Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:DFL400702009-154-0206
Udkast til tale til brug for besvarelsen af samråds-spørgsmål H, I og J fra Folketingets Sundhedsudvalgden 4. februar 2010Samrådsspørgsmål H:”På baggrund af dødsfaldet i Aalborg den 13. november2009, hvor en sindslidende blev skudt af politiet, bedesministeren oplyse, hvilke relevante initiativer ministerenhar sat i værk, siden han den 29. april 2009 besvaredesamrådsspørgsmål AF efter at en sindslidende blev skudtaf politiet?Ministeren bedes oplyse hvilke initiativer ministeren viltage for at undgå at sindslidende bliver skudt af politiet ogom ministeren vil tage initiativ til at sikre, at der rykkerudrykningsteam bestående af relevante faguddannede,med ud hver gang politiet skal tvangsindlægge en sindsli-dende, og at politiet er klædt i civil når de rykker ud. En-delig bedes ministeren oplyse, hvornår ministeren vil sættedisse initiativer i værk.Samrådsspørgsmål I:Ministeren bedes oplyse, om der findes oplysninger om ihvor mange tilfælde tvangsindlæggelser af psykisk sygesker af uniformeret politi og i en almindelig politibil, selv
om reglerne foreskriver, at indlæggelse så vidt muligt skalske ved hjælp af civilklædte betjente og med anvendelse afcivile politibiler.Samrådsspørgsmål J:Ministeren bedes redegøre for, hvornår og med hvilkenbegrundelse tvangsindlæggelse af psykisk syge sker af uni-formeret politi og med anvendelse af almindelige politibi-ler.”[Indledning]1.Udvalget har stillet mig tre spørgsmål, der alle vedrørerpolitiets håndtering af psykiske syge.Derfor vil jeg i det følgende tillade mig at besvare spørgs-målene under ét.Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det selvfølgelig er me-get ulykkeligt, når en person mister livet under en politi-aktion.
2
Og det giver næppe mening, at vi, der ikke selv har haftdet inde på livet, forsøger at sætte ord på de pårørendes tabog sorg.Men vi kan nok alle forestille sig, at de pårørende må ståtilbage med mange spørgsmål om, hvordan det kunne nåså vidt, og om den tragiske udgang kunne være undgået.Man må i den forbindelse heller ikke glemme, at noget afdet værste, man kan komme ud for som politibetjent, er atanvende sin tjenestepistol på en måde, som indebærer risi-ko for, at et andet menneske mister livet.Men jeg tror desværre, at vi må se i øjnene, at politietsindgriben i forhold til sindslidende altid vil være forbundetmed en latent risiko for en aggressiv konfrontation, somkan få en ulykkelig udgang for alle implicerede parter.2.Det er derfor helt centralt, at alle aktører – herunder na-turligvis også politiet – altid har fokus på, hvordan man
3
håndterer psykisk syge bedst muligt. Ingen har jo interessei andet.Situationen her i Danmark er heldigvis også den, at vi haret meget professionelt politi, der i det daglige – i langt defleste tilfælde – har en god og for alle parter gavnlig kon-takt med sindslidende.[Initiativer siden samrådet i april 2009]3.Jeg vil herefter vende mig mod samrådsspørgsmål Hom, hvilke initiativer der er taget – eller vil blive taget –som opfølgning på samrådet den 29. april sidste år.Nu kan det hurtigt komme til at lyde som en gentagelse fraapril sidste år, men jeg vil nu alligevel gerne starte med atslå fast, at der hele tiden har været – og også fremover vilvære – betydelig fokus på de udfordringer, som arbejdetmed sindslidende indebærer.
4
Håndteringen af psykisk syge udgør således allerede etintegreret og helt fast element i politiets teoretiske ogpraktiske uddannelse.Dette er både naturligt og nødvendigt – ikke alene medhenblik på politiets opgave i forbindelse med tvangsind-læggelser, som jeg vil komme ind på om lidt – men også ialmindelighed ved løsningen af daglige politiopgaver.[Politiets undervisning]4.På Politiskolen behandles emnet om psykisk syge navn-lig i fagene psykologi og politimedicin. Formålet med un-dervisningen i disse fag er at sætte politifolkene i stand tilat sondre mellem forskellige psykiatriske symptomer ogsygdomme, så den enkelte betjent i det daglige politiarbej-de kan reagere så hensigtsmæssigt som muligt.Undervisningen på Politiskolen varetages af kompetentefagfolk, herunder læger og politifolk med lang praktiskerfaring med håndteringen af sindslidende mennesker.
5
Herudover modtager en del af politiets medarbejdere vide-reuddannelse særligt i relation til tvangsindlæggelser ogandre henvendelser til sindslidende personer.[Politikredsenes disponeringer]5.Jeg vil også gerne fremhæve, at politiet ved disponerin-gen af mandskab til de opgaver, der angår sindslidende,altid tilstræber at tildele opgaven til politibetjente, der harerfaring og uddannelse på området.Jeg kan i den forbindelse nævne, at man hos NordjyllandsPoliti f.eks. har etableret en særlig anholdelsesgruppe, derbl.a. er uddannet til at pågribe psykisk syge personer, somer bevæbnede, eller som har forskanset sig.Indsatsen tager udgangspunkt i den pågældendes psykisketilstand for at sikre, at den pågældende kan tilbageholdesmed henblik på at få lægelig behandling.Ud fra en vurdering af den konkrete situation anvenderanholdelsesgruppen således taktiske indsatsprincipper og6
tilstræber altid at anvende det materiel, der i den konkretesituation minimerer risiko og belastning såvel for den psy-kisk syge som for politipersonalet mest muligt.6.Med henblik på generelt at opkvalificere politiets hånd-tering af psykisk syge har Nordjyllands Politi i en årrækkehaft et formaliseret samarbejde med psykiatrien i RegionNordjylland.I dette forum evalueres konkrete hændelser, og politiets ogpsykiatriens personale modtager råd og vejledning fra er-farne folk.Formålet med ordningen er, at politiet hele tiden skal blivebedre til at håndtere situationer med sindslidende, så risi-koen for episoder som den fra Aalborg i november sidsteår mindskes.Så der er således allerede initiativer på plads, som skal sik-re, at vi så vidt, som det overhovedet er muligt, kan undgåsådanne ulykkelige hændelser.7
[PSP-samarbejdet]7.I denne forbindelse vil jeg også gerne kort nævne sam-arbejdet mellem politiet, de sociale myndigheder og soci-al- og behandlingspsykiatrien – det såkaldte PSP-samarbejde.PSP-samarbejdet tager sigte på at skabe en bedre koordi-nering af myndighedernes indsats i forhold til socialt ud-satte personer, herunder psykisk syge. Og målet er at sikre,at disse personer hjælpes på den rigtige måde.Når jeg nævner dette samarbejde i dag, et det fordi, PSP-samarbejdet efter min opfattelse vil være med til at sikreen mere helhedsorienteret indsats over for bl.a. sindsliden-de, hvilket kan være med til at minimere risikoen for epi-soder, som den fra Aalborg.
8
[Faguddannede udrykningsteam?]8.I samrådsspørgsmål H spørges der også, om jeg vil sik-re, at der rykker faguddannede udrykningsteam med ud,hver gang politiet skal tvangsindlægge en sindslidende.I den forbindelse bør man sondre mellem to situationer:oNemlig tvangsindlæggelser i medfør af psykiatri-loven, ogoandre situationer, hvor politiet måske mere ellermindre uforberedt konfronteres med psykisk syge.[Psykiatrilovens regler om tvangsindlæggelse]9.For så vidt angår den første situation skal jeg sige, atpsykiatriloven hører under ministeren for sundhed og fo-rebyggelse, og jeg kan derfor ikke gå i detaljer med regler-ne på området.Men jeg tror alligevel, at det kan være nyttigt kort at op-ridse lovens hovedbetingelser for tvangsindlæggelser.
9
Det følger således af psykiatriloven, at hvis en person måantages at være sindssyg og ikke selv søger fornøden be-handling, så har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge.Og hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler detpolitiet at gøre dette.Det er den tilkaldte læge – som typisk vil være den psy-kisk syges egen praktiserende læge eller vagtlægen – derskønner, om det er nødvendigt med indlæggelse på psykia-trisk afdeling. Modsætter patienten sig indlæggelse, er detendvidere lægen, som afgør, om det er påkrævet at gen-nemtvinge en indlæggelse.Der er altså tale om en lægefaglig vurdering.10.Jeg vil endvidere nævne, at tvangsindlæggelse efterpsykiatriloven kun må finde sted:ohvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en til-stand, der ganske må ligestilles hermed, og
10
ohvis det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøveden pågældende med henblik på behandling,enten fordi udsigten til helbredelse eller en be-tydelig og afgørende bedring af tilstanden ellersvil blive væsentlig forringet,eller fordi vedkommende frembyder en nærlig-gende og væsentlig fare for sig selv eller andre.oDvs. hvis der enten foreligger en ”behandlingsin-dikation” eller en ”farlighedsindikation”.11.Politiet står for selve den praktiske gennemførelse afen tvangsindlæggelse.Uanset om der er tale om tvangsindlæggelse på behand-lingsindikation eller på farlighedsindikation, skal den ind-læggende læge så vidt muligt være til stede, indtil det tids-punkt hvor politiet forlader stedet med patienten.Ved tvangsindlæggelse på behandlingsindikation skal denindlæggende læge i øvrigt underrettes forud om tidspunk-
11
tet for tvangsindlæggelsen. Og lægen skal så vidt muligtkomme til stede ved gennemførelsen.En tvangsindlæggelse er i sagens natur et alvorligt indgrebi den personlige frihed. Men det følger altså allerede afpsykiatrilovgivningen, at to læger – den indlæggende lægeog overlægen på den modtagende psykiatriske afdeling –uafhængigt af hinanden skal vurdere, om betingelserne fortvangsindlæggelse er opfyldt.Så i tilfælde af tvangsindlæggelse er der allerede i dag enordning, som involverer særligt faguddannet personale.12.Heroverfor har vi de situationer, hvor politiet kommeri kontakt med psykisk syge under en almindelig politifor-retning, som af den ene eller anden årsag pludselig udvik-ler sig dramatisk.Der kan i den forbindelse også være tale om situationer,hvor politiet ikke på forhånd ved, at en politiforretning in-volverer en sindslidende person.12
Når det drejer sig om sådanne situationer, er det vigtigt athuske på, at en politiforretning kan udvikle sig på en må-de, der kræver en umiddelbar reaktion fra politiets side.Det gælder naturligvis også, når en politiforretning er ret-tet mod en psykisk syg.Og i visse tilfælde vil der i den forbindelse ikke være tid tilat afvente et særligt udrykningsteam.[Civilt eller uniformeret personale?]13.Dette leder over til den del af samrådsspørgsmål H, derangår, om jeg vil sikre, at politiet er klædt i civil, når derykker ud i forbindelse med en tvangsindlæggelse.Jeg kan i den forbindelse nævne, at det fremgår af reglerneudstedt i medfør af psykiatriloven, at tvangsindlæggelserså vidt muligt skal foretages af civilklædt politipersonaleog i civilt tjenestekøretøj.Og politiet handler naturligvis i overensstemmelse hermed– politiet har på ingen måde interesse i andet.13
Det helt klare udgangspunkt er altså allerede i dag, at poli-tiet optræder i civil under en tvangsindlæggelse.14.Reglerne er dog udformet på den måde, at der med or-dene ”så vidt muligt” anerkendes, at en tvangsindlæggelsekan være så akut, at der ikke er tid til at afvente en civil-klædt politipatrulje.Det vil således efter omstændighederne være både fornuf-tigt og i overensstemmelse med lovgivningen at lade uni-formeret personale stå for tvangsindlæggelsen.[Hvor tit anvendes uniformeret personale?]15.Dette bringer mig til samrådsspørgsmål I og J om, ihvor mange tilfælde tvangsindlæggelser sker af uniforme-ret politi – og begrundelsen herfor.Jeg kan i den forbindelse henvise til, at Rigspolitiet haroplyst, at man ikke er i besiddelse af statistiske oplysnin-ger, der specifikt kan belyse omfanget af tvangsindlæggel-ser gennemført ved hjælp af uniformeret politi.14
Det er på den baggrund ikke muligt for mig at give enpræcis besvarelse af samrådsspørgsmål I.Mere generelt kan jeg oplyse, at politiet de seneste godt 5år har medvirket til mellem lidt over 2.200 og knap 2.800tvangsindlæggelser om året.16.Som svar på samrådsspørgsmål J om baggrunden for,at der fra tid til anden benyttes uniformeret politi vedtvangsindlæggelser, kan jeg henvise til mine tidligere be-mærkninger om, at nogle situationer med psykisk syge kankræve en umiddelbar reaktion fra politiets side.I praksis vil der derfor forekomme situationer, hvor detikke er muligt at afvente en civilklædt politipatrulje, lige-som det heller ikke er muligt at hente bistand fra sund-hedsfagligt personale, selv om det efterfølgende kan visesig, at det havde været relevant.
15
[Afslutning]17.Som jeg indledte med at sige, må vi nok se i øjnene, atvi aldrig helt kan fjerne risikoen for, at en konfrontationmellem politiet og en sindslidende kan få en ulykkelig ud-gang, som den vi så i Aalborg sidste efterår.Men som det gerne skulle være fremgået af mine bemærk-ninger, har politiet stor fokus på håndteringen af psykisksyge, så risikoen for tragiske hændelser minimeres mestmuligt.Tak.
16
