Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. februar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 346(alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares af inden-rigs- og sundhedsministeren.Spørgsmål 346:”Er ministeren indstillet på at gøre en ekstraordinær indsats for at forebygge osteoporo-se som foreslået af Osteoporoseforeningen, jf. SUU alm. del – bilag 130?Svar:Osteoporoseforeningen foreslår i sit idéoplæg ”Knoglens år 2010 – øget forebyggelsehos den enkelte borger”, jf. SUU alm. del – bilag 130, at der igangsættes en borgerrettetinformationskampagne, der øger den enkeltes opmærksomhed på muligheden for selv atforebygge knogletab. Formålet med kampagnen skulle være at få fat i og engagere risi-kogrupperne, før sygdommen udvikler sig til egentlig knogleskørhed.Indledningsvis vil jeg gerne oplyse, at jeg ikke har planer om at gennemføre en infor-mationskampagne om forebyggelse af knogleskørhed. Det skyldes, at der er i de senereår taget en række initiativer til nedbringelse og opbremsning af forekomsten af osteopo-rose - eller knogleskørhed.I regeringens tidligere folkesundhedsprogram ”Sund hele livet” fra 2002 indgår knogle-skørhed som én af 8 folkesygdomme, for hvilke der blev lavet en forebyggelsesstrategi.Sundhedsstyrelsen har med det udgangspunkt arbejdet systematisk med risikofaktorer,der har betydning for udviklingen af knogleskørhed. De væsentligste risikofaktorer forudvikling af knogleskørhed er fysisk inaktivitet, mangel på kalk og vitamin D, rygning,undervægt, tidlig overgangsalder samt visse lægemidler.Sundhedsstyrelsen har herudover taget en lang række initiativer inden for områdernekost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), som alle er risikofaktorer af storbetydning for forebyggelse af såvel knogleskørhed som en række andre sygdomme.Med regeringens nationale handlingsplan for forebyggelse er der ligeledes skitseret enmålrettet indsats over for de væsentligste risikofaktorer for udvikling af langvarig, kro-nisk og livsforkortende sygdom – nemlig usund kost, rygning, alkohol og fysisk inakti-vitet.Knogleskørhed betegnes af Sundhedsstyrelsen som en kronisk sygdom. Kroniske syg-domme er et overordnet fokusområde i Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har således i sam-arbejde med kommuner og regioner fra 2005-2008 udviklet et forløbsprogram for pati-enter med kroniske sygdomme. Forløbsprogrammet peger på en række forudsætninger,
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTlf. +45 7226 9000Fax. +45 7226 9001E-mail[email protected]Hjemmesidewww.sum.dk
Dato: 9. marts 2010Kontor: CESPJ.nr.: 1001111Sagsbeh.: muFil-navn: 191691
2
der er af betydning for det gode patientforløb. Der peges således på patientens evne tilat håndtere sin sygdom, indsatsen fra sundhedsvæsenet og patientforeninger samt enkoordineret indsats indenfor og imellem praksissektoren, kommunerne og sygehusene.Ministeriet har netop udmøntet godt ½ mia. kr. til en forstærket indsats for patientermed kroniske sygdomme. Samtlige regioner og kommuner har søgt og fået midler til enforstærket indsats på området.Herudover kan nævnes, at et af Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet program”Lær at leve med kronisk sygdom” indgår i langt de fleste kommuners tilbud til borgeremed kronisk sygdom.”Lær at leve med kronisk sygdom” er et kursus i aktiv selvhjælp, hvor mennesker medkronisk sygdom underviser andre mennesker med kronisk sygdom i at leve et så aktivt,sundt og godt liv som muligt på trods af deres kroniske lidelser. ”Lær at leve med kro-nisk sygdom” er udviklet på Stanford University i USA under navnet Cronic DiseaseSelf-Management Programme.Programmet indgår blandt andet i idékataloger til planlægning af indsatser over forkronisk syge fra fx Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsstyrel-sen og patientorganisationer, ligesom programmet indgår i et antal sundhedsaftaler mel-lem kommuner og regioner.Sundhedsstyrelsen har herudover til brug for sundhedspersonale udarbejdet en rækkeretningslinier, som indeholder rådgivning og anbefalinger om forebyggelse, udredningog behandling af osteoporose. Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde en medi-cinsk teknologivurdering, som omhandler systematisk tertiær forebyggelse af osteopo-rodisk brud, som forventes udgivet ultimo 2010.Da der således er taget en række initiativer, der har betydning for både forebyggelse ogbehandling af den alvorlige sygdom osteoporose, mener jeg ikke, der er behov for denekstraordinære indsats, som Osteoporoseforeningen peger på.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Margit Ulmer