Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:
Anledning:
Taletid:
Tid og sted:
Dok nr.:
Folketingets Sundhedsudvalg
Samråd om kontaktpersoner til kræftpatienter
(13 min.)
Folketinget den 10. februar 2010, kl. 13.00
178872
Spørgsmål U:
”Hvordan vil ministeren sørge for, at regionerne lever op tillovkravet om, at alle patienter skal tilknyttes en kontaktperson, med henvisningtil at det af rapporten "Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser"udarbejdet af Danske Regioner, som er de ansvarlige for sygehusene, fremgår, at57 pct. af adspurgte kræftpatienter ikke har fået en kontaktperson?”2
[Indledning]
Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, som giver mig anledning til at fortælle omsundhedslovens kontaktpersonordning på landets sygehuse og til at fortælle omregeringens kommende lovforslag om målretning af ordningen til gavn for bl.a.landets kræftpatienter.Jeg vil dog først omtale baggrunden for, at oplysningen om, at 57 pct. ikke haroplevet at have en kontaktperson.
3
Jeg formoder, at spørgsmålet er stillet i forlængelse af en del avis-artikler ommanglende kontaktpersoner til kræftpatienter. Jeg kan oplyse, at tallet stammerfra en artikel i Ugeskrift for Læger fra november 2009, der igen henviser til engammel og forældet undersøgelse fra 2006, hvor de adspurgte kræftpatienter harsvaret i 2005. Dvs. for 5 år siden.Der er heldigvis sket meget de sidste 5 år. For 5 år siden var der ingenkræftpakker og ingen lov om kontaktpersoner på landets sygehuse som i dag.
4
[Nuværende og kommende kontaktpersonordning i lovgivningen]
Siden den 1. januar 2009 har regionerne og sygehusene ved lov været forpligtettil at tilbyde kontaktpersoner til alle landets patienter, herunder også tilkræftpatienter, såfremt behandlingen strækker sig over mere end 1 døgn på etsygehus. Man skal dog være opmærksom på, at patientens kontaktpersonerikke
skal erstatte, mensupplere
det behandlingsansvarlige sundhedspersonalesansvar for koordination af selve behandlingen.Dennuværendekontaktpersonordningmedvirker
således til at sikresammenhængiallepatientforløb,herundergiveinformationombehandlingsforløbet til patienten samt koordinering af de sundhedsfagligeydelser på landets sygehuse. Kontaktpersonen skal også medvirke til, at
5
koordinere behandlingsforløbet, når patienter overgår fra behandling på sygehustil behandling hos den praktiserende læge eller i kommunen. I loven er det op tildet enkelte sygehus eller afdeling at tilrettelægge ordningen efter lokale forholdog behov. Det sikrer ordningens nødvendige fleksibilitet.
En fleksibilitet der vil styrkes i regeringenskommendelovforslag ommålretning af kontaktpersonordningen. Ved målretningen af ordningen skalpatienter med ukomplicerede forløb, der har en meget kortvarig kontakt medsygehusvæsenet, ikke længere tilbydes en kontaktperson. Det betyder, atordningen helt bortfalder for patienter med korte og simple behandlingsbehov påunder 2 dage, men forbedres i forhold til bl.a. kræftpatienter ved første eller
6
anden kontakt med sygehuset. Det sparer sundhedspersonalet tid og ressourcer,som i stedet kan anvendes i forhold til de patienter, som har behov for det. Jeg eroverbevist om, at det også vil indebære en mere koordineret behandling, bl.a.når patienter flyttes mellem forskellige afdelinger og hospitaler.
Formålet er fortsat at sikre sammenhæng i patientforløbet, herunder at sikrekoordinering af de sundhedsfaglige ydelser, bl.a. mellem afdelinger ogsygehuse, der tilrettelægges lokalt. Dertil er denkommendelovændring møntetpå, at patienter med kroniske og livstruende sygdomme allerede fra dag ét kantilbydes kontaktpersoner. Det vil bero på en faglig vurdering i det enkeltetilfælde af den behandlingsansvarlige læge, om en patient har et sådant behov.
7
Og forslaget indebærer, at der aktivt skal tages stilling til behovet for enkontaktperson. Endelig lægges op til, at regionerne fortsætter monitoreringen afkontaktpersonordningen som hidtil.
8
[Næsten alle kræftpatienter får kontaktpersoner]
Jeg kan oplyse, at regionernes opgørelse fra 4. kvartal 2009 viser, at næsten 9 udaf 10 patienter på landets sygehuse får en kontaktperson i henhold tillovgivningen. Dertil viser artiklen fra Ugeskrift for Læger fra november2009,atflertallet af landets sygehusafdelinger i henhold til lovgivningen har udarbejdetretningslinjer for kontaktpersonordningen samt tildeler kontaktpersoner tillandets kræftpatienter. Desværre er der nogle patienter, der alligevel ikkeoplever det. Og det kan der være mange individuelle grunde til.Derudover viser den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser(LUP) fra2009,herunder særligt for specialerne Onkologi (kræft) og
9
Hæmatologi (blod), at ca. 82 pct. af 1.202 indlagte patienter haroplevetkontaktperson(er) med særligt ansvar. Efter sygehusenes egne registreringer harendnu flere, nemlig 88 pct. faktisk haft en kontaktperson. Det er langt merepositivt end avisernes forældede oplysninger fra 2005. Dertil viser den senestestatus fra regionerne om efterlevelse af pakkeforløb for kræft fra oktober 2009,at der ialle
regioner er indført lokalt tilpassedeorganisatoriskeforløbs-koordinatorer/koordinator-funktioner til netop koordinering af patientforløbene.Deorganisatoriskekoordinator-funktioner tilrettelægges i lighed medkontaktpersonordningen efter sygehusenes lokaleorganisatoriskeforhold ogbehov. Det sikrer også denne ordnings nødvendige fleksibilitet.
10
I maj2009blev tilfredshedsundersøgelsens spørgeskemaer udsendt til i alt70.697 indlagte og 160.496 ambulante patienter. Og den overordnedekonklusionen er, at langt hovedparten af patienterne giver en positiv vurderingaf den mundtlige information, de modtog under indlæggelsen/på ambulatoriet,og personalets viden om sygdomsforløbet ved de planlagte samtaler vurderespositivt.
Kontaktpersonordningen er således tæt på at komme helt i mål, og jeg ved, atregionerne arbejder på, at sygehuspersonalet skal blive bedre til at informerelandets patienter om ordningen. Formanden for Danske Regionerssundhedsudvalg, Ulla Astman har tilkendegivet, at ordningen ikke er kommethelt i mål endnu, - og nu citerer jeg – ”Nårvi spørger ledelsen på sygehusene,
11
svarer næsten alle, at de tildeler kontaktpersoner, som de skal. Men vi er klarover, at patienterne ikke altid oplever det samme. Jeg tror derfor vi i regionerneskal blive bedre til at informere patienten om, at de har en kontaktperson.”
Regionerne er opmærksomme på årsagen til, at ikke alle patienter oplever athave en kontaktperson. Vi skal ikke fra centralt hold lave flere detailreguleringerog bureaukrati! Løsningen findes ude på sygehusene. For lovgivning har viallerede.
12
[Afslutning]
Udviklingen fra 2005 til i dag har vist markante forbedringer ikontaktpersonordningen rundt om på sygehusene, men de seneste opgørelservidner om, at man stadig mangler lidt for at nå helt i mål. Men både regionernesopgørelser og patienter egne oplevelser viser, at det går i den helt rigtige retning.Min konklusion er, at sygehusene skal være bedre til at informere omkontaktpersonordningen. Og jeg hører også, at det er regionerne enige i og vilbestræbe sig på, så lovgivningen bliver ført helt igennem og alle landetspatienter ved, at de har en kontaktperson.
13
Og man skal huske på, at kontaktpersonerneikke
skal erstatte, mensupplere
detbehandlingsansvarlige sundhedspersonales ansvar for koordination afbehandlingen. For ugen har nu engang 168 timer, hvoraf den enkeltemedarbejder arbejder i ca. 37. Så den udpegede kontaktperson kan ikke være tilstede hver gang en indlagt patient måtte komme tvivl om sin behandling og havenoget at spørge om. Det er simpelthen umuligt.
Ordningen, som den er beskrevet i lovgivningen, skal selvfølgelig gennemføresfuldt ud. Det er regionernes ansvar. Men vi skal altså ikke bilde os selv ind, atdet er løsningen på alverdens problemer i sygehusvæsenet. Det er detikke.
