TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Sundhedsudvalget

Besvarelse af samrådsspørgsmål Æ - AA

ca. 20 min.

Torsdag den 4. marts 2010

folketingsspørgsmål 235 og 236 stillet af Sundhedsudvalget om udviklingen ibevillinger til forebyggelse i perioden 1995 til 2007.En opdatering af tallene fra svaret på spørgsmål 235 viser, at bevillingerne ersteget fra 244 mio. kr. i 1995 til 409 mio. kr. i 2010 opgjort i løbende priser. Derer altså tale om en stigning på knapt 165 mio. kr. Ser man på udviklingen deseneste 3 år, er der tale om en stigning på næsten 140 mio.kr. fra ca. 270 mio.kr.i 2007 til de nævnte 409 mio.kr. i 2010.At der er tilført ekstra midler til forebyggelse i de seneste år hænger sammenmed regeringens politiske prioritering af området. Senest har regeringen

sammen med satspuljepartierne i efteråret 2009 afsat næsten 250 mio.kr. ekstraover 4 år i til indsatsen overfor udsatte grupper.Ved at benytte den opgørelsesmetode, som ligger til grund for besvarelsen afspørgsmål 235, får man imidlertid kun et overblik over de midler, som er afsattil forebyggelse under Sundhedsministeriets forebyggelsesafsnit i finansloven.Det betyder, at de mange midler, som hvert år bruges på vaccinationsområdet tilf.eks. børnevaccinationsprogrammet ikke indgår i opgørelsen. Hertil kommerinitiativer på andre ministeriers ressort. Her tænker jeg f.eks. på de 100 mio.kr.,der er afsat i 2010 på beskæftigelsesministerens område til sundhedsfremme påarbejdspladsen, og på de midler fødevareministeriets bruger på kampagner ogmærkningsordning.

Endvidere bør vi heller ikke glemme de mange midler, som regioner ogkommuner bruger på forebyggelse. Det gælder f.eks. de forebyggendehelbredsundersøgelserhospraktiserendelæger,kronikerindsatsen,den

kommunale tandpleje og de forebyggende sundhedsydelser.Og sidst, men ikke mindst er der midler til aktiviteter, hvor sundhedsfremme ogforebyggelse er integreret i kerneydelsen. Det er f.eks. idræt i folkeskole, motionpå plejehjem og alle aktiviteterne i det frivillige foreningsliv.Så alt i alt bruges der rigtig rigtig mange ressourcer på sundhedsfremme ogforebyggelse.Men forebyggelse handler om meget andet end økonomiske ressourcer. Dethandler om, at vi alle tager ansvar. Vi har hver især et ansvar for vores egne og

vore nærmestes sundhed. Det ansvar vi løfter ved at træffe fornuftige og sundevalg i dagligdagen.Kommunerne har også et ansvar. De skal hjælpe borgerne ved at gøre de sundevalg til de lette valg i hverdagen.sundhedsfremmeogforebyggelseFor eksempel ved at indtænkeideborgernæretilbudpå

daginstitutionsområdet og i skolerne. Kommunerne har også adgang til atpåvirke de fysiske rammer i nærmiljøet. De kan bl.a. gennem byplanlægningvære med til at gøre cykel- og gangstier mere tilgængelige for befolkningen. Detkan kommunerne gøre, uden at det koster mere, end det gør i dag.

Alt i alt behøver en styrket forebyggelsesindsats altså ikke nødvendigvis at kosteflere penge. For det handler i høj grad også om, at den enkelte tager ansvar, ogkommunerne udnytter deres potentiale fuldt ud.

[Svar på spørgsmål Ø, Å og AA om regeringens målsætning om at øge

danskernes middellevetid]

Med spørgsmål Ø, Å og AA spørges der til regeringens målsætning om at øgedanskernes middellevetid. Og jeg vil gerne indledningsvis medgive, atregeringen har sat et ambitiøst mål for danskernes middellevetid. Danmark ergået fra i 1970’erne at have en middellevetid blandt de 10 højeste OECD-lande,til i dag at ligge nummer 23. Danmark har tabt mange pladser på rangstigen,som vi nu skal have indhentet, så den danske middellevetid i 2020 igen bliverblandt de 10 højeste.

