SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om kommentar til den internt omdelte henvendelse fra Jan Ørskov, til indenrigs- og sundhedsminsiteren

Kære Jan ØrskovTak for din henvendelse af 13. marts 2010. Det gør mig ondt at høre, at dinbror er afgået ved døden som følge af kræftsygdom. Jeg er ked af at høre, at Ii relation til din brors behandlingsforløb har oplevet en dårlig kommunikationmed Regionshospitalet Herning angående indstilling til en vurdering af SecondOpinion panelet. Jeg kan forstå, at sagen har været belyst af TV2-Nyhederneden 10. marts 2010, og det har givet anledning til, at Region Midtjylland harudarbejdet en redegørelse for din brors forløb. Jeg vil ikke kommentere dinekonkrete kritikpunkter relateret til regionens redegørelse. Jeg kan se, at regio-nen i mail af 17. marts 2010 har reageret på din henvendelse.Hvad angår din kritik af, at Region Midtjylland har videregivet oplysninger fradin afdøde brors patientjournal, uden I har givet samtykke hertil, har du mulig-hed for at klage til Statsforvaltningen i Region Midtjylland, der fører tilsyn med,at regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myn-digheder, herunder bl.a. regler vedrørende tavshedspligt.Jeg kan endvidere oplyse, at Sundhedsloven regulerer sundhedspersoners vi-deregivelse af personoplysninger, dvs. fx lægers videregivelse af helbredsop-lysninger. Du har mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn, hvis du ønsker en vurdering af, om lægen havde ret til at videregive op-lysningerne om din bror forløb til Region Midtjyllands centrale forvaltning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er et uafhængigt klageorgan, som i sinvirksomhed er uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse. Sundhedsvæsenets Patientklagenævns adresse er Frederiksborg-gade 15, 2. sal, 1360 København K.Du skriver afslutningsvis, at den eksisterende lovgivning om muligheden for atfå sin sag forelagt for Sundhedsstyrelsens rådgivende panel er mangelfuld.Det er altid beklageligt, hvis lægerne ikke udnytter de muligheder, der er for atgøre brug af vejledning ved Second Opinion panelet. Særligt fordi det er enordning, der åbner døre for nye behandlingsmuligheder, når de etablerede be-handlingsformer ikke længere har effekt. Den kan således hjælpe patienter,der er i en meget svær situation.Jeg mener imidlertid ikke, der ikke det vil være hensigtsmæssigt, at foretagejusteringer i adgangskanalen til en second opinion. Jeg mener, det er helt cen-tralt, at patienten har en sundhedsfaglig tovholder gennem hele forløbet, oghar mulighed for at drøfte panelets rådgivning med lægen. Mulige bivirkningerog mulige resultater skal altid opvejes, inden man beslutter sig om en behand-

ling. Her mener jeg, at patienten ikke er tjent med at stå alene, men skal støt-tes af en læge, der har været med i forløbet og kender patientens tilstand. Detgiver også mulighed for at drøfte de mulige bivirkninger af behandlingen. Pati-entens sygdom kan også udvikle sig, mens de eksperimentelle muligheder af-søges. Derfor har den behandlende læge de bedste forudsætninger for i sam-råd med patienten at foretage den endelige sundhedsfaglige vurdering af, ompanelets råd skal følges. Derfor mener jeg, at princippet om at den behandlen-de læge efter samråd med patienten indstiller patienten til en second opinion,skal fastholdes.Når det er sagt, at det naturligvis vigtigt, at lægen lytter til patientens ønsker.Et ønske fra patienten eller pårørende må naturligvis tages alvorligt og giveanledning til en drøftelse af perspektiverne i at blive indstillet til en second opi-nion. Det er da også mit indtryk, at de behandlende læger generelt ikke er til-bageholdende i forhold til at indbringe relevante sager for Second Opinion pa-nelet. Tværtimod er mit indtryk, at lægerne er meget tilfredse med de mulighe-der, der er i ordningen og udnytter dem. Det afspejles også i den seneste års-rapport for 2008, hvor det fremgår at i alt 1167 sager blev indbragt til vurderingaf Second Opinion panelet.Endeligt har Sundhedsstyrelsens oplyst, at såfremt en patient eller pårørendehenvender sig til styrelsen på grund af oplevet modvilje fra den behandlendesygehuslæge til indstilling til en second opinion, er det styrelsens praksis, atkontakte den behandlende læge/sygehusafdeling med henblik på at få afdæk-ket årsagen hertil.

Indenrigs- og sundhedsministeren