Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets SundhedsudvalgÅbent samrådca. 10 min.28. januar 2010, kl. 14.00153448
Samrådsspørgsmål K:”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at undgå episoder, hvortvangsindlæggelse af psykisk syge fører til skudepisoder - herunder om han vil tage initiativtil at sådanne tvangsindlæggelser altid sker af særligt uddannet personale, der optræder icivil.”
2
Jeg går ud fra, at spørgsmålet er afledt af den tragiske sag fra Aalborg, hvor enmand i forbindelse med en tvangsindlæggelse blev skudt af politiet efter at havesåret to betjente.
Nu er justitsministeren jo kaldt i samråd om samme sag i næste uge, så jeg viloverlade til justitsministeren at redegøre for den politimæssige side afproblemstillingerne.
Sager, som den i Aalborg,skalselvfølgelig altid få os til at spørge: ”Hvorforskete det?”og”Hvad kan vi gøre, for at det ikke sker igen?”
3
Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at undgå alvorlige hændelser iforbindelse med tvangsindlæggelser i fremtiden. Og vi skal lære af dehændelser, som gik galt. Det kommer jeg tilbage til.
Jeg vil starte med en kort gennemgang af reglerne om tvangsindlæggelse.
Det er i psykiatriloven bestemt, at de nærmeste har pligt til at tilkalde en læge,hvis en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger den nødvendigebehandling. Tilkalder de nærmeste ikke en læge, har politiet pligt til at gøre det.
4
Den tilkaldte læge skønner, om det er nødvendigt at indlægge patienten påpsykiatrisk afdeling. Denne læge vil typisk være patientens egen praktiserendelæge eller en vagtlæge, men det kan også være en speciallæge i psykiatri fra etudkørende psykiatriteam.
Hvis patienten ikke samtykker til indlæggelse, skal lægen afgøre, ombetingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. Er de dét,skallægentvangsindlægge patienten.
Når lægen har truffet beslutning om tvangsindlæggelse, sørger politiet for atbringe patienten ind på den psykiatriske afdeling.
5
Ved indlæggelse på røde papirer - det er de situationer, hvor patienten skønnesfarlig og skal indlægges akut, -kander i sagens natur være tale om nogletilspidsede situationer. Men det er ikke nødvendigvis sådan. Også dissetvangsindlæggelser kan foregå i ro og orden.
Det forholder sig heldigvis også sådan, at tvangsindlæggelser i de allerflestetilfældeikkeudvikler sig så dramatisk, som den i Aalborg. Og politiet medvirkertrods alt ved omkring 2.500 tvangsindlæggelser hvert år.
Justitsministeren får som sagt mulighed for i næste uge at redegøre for, hvordanpolitiet disponerer, når de tilkaldes til en opgave, der involverer en psykisk sygperson. Og hvordan betjente, der medvirker til en tvangsindlæggelse, så vidt
6
muligt har de nødvendige kompetencer og er klædt i civil. Jeg vil derforkoncentrere mig om den sundhedsfaglige side af sagen.
Ved en tvangsindlæggelse skal lægen så vidt muligt være til stede indtil dettidspunkt, hvor politiet forlader stedet med patienten. Det gælder, uanset om derer tale om tvangsindlæggelse på gule papirer – altså hvor det ikke er akut, oghvor der kan gå op til 7 dage, inden patienten indlægges, - eller på røde papirer,hvor indlæggelsen skal ske med det samme.
”Så vidt muligt”betyder, at lægen som overvejende hovedregelskalvære tilstede, med mindre lægen bliver tilkaldt til en mere alvorlig situation.
7
Det vil sige, at der i så at sige alle tilfældeeren læge til stede vedtvangsindlæggelser.
Som jeg sagde tidligere, kan den indlæggende læge være en speciallæge ipsykiatri fra et udgående psykiatriteam.
De fleste regioner (4 ud af 5) har sådanne psykiatriteam. Men det er ikke alle,der fungerer som et beredskab døgnet rundt. Det er ikke alle steder, at enpsykiater fra et udgående team kan være til stede ved en akut tvangsindlæggelseom natten f.eks.
8
Regionerne har ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige tilbud. I forhold tiltvangsindlæggelser er det selvfølgelig også vigtigt, at regionen samarbejder medpolitiet. Blandt andet for at få fastlagt procedurer, der sikrer de bedst muligeforløb for de psykisk syge borgere, som politiet kaldes ud til.
Regeringen og satspuljepartierne understøttede allerede med psykiatriaftalen for2007-2010 udbygningen af opsøgende funktioner. Og vi har været enige omfortsat at fremme udbygningen af disse funktioner.
Derfor afsatte vi med den seneste satspuljeaftale 250 mio. kr. over 4 år i enansøgningspulje til oprettelse af flere opsøgende teams. Puljerne er udmeldt, ogder er ansøgningsfrist 1. februar 2010. Midlerne forventes udmøntet i april 2010.
9
[Forebyggelse af lignende hændelser]Det er vigtigt, at alle aktører på området bruger alvorlige hændelser, som fx deni Aalborg, til at undersøge, om noget kunne være gjort bedre eller helt haveforhindret hændelsen.
Regeringen har gennem patientsikkerhedssystemet sikret, at utilsigtedehændelser i sundhedsvæsenet skal indberettes til Sundhedsstyrelsen, somanvender indberetningerne til at vejlede sundhedsvæsenet om patientsikkerhedmed henblik på at opnå læring.
Derudover har Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med lov om undersøgelseaf behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet
10
– den såkaldte havarilov - undersøgt behandlingsforløb i psykiatrien med detmål at udnytte denne viden til at mindske risikoen for, at psykisk syge ifremtiden begår alvorlig personfarlig kriminalitet.
Sundhedsstyrelsen har afgivet fire ud af fem årsberetninger om de undersøgteforløb. Styrelsen har bl.a. konkluderet, at der burde have været udarbejdetudskrivningsaftaler eller koordinationsplaner i hovedparten af sagerne, men atdisse redskaber kun var anvendt i et fåtal af sagerne.
Den seneste årsberetning fra styrelsen – som omhandler 2008 – har givet miganledning til at iværksætte en række tiltag.
11
For det første har jeg sendt årsberetningen til KL og Danske Regioner, såSundhedsstyrelsens overvejelser og anbefalinger kan indgå i tilrettelæggelsen afindsatsen i forhold til den gruppe psykisk syge personer, rapporten omfatter.
For det andet har mit ministerium indkaldt Justitsministeriet og Indenrigs- ogSocialministeriet til et møde med henblik på at drøfte Sundhedsstyrelsensanbefalinger i forhold til problematiske børne- og ungeforløb.
For det tredje har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om i forbindelse med udsendelseaf årsberetningen til regionerne og kommunerne at indskærpe pligten til atanvende de lovpligtige udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
12
Endelig har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om at sikre, at embedslægerne i år følgerop på udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som led i et tilsynsprojekt.
Som bekendt har jeg også tidligere indskærpet regionerne at anvende deudskrivningsaftaler og koordinationsplaner, som lægerne ifølge psykiatrilovenhar pligt til at udarbejde. Fordi de er så vigtige.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner kan ganske vist ikke gennemtvingesover for patienten. Men de fastlægger et ansvar for at følge en patient efterudskrivning. På den måde kan det sikres, at patienten bliver vurderet af en læge,hvis patienten ikke følger den ordinerede behandling efter udskrivning fra
13
psykiatrisk afdeling. Lægen kan vurdere, om der er behov for indlæggelse påpsykiatrisk afdeling, herunder en tvangsindlæggelse.
Ud fra min synsvinkel er det først og fremmest vigtigt at forebygge, atpsykiatriske patienter kommer i en situation, hvor de på grund af deres psykiskesygdom ender i en konflikt med politiet.
Lad mig derfor til sidst nævne yderligere to initiativer, som jeg mener, kanmedvirke til at forebyggenogleaf disse tragiske hændelser.
14
For det første fremsætter regeringen - efter aftale med satspuljepartierne - omkort tid et lovforslag, der skal give hjemmel til at indføre tvungen opfølgningefter udskrivning. Med tvungen opfølgning bliver det muligt at fastholde desværest psykisk syge patienter i den nødvendige behandling i op til 12 månederefter udskrivning og dermed forebygge forværring af sygdommen og gentagnetvangsindlæggelser.
For det andet vil jeg pege på PSP-samarbejdet mellem politiet, de socialemyndigheder og psykiatrien. Dette samarbejde skal sikre, at indsatsen over forborgere med fx psykiske lidelser koordineres, så de får den rette hjælp og ikkerisikerer at ende i kriminalitet.
15
Sammenfattende mener jeg, at vi har taget flere skridt, der kan bidrage til atreducere behovet for tvangsindlæggelser genereltogminimere risikoen fortragiske episoder, som den i Aalborg, specielt.
Regeringen har sikret, at alvorlige hændelser bruges til læring. Derudover kantvungen opfølgning efter udskrivning, PSP-samarbejdet samt øget fokus påanvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner medvirke til sikre, atbehovet for tvangsindlæggelser reduceres.
Hermed vil jeg sige tak for ordet.