Når det er målsætningen, hænger det sammen med, at langt liv med mange godeleveår er en forudsætning både for et godt liv for den enkelte og for samfundetsvelstand.Når vi skal sætte målrettet ind for at nå denne målsætning, er det vigtigt at havefor øje, at middellevetid er resultat af et samspil af faktorer. Livsstil i form afadfærd i forhold til kost, motion, rygning og alkohol spiller en afgørende rolle.Men den behandling vi modtager i sundhedsvæsenet, har også væsentligbetydning.Derfor skal regeringens målsætning nås ved at satse på to grundlæggendeområder 1) En fortsat styrket forebyggelsesindsats, der giver os alle de bedstemuligheder for selv at tage ansvar for vores helbred og 2) Et moderne og

effektivt sundhedsvæsen, som kan sikre hurtig behandling af høj standard ogtrygge sundhedstilbud tæt på borgerne.Regeringen har siden 2001 investeret massivt i sundhedsvæsenet og gennemførten række nødvendige reformer. Det betyder, at vi har fået lagt et solidtfundament under sundhedsvæsenet og er godt på vej til at få et sundhedsvæsen iverdensklasse.For at tage endnu et skridt i den rigtige retning fremlagde regeringen i efteråretSundhedspakke 2009 med en række initiativer. Initiativer som på hver deresmåde bidrager til at styrke de to områder, jeg lige har nævnt, og dermed bidragertil realiseringen af regeringens målsætning om at øge danskernes middellevetid.

Som det første vil jeg nævne handlingsplanen for forebyggelse. Med den har visøsat 30 indsatser, som sætter ind i forhold til livsstil. Vi sætter bl.a. ind medindsatser, som styrker den brede borgerrettede forebyggelse. Og med indsatser,der tager særligt hensyn til børn og unge samt ressourcesvage grupper. Ogfaktum er, at regeringen med de 30 indsatser i handlingsplanen gennemfører enstor del af de af Forebyggelseskommissionens anbefalinger. Lad mig nævnenogle eksempler: det er blevet dyrere at købe tobak, chokolade- og sukkervarersamt sodavand, der gennemføres kampagner om konsekvenserne ved fx rygningog alkohol, der er lanceret en mærkningsordning, som skal fremme salget afsunde fødevarer, detailhandlen er blevet opfordret til at sikre, at cigaretter o.lign. ikke er synlige på salgssteder og skoler og uddannelsesinstitutioner erblevet opfordret til at udarbejde alkoholpolitikker.

At regeringen ikke hovedløst har gennemført alle Forebyggelseskommissionensanbefalinger, skyldes, at regeringen er af den opfattelse, at der er en grænse for,hvor meget vi kan gribe ind i folks hverdag og deres frihed til at træffe egnevalg. Jeg ved godt, at oppositionen ikke deler dette synspunkt.Det næste fra sundhedspakken jeg vil fremhæve, er øget specialisering på færrenye moderne sygehuse. Formålet med det er at sikre patienterne en bedrekvalitet ved at samle og styrke den specialiserede behandling. Det sker ud fraprincippet om, at øvelse gør mester, og at der er en sammenhæng mellemaktivitet, erfaring og ekspertise. Lidt forenklet sagt: Jo flere gange kirurgen førerskalpellen, jo bedre bliver han til det. Jo flere gange det samme operationsholdhar udført den samme type operation, jo bedre arbejder de sammen. Derfor erdet afgørende, at behandlingerne ikke bliver spredt ud på alt for mange

sygehuse, for så får læger, sygeplejersker og andre medarbejdere ikke dennødvendige erfaring.Det gør en forskel for den enkelte patient, om lægen gennemfører tre eller 30komplicerede operationer om året. Og det gør en forskel for patienten, at der erden nødvendige sundhedsfaglige back-up, hvis patienten med akut blodproppludselig oplever nyresvigt.Samlingen af den akutte behandling på færre steder medfører også, at lægernebliver dygtigere til at behandle svært tilskadekomne. På sygehusene med fællesakutmodtagelser vil samlingen af specialer betyde, at lægerne arbejder meretværfagligt om udredningen og behandlingen af patienterne. Alle væsentlige

specialer vil være til stede til gavn for behandlingsresultatet og dermed i sidsteende også til gavn for danskernes levetid.Indsatsen over for de livstruende sygdomme som kræft og hjertesygdomme erogså helt central. Med Kræftplan II fra 2005 er vi kommet rigtigt langt påkræftområdetogdetafspejlersigioverlevelsen,dødelighedenog

patienttilfredsheden. For at fortsætte den positive udvikling vil regeringen i 2010lancere kræftplan III.Sigtet med planen er, at behandlingen og forløbene for den enkelte patient medkræft skal styrkes yderligere, og den høje kvalitet fortsættes. Derudover skal viblive endnu bedre til at forebygge, at kræft overhovedet opstår, og til at opspore

I forhold til hjertebehandling, har regeringen med afsæt i de gode erfaringer påkræftområdet sammen med regionerne aftalt at indføre pakkeforløb påhjerteområdet. Pakkeforløbene er implementeret i 2009, og vi holder nu løbendeet vågent øje med, hvordan det går ude i regionerne. Og det ser rigtigt lovendeud. Patienterne oplever i dag hurtigere og mere veltilrettelagte forløb. Og bådepatienter og sygehuspersonale giver udtryk for stor tilfredshed med de nyeforløb. Og det siger sig selv, at patientens chancer for at overleve sygdommenstiger, jo hurtigere sygdommen opdages og behandles. Derfor er jeg også sikker

Så er der den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Medkommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at medfinansiere knap enfemtedel af det regionale sundhedsvæsen svarende til godt 17 mia. kr. i 2010.Ideen med medfinansieringen er netop at give kommunerne en tilskyndelse til atstyrke forebyggelsen. Incitamentet er klart - hver gang det lykkes en kommuneatforebyggeenindlæggelse,bliverkommunensregningtil

Og det gælder både her og nu ved f.eks., at den ældre medicinske patient via engod indsats i ældreplejen undgår unødige indlæggelser. Og som enlangtidsinvestering ved at sætte ind med en tidlig forebyggelsesindsats i forholdtil usund livsstil for derved at reducere antallet af borgere, der udvikler enkronisk sygdom og dermed får et stort behandlingsbehov.Som det er i dag er der stor forskel på kommunernes udgifter tilhospitalsindlæggelser. Det skyldes befolkningens sammensætning, men er ogsået udtryk forskelle i den kommunale forebyggelsesindsats. Derfor har mangekommuner uden tvivl et betydeligt potentiale for at forbedre indsatsen og lære afde bedste kommuner.

For at få kommunerne til at udnytte dette potentiale og levere en effektivforebyggelses- og plejeindsats, vil regeringen omlægge den kommunalemedfinansiering på sundhedsområdet, så den aktivitetsafhængige finansieringøges.Samtidig skal der udvikles redskaber, som giver kommunerne et grundlag for atvurdere deres indsats. Samtlige kommuner får allerede næste år en profil afderes borgeres sundhedsstilstand. Det gør dem i stand til at tilrettelæggeforebyggelsesindsatsen, så den bliver målrettet netop de udfordringer denenkeltekommunehar.Ogkommunernevilmeddeefterfølgende

[Afslutning]

For at opsummere. Regeringen har med massive investeringer, nødvendigereformer og med en række konkrete initiativer i sundhedspakken forbedretbehandlingen i sundhedsvæsenet og styrket forebyggelsen. Dermed har vi skabtgrundlaget for at nå målsætningen om at øge danskernes middellevetid. Og deter med dette solide grundlag som afsæt, at regeringen fremadrettet vil arbejdeforatvidereudvikledetmodernesundhedssystemogstyrke

forebyggelsesindsatsen yderligere. Det har regeringen netop meldt ud med sitarbejdsprogram ”Viden, vækst, velstand og velfærd”.Jeg er derfor ikke i tvivl om, at vi de kommende år frem til 2020 vil se en megetpositiv udvikling i danskernes middellevetid. art tekst her