforsikringens notat fremgår det, at udgifterne til tilkendteerstatninger for privathospitalerne i 2008 beløb sig til knapt 18 mio. kr.mod knapt 40 mio. kr. i 2009, en stigning på næsten 125 procentpoint.
Ifølge Patientforsikringen skyldes stigningen i udgifterne til formentligligeledes flere forhold, herunder at antallet af afgørelser truffet af
9
Patientforsikringen er steget med cirka 43 % i 2009. Det har naturligvisindvirkningstørrelsenafdesamledeudgiftertil
patientskadeerstatning også for privathospitaler. Stigningen i antallet afafgørelserskyldestileffektiviseringerPatientforsikringeniogPatientforsikringen,øgetproduktivitet.
ressourcetilførsel
Patientforsikringen har gennem en årrække ikke kunnet afgøre et antalsager, som svarede til det årligt indkomne antal sager, hvilket harmedført en ophobning af sager, som nu er under afvikling.[konklusion]Årsagen til de stigninger, der har været i 2009, må således ifølgePatientforsikringen formentlig søges en række forskellige steder. Det er i
10
øvrigt Patientforsikringens opfattelse, at en mere præcis vurdering afårsagerne vil kræve aktuarmæssig bistand.
[samråd AC, om finansieringen af udgifterne til patientskadeerstatning forskader forvoldt på privathospitaler]Da det er lovgivning, vi taler om, så er det jo nok ikke så meget etspørgsmål om, hvad ministeren vil fastholde, men snarere et spørgsmålom, hvad Folketinget vil fastholde.
11
Jeg tror, det er nyttigt lige at tænke tilbage på, hvad hovedformålet medpatienterstatningsordningen var: Det var at give patienterne en langtbedre retsstilling i forhold til at være henvist til at rejse erstatningskravved domstolene.
Patientforsikringsordningen er en såkaldt ”no fault” forsikringsordning.Det vil sige en ordning, hvor patientens ret til erstatning ikke er afhængigaf, at nogen har pådraget sig et almindeligt erstatningsansvar for skadenved at have begået fejl, men alene beror på lovens kriterier, herunderisær bestemmelsen om, at erstatning ydes for skader, som bedstespecialist ville have undgået ved at handle anderledes.
12
Patientforsikringen dækker naturligvis skader, der er opstået i detoffentlige sygehusvæsen. Og jeg går ud fra, at vi er enige om, at detgiver god mening, at patientforsikringen også er udvidet til at omfatteskader, som opstår hos f.eks. praktiserende læger og speciallæger, sombehandler patienter efter aftale med det offentlige og betalt af detoffentlige. Ydelser, som det offentlige har ansvaret for at levere.
Jeg går også ud fra, at vi helt på samme måde er enige om, atforsikringen skal dække skader på de patienter, der som en del af detoffentlige behandlingstilbud er henvist til offentlig betalt behandling på et
13
privat sygehus. Også ydelser, som det offentlige har ansvaret for atlevere.
Altså, at forsikringen skal dække skader i privat regi, så længebehandlingen er offentligt finansieret – uanset om det er privatesygehuse eller privatpraktiserende læger og andre sundhedspersoner,der løser opgaver for det offentlige. Alternativet ville jo i alle disse tilfældevære, at de private individuelt skulle forsikre sig hos privateforsikringsselskaber, og honorarer og takster fra det offentlige skullevære tilsvarende højere. Det ville næppe blive billigere for det offentligeend den nuværende ordning.
14
Det, der står tilbage, er altså, om regningerne for regionerneserstatningsudbetalinger til de langt færre, rent private patienter, der f.eks.har fået en skade i forbindelse med en kosmetisk operation, skal kunnesendes videre til vedkommende privathospital eller privatklinik.
Det havde partierne jo lejlighed til at tage stilling til i januar 2003 iforbindelse med indgåelsen af den samlede aftale om bl.a. udvidelse afpatientforsikringens dækningsområde. Her blev de ansvarlige partier bagaftalen – regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
15
Venstre og Kristeligt Folkeparti – enige om at fastholde en fuld offentligfinansiering af patientforsikringsordningen.Den enighed der var i 2003, den vil regeringen gerne holde fast i.