Spørgsmål nr. 362 fra Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del):

”Hvad kan begrunde, at en bistandsværge nægtes adgang tilat besøge vedkommende for hvem han/hun er værge?

Svar:

Det følger af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009om bistandsværger, at bistandsværgen snarest muligt efter beskikkelsenskal besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig iforbindelse med denne. Besøg skal ud over første besøg finde sted efterbehov.Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at bistandsværgen har rettil fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med denpågældende. Kun hvis den, som bistandsværgen er beskikket for, er vare-tægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og væsent-lige efterforskningsmæssige hensyn nødvendiggør det, kan der af politiettræffes bestemmelse om brev- og besøgskontrol i forhold til bistands-værgen.Justitsministeriet er bekendt med, at Sikringsafdelingen i et enkelt tilfæl-de, hvor der ikke var tale om en varetægtsarrestant, og hvor samarbejdetmed bistandsværgen gav anledning til særlige problemer, fandt det på-krævet at begrænse den pågældendes adgang til at aflægge besøg på Sik-ringsafdelingen, mens en anmodning om at fratage bistandsværgen sithverv var under behandling, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 17, stk.5, jf. stk. 2.Psykiatrien Region Sjælland indskærpede efterfølgende over for Sik-ringsafdelingen, at bistandsværgen – så længe den pågældende ikke varafbeskikket – skulle have mulighed for at varetage sin funktion i over-ensstemmelse med § 9, stk. 2 i bistandsværgebekendtgørelsen.Der henvises til den daværende justitsministers fortrolige besvarelse afspørgsmål nr. 336 (Alm. del) af 4. marts 2009 fra Folketingets Sund-hedsudvalg om sagen.