SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om hvorledes fremmedsprogstolke i sundhedssektoren bruges i henholdsvis Sverige, Norge, og Tyskland, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 377 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Cekic (SF).Spørgsmål nr. 377:’’Vil ministeren oplyse hvorledes fremmedsprogstolke i sundhedssektoren bru-ges i henholdsvis Sverige, Norge og Tyskland, herunder oplyse hvilke mulig-heder der er for at medtage tolk, anvendelsen af teletolkning og hvordan tolke-servicen er tilrettelagt?”Svar:I det foreløbige svar af 1. marts 2010 blev det tilkendegivet, at Udenrigsmini-steriet blev bedt om at indhente oplysninger i de pågældende lande med hen-blik på endelig besvarelse af spørgsmålet. Disse oplysninger foreligger nu,hvorfor spørgsmålet kan besvares endeligt.Sverige”Som en overordnet bestemmelse inden for sundhedssektoren i Sverige kannævnes kravene i den svenske sundhedslov § 2a. Her fremgår det, at sund-hedsvæsenet skal være således, at det opfylder kravene for et effektivt sy-stem, hvilket bl.a. indebærer en god kvalitet og hygiejnestandard, som tilgode-ser patienternes behov for en sikker og tryg behandling. Desuden skal der væ-re et vist niveau af tilgængelighed, der hermed fremmer en god relation mel-lem patient og sundhedspersonale. Implicit i dette forstås, at information omsygdom fra læge til patient skal kunne formidles præcist og forståeligt.Mere eksplicit fremgår det af forvaltningsloven under punktet ’tolk’ § 8 (För-valtningslagen: 1986:223), at når en myndighed har at gøre med en person,som ikke behersker svensk (eller som er alvorligt høre- og taleskadet), så børmyndigheden konsultere og ansætte en tolk, som, efter behov, kan medtages idiverse lægekonsultationer. At være en autoriseret tolk er en beskyttet titel iSverige. Denne autorisation, som har en varighed på 5 år, gælder kun mellemsvensk og et fremmed sprog, eller mellem svensk og svensk tegnsprog.Det svenske Kammarkollegie har til opgave at medvirke til at styrke statens ogregeringens evne til at løse de retlige forpligtelser på en sikker og effektiv må-de til gavn for borgerne. Ønsker man som tolk at få ansættelse inden for sund-

hedssektoren, skal man for at opnå denne specialkompetence gennemgåKammarkollegiets test for sundhedstolkning. Prøven udbydes hvert efterår. Deautoriserede tolke skal følge god tolkeskik, som blandt andet indebærer neu-tralitet i en tolkningssituation samt nøjagtig og præcis tolkning efter bedste ev-ne. De autoriserede tolke har desuden tavshedspligt og har altså ikke tilladelsetil at videreformidle informationer fra deres hverv som tolk. Kammarkollegiethar desuden tilsyn med de autoriserede tolkes virksomhed. Er man utilfredsmed en tolk kan man melde dette til kollegiet. Findes der grundlag for en kla-ge, kan kollegiet vedtage disciplinære foranstaltninger ved enten at give tolkenen advarsel eller fratage vedkommendes autorisationen.TeletolkningDen 1. februar 1993 blev den svenske Teletolkstjeneste dannet. Her gives dermulighed for telefontolkning, skriftlige oversættelser, uddannelse og test af tol-ke samt undervisning for brugere af tolke. Siden oprettelsen i 1993 har TTTfungeret i Skåne og har leveret tolketjenester og skriftlige oversættelser tilsamtlige enheder inden for Migrationsverket i region syd, vest og øst. Der eransat tolke for de mest relevante sprog i Sverige, og det totale antal tolke er1500, hvoraf 776 er kvinder. Dog er det blot 200 af det totale antal, der er au-toriseret.”Norge”Der findes i dag ingen overordnede retningslinjer for anvendelse af tolk i for-bindelse med offentlige tjenesteydelser i Norge. Arbejdet med indførelse affælles retningslinjer for bestilling og anvendelse af tolk indgår som et tiltag iregeringens handlingsplan til fremme af ligestilling og hindring af etnisk diskri-minering for perioden 2009-2012.Det er Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi), som er national fagligmyndighed for tolkning i offentlig sektor i Norge, og som udarbejder tiltag tilbedring af kvaliteten på tolkningen i den offentlige sektor. IMDi har det bevil-lingsmæssige ansvar for statsautorisation af tolke.Helsedirektoratet, som er Helse- og omsorgsdepartementets faglige organ, vil iløbet af 2010 udarbejde en vejledning for bestilling og anvendelse af tolk isundhedssektoren.Nasjonal kompetanseenhet for minoritetshelse (NAKMI) har i samarbejde medHelsedirektoratet for nylig udarbejdet en brochure om minoritetspatienters rettil tolk. Denne er tilgængelig påhttp://www.helsedirektoratet.no/migrasjon_helse/pasientbrosjyre_om_tolk_i_helsetjenestene_687844Oslo Universitetssygehus, som har flere projekter i gang vedr. tolkning og tol-kebrug i egne institutioner har oplyst, at det ofte er sådan, at patienten ikkeønsker at ”stå ansigt til ansigt” med tolken under behandlingen og følgelig øn-sker teletolk. Årsagen er, at enkelte miljøer er så små, at risikoen for at blivegenkendt er stor.For at sikre god kommunikation og information er det sundhedspersonaletsansvar at bestille tolk, når dette vurderes som værende nødvendigt, jfr. ”helse-personellovens” § 10. I henhold til ”pasientrettighedslovens” §§ 3.1, 3.2 og 3.5har brugeren ret til medvirkning i behandlingen og ret til information.

Det er vanskeligt at svare generelt på, hvordan fremmedsprogstolke anvendesi sundhedssektoren. Der synes at være et underforbrug af kvalificerede tolke,ligesom der blandt sundhedspersonalet synes at herske en del usikkerhed ombestilling og anvendelse af tolk. Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (IMDi)har udviklet et nationalt tolkeregister, som indeholder en oversigt over prakti-serende tolkes kvalifikationer, og som sikrer markedet adgang til kvalificeredetolke. Tolkeregistret er alment tilgængeligt påwww.tolkeportalen.no.Registretgør det muligt for den offentlige sektorer, herunder sundhedssektoren, at be-stille tolk. Tolkeportalen kan også benyttes af privatpraktiserende sundheds-personale, der har aftale med kommunen, eller regionale sundhedsforetagen-der. Tolkeportalen indeholder information og nyttige henvisninger om tolkning inorsk offentlig sektor. Tolkeportalen fungerer samtidig som mødested for allemed interesse i tolkefeltet.En del større kommuner har egne kommunale tolketjenester eller har indgåetaftaler med egne tolke. Der findes også private tolkeformidlingsbureauer - afvarierende kvalitet. Det er kommunerne og sundhedsforetagenderne (sygehu-sene), som har ansvar for, at der er en kvalificeret tolketjeneste til rådighed, ogsom har ansvar for finansieringen af denne.Det anses ikke for ønskeligt, at patienten selv medtager en tolk. Reglen er, atsundhedspersonalet skal bestille en kvalificeret tolk på vegne af patienten. Detkan imidlertid ikke udelukkes, at det i enkelte tilfælde sker, at patienten selvmedbringer tolk, navnlig i akutsituationer.”Tyskland”Fremmedsprogstolkning i sundhedssektoren i Tyskland er indrettet væsentliganderledes end i Danmark, da den ikke er underlagt en ensartet regulering.Der findes hverken en institutionaliseret tolketjeneste eller fremgangsmåde ogretningslinjer for hvornår der skal anvendes tolk.På hospitaler vil der ligge en individuel vurdering til grund for om en tolk ernødvendig og spørgsmålet om en evt. anvendelse af tolk vil blive gjort til gen-stand for forhandling med den betalende sygeforsikring. Nogle hospitaler hartilknyttet en fast tolketjeneste, men det er langtfra alle.Hos de praktiserende læger er lægen ansvarlig for at vurdere, om patientenstyskkundskaber sikrer en fuld forståelse af den lægelige samtale, jf. BerlinsKammergericht(højeste retsinstans i Berlin) dom af 08.05.2008, som henvisertil det tyske lægeløfte. Lægen har dog intet budget til at sikre en ekstern tolk-ning, hvorfor tolkning via familiemedlemmer er meget udbredt. Lægen kandesuden vælge at sende patienten videre til et hospital med integreret tolke-tjeneste eller med fremmedsproget personale.En ikke lille andel af læger og plejere i Tyskland har desuden selv fremmed-sprogskendskab og opsøges derfor af patienter med ringe tyskkundskaber. Påhospitaler vil man for eksempel forsøge at bringe de samme fremmedsprogsammen. Ved denne praksis ser man i Tyskland store fordele: når sundheds-personalet kommer fra samme kulturkreds som patienten, er der en dybereforståelse for opfattelsen af kroppen mv., som den rene tolkning ikke formidler.Der findes fortegnelser og portaler på internettet, der oplyser om lægerssprogkundskaber.