Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr.360 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen (RV).

Spørgsmål nr. 360:

’Hvilke forhold kan begrunde, at en familie nægtes aktindsigt i en retspsykiatrisk pati-ents sag?’

Svar:

Enhver patient, herunder også retspsykiatriske patienter, har krav på, at sundhedsperso-ner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller fårformodning om angående patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold ogandre fortrolige oplysninger, jf. sundhedslovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Videregivelse afsådanne oplysninger til for eksempel private personer, herunder pårørende, kræver der-for samtykke fra den, som oplysningerne vedrører, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1.Efter lovens § 43, stk. 2, nr. 2, er der dog hjemmel til at videregive sådanne oplysningerom patienten uden dennes samtykke, såfremt videregivelsen er nødvendig for berettigetvaretagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sund-hedspersonen eller andre. Det er sundhedspersonen, som har oplysninger i sin besiddel-se, der afgør, om videregivelse efter sidstnævnte bestemmelse er berettiget.Såfremt patienten har givet fuldmagt til en pårørende med henblik på aktindsigt, ind-træder den pårørende i patientens sted og har derfor ret til aktindsigt i samme omfangsom patienten.I henhold til § 37, stk. 3, kan retten til aktindsigt for optegnelser journalført før den 1.januar 2010 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt medoplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til patienten selv eller til andreprivate interesser. Denne undtagelse vil ligeledes kunne finde anvendelse i forhold tilpatientens pårørende, idet en begrænsning i adgangen til aktindsigt for patienten selv,vil begrænse fuldmagtshaverens adgang i samme omfang. Det fremgår af vejledning af14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at der ved afgørendehensyn til andre private interesser, som ligeledes kan nødvendiggøre et afslag på akt-indsigt, forstås f.eks. tilfælde, hvor pårørende har afgivet oplysninger til journalen udenpatientens vidende, og kendskab hertil må antages at kunne være alvorligt belastendefor forholdet mellem patienten og de pårørende. Der skal ved vurderingen heraf ske enafvejning af på den ene side patientens interesse i at få de pågældende oplysninger ogpå den anden side hensynet til patienten selv, ligesom den omstændighed skal inddra-ges, at afslag på eller begrænsning af aktindsigt kan give anledning til ængstelse og uro