Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Folketingets sundhedsudvalg, presse og tilhørereSamråd R, S og TCa. 10 min., herefter debattorsdag den 28. januar
2
Spørgsmål R:Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at der nu må fore-tages fyringer af sundhedsfagligt personale på hospitaler ude iregionerne.
Spørgsmål S:Er det ministerens opfattelse, at regionerne er blevet tildelt til-strækkeligt med midler set i forhold til de behandlingsgarantier,der er trådt i kraft, og til udviklingen i patientantallet?
Spørgsmål TEr ministeren enig i, at regionernes bebudede reduktioner isundhedsfagligt personale vil sænke de offentlige hospitalersbehandlingsmæssige kapacitet, og agter ministeren i givet faldat tage nogen initiativer for at undgå reduktