SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om grunden til at ministeren indtil nu har "tøvet med" at ændre substitutionsreglerne på medicinområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 403(Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Karl H. Bornhøft (SF).Spørgsmål nr. 403:’’Hvad er grunden til at ministeren indtil nu har ”tøvet med” at ændre substitutionsreg-lerne på medicinområdet, når flere sundhedsaktører eksempelvis Danske Regioner tid-ligere har foreslået dette, når ideen både kan lette borgerne og de offentlige myndighe-ders økonomi?”Svar:Jeg har på ingen måde tøvet med at ændre substitutionsreglerne på medicinområdet,dels fordi min tid som indenrigs- og sundhedsminister indtil nu har været relativt kort,dels da der efter min opfattelse ikke er grundlag for at indføre en bredere substitutionmellem lægemidler, end den substitution der finder sted for nuværende.Medicintilskudssystemet baserer sig i dag på generisk substitution – substitution mel-lem lægemidler med det samme virksomme stof. Substitutionen sker ved samme styr-ke/mængde og samme anvendelse/indtagelsesmåde, jf. min besvarelse af spørgsmål402. Det offentlige tilskud til et lægemiddel følger prisen på det billigste lægemiddelmed det samme virksomme stof. Dette for at gøre det offentliges og den enkelte borgersudgifter så lave som muligt for en given medicinsk behandling. Det er apoteket, der ipraksis foretager substitution mellem lægemidler med det samme virksomme stof -kopipræparater frem for originalprodukt. Apotekerne skal substituere mellem lægemid-ler med det samme virksomme stof, med mindre lægen på recepten har anført ”ej S”.Jeg er bekendt med, at Danske Regioner gerne så analog substitution indført, herunderisær inden for visse lægemiddelgrupper.Indførsel af analog substitution vil betyde, at der kan substitueres mellem lægemidlerhvor det virksomme stofikkeer identisk, men hvor der skiftes mellem lægemidler, derhar en behandlingsmæssigt set sammenlignelig virkning afhængigt af, hvilket produktder er det billigste. Analog substitution kræver, at der fagligt tages stilling til, hvilkeanaloge lægemidler, der kan substitueres under hensyntagen til bl.a. effekt, bivirknin-ger, kontraindikationer, og til hvordan styrkerne ækvivalerer indbyrdes.Ved en lovændring i november 2004 blev der skabt hjemmel til, at der kunne ske revur-dering aflægemidlers tilskudsstatus, for at sikre at kriterierne for tilskud fortsat er op-fyldt. Der var opbakning til lovforslaget fra samtlige af Folketingets partier.Med udgangspunkt heri har Lægemiddelstyrelsen, med inddragelse af Medicintilskuds-nævnet,som er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgivende nævn i spørgsmål om

medicintilskud,påbegyndt revurdering af tilskudsstatus for hele lægemiddelsortimentet.Senest har styrelsen afsluttet revurdering af de blodtrykssænkende lægemidler med detresultat, at en række dyre lægemidler pr. 13. juli 2009 mistede medicintilskud, mens enrække ligeværdige, billigere behandlingsalternativer bevarede tilskuddet. Revurderin-gen for den næste større gruppe - mavesårsmidlerne - er i gang.Den rækkefølge i revurderingen af lægemiddelgrupper, som Lægemiddelstyrelsen isamarbejde med Medicintilskudsnævnet har valgt, ligger bl.a. vægt på, hvor store udgif-ter disse lægemiddelgrupper påfører patienter og det offentlige, og dermed også hvorder anses at være det største besparelsespotentiale.Ved styrelsens revurdering af lægemiddelsgruppers tilskudsstatus er der mange lig-hedspunkter med den faglige vurdering, der vil skulle foretages forud for indførelse afanalog substitution.Når jeg ikke på nuværende tidspunkt føler behov for at indføre analog substitutionskyldes det, at Lægemiddelstyrelsen endnu ikke har revurderet alle de større lægemid-delgrupper, og at vi derfor ikke har fuld effekt af de besparelser, det medfører for bådepatienten og det offentlige. Hertil kommer, at lægen som led sin ordination til den en-kelte patient bør iagttage muligheden for at udskrive det lægemiddel med dét aktiveindholdsstof, der udover at kunne behandle patientens lidelse, også vil være det billigstebehandlingsalternativ for det offentlige såvel som for patienten. Herved vil lægen ipraksis foretage analog substitution i forbindelse med receptudstedelsen, og har mulig-hed for i den forbindelse at tage hensyn til forhold, der er relevante for den enkelte pati-ent f.eks. bivirkninger og kontraindikationer, hvilket er af betydning for patientsikker-heden.