SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om der i dag er juridiske forhindringer for, at Danmark indfører skrappere og mere effektive regler for tildeling af lægeautorisationer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr.395 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt.Spørgsmål nr. 395:’’Mener ministeren, at der i dag er juridiske forhindringer for, at Danmark indførerskrappere og mere effektive regler for tildeling af lægeautorisationer, og i bekræftendefald, agter ministeren så at fjerne disse forhindringer med henblik på at forhindre frem-tidige skandaler med læger, som aldrig burde have haft autorisation i Danmark?”Svar:Ved besvarelsen må der sondres mellem læger fra EU-/EØS-lande, der bl.a. omfatteralle de nordiske lande, og læger fra andre lande (tredjelandslæger).Læger, som er statsborgere i og har autorisation og ret til at fungere som læge i et EU-eller EØS-land, har ret til at få autorisation i ethvert andet af disse lande, f.eks. Dan-mark. Det følger af EF-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,der er fastsat med hjemmel i EF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevæ-gelighed i det indre marked, og som også gælder for EØS-lande, dvs. også for Island ogNorge. EF-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse. Tilsvarende reg-ler gælder i henhold til den nordiske overenskomst om fælles arbejdsmarked for vissepersonalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. En ændring af disseinternationale regelsæt, som er bindende for Danmark, kan ikke ensidigt gennemføresaf Danmark.Der er ingen juridiske forhindringer for Danmark i fastlæggelsen af nationale regler omautorisation af tredjelandslæger.