Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr.363 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen (RV).Spørgsmål nr. 363:’Hvilke forhold kan begrunde at en familie nægtes adgang til at besøge en pårørende,der er indlagt på Sikringen?’Svar:Der er ikke i lovgivningen regler for besøg til patienter, der er indlagt på et sygehus.Sygehusmyndigheden kan derfor selv fastsætte regler for besøgende i for eksempelhusordensregler. Det er almindeligt, at sygehusene af hensyn til patienter, behandlingog pleje har regler for besøgende, herunder om besøgstider, brug af mobiltelefoner m.v.Med hensyn til besøg på Sikringsafdelingen har jeg til brug for min besvarelse afspørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Sjælland, som har oplyst følgende:”Patienter på Sikringsafdelingen, som ønsker at få besøg af pårørende, har mulighedherfor i overensstemmelse med de af afdelingen fastsatte retningslinier for besøg. Skul-le en patient ikke ønske at modtage besøg, vil et sådant ønske blive drøftet med patien-ten, og naturligvis imødekommet hvis patienten fastholder ønsket.Muligheden for besøg vurderes individuelt, det vil sige ikke for familier som helhed.Pårørende kan i særlige tilfælde nægtes besøg, hvis de ikke vil følge proceduren for atsøge besøgstilladelse. Som eksempel kan nævnes, at Sikringsafdelingen aktuelt har énfamilie, som har fundet denne procedure så nedværdigende, at kun moderen har villetansøge om besøgstilladelse, hvilket umiddelbart blev imødekommet.Besøgstilladelse kan endvidere nægtes, hvis den, der søger besøgstilladelse, har begåetgrov kriminalitet, f.eks. vold eller narkokriminalitet. Ansøgningerne vurderes dog somnævnt altid individuelt, og der kan derfor gives besøgstilladelse, selvom pågældendehar begået kriminalitet.Endelig vil aktuelle trusler fremsat mod personalet i afdelingen, hvilket der er konkreteeksempler på, kunne medføre, at besøgstilladelse nægtes eller inddrages, dog normaltkun hvis truslerne har en sådan karakter, at de indebærer politianmeldelse.”Jeg henholder mig til Region Sjællands oplysninger.
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTlf. +45 7226 9000Fax. +45 7226 9001E-mail[email protected]Hjemmesidewww.sum.dk
Dato: 10. marts 2010Sags nr.: 1001183Sagsbeh.: SUMSBPE/Center forsundhed og psykiatriDok nr.: 193121
2
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Susanne Beck Petersen