SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om kommentar til den af 24/1-10 anonymiserede henvendelse vedrørende ventetid for udredning og behandling for anoreksi og depression, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr.370 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen (RV).Spørgsmål nr. 370:’’Ministerens kommentarer udbedes til den af 24. januar 2010 anonymiserede henven-delse, jf. SUU alm. del - bilag 228, vedrørende ventetid for udredning og behandling foranoreksi og depression, ministeren bedes herunder oplyse om han mener, at det harmo-nerer med en udrednings- og en behandlingsgaranti på to måneder, at en ung kvindemed anoreksi henvises af egen læge til Stolpegården, men må vente over 6 måneder påat komme til en orienterende/visiterende samtale. Hvordan forholder ministeren sig til,at personalet på et privathospital anser ventetiden for særdeles skadelig for kvindenshelbred?”Svar:Det er historier som disse, der overbeviser mig om, at vi har taget de første skridt adden rette vej i forhold til at sikre, at også psykiatriske patienter får hurtig behandling.Det er vel at mærke enrettil behandling og ikke engaranti,vi har indført. Det betyderkonkret, at en borger, som henvises til psykiatrisk behandling har ret til behandling,såfremt der er ledig kapacitet til stede – på et offentligt sygehus eller i privat regi - hvisbopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder.Den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne trådte som bekendt i kraft 1.januar i år. Som led i implementeringen af rettighederne tilføres regionerne gradvistmidler til opbygning af kapaciteten i offentligt regi. Fra 2012 vil regionerne såledeshave knap 630 mio. kr. ekstra årligt til psykiatrisk behandling, herunder til behandlingaf personer med spiseforstyrrelse. Det er derfor min forventning, at regionerne over dekommende år vil udbygge og udvikle kapaciteten i psykiatrien, herunder også kapacite-ten i forhold til behandling af spiseforstyrrelser.Jeg vil afslutningsvist oplyse, at jeg som minister ikke kan gå ind i den konkrete sag.Behandlingen af den omtalte 20-årige datter beror på en lægelig vurdering, som jegikke har forudsætninger for at gå ind i. Jeg kan imidlertid oplyse, at moderen også harskrevet direkte til mig. I mit brev til hende har jeg foreslået hendes datter at kontaktepatientvejlederen i regionen. Patientvejlederen kan vejlede hende i hvordan hun kanbenytte sig af den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien. Det er vigtigt for mig atunderstrege, at behandlingsretten gælder alle – også patienter, som er henvist til psykia-trisk behandling før den udvidede behandlingsret trådte i kraft, og som opfylder betin-gelserne.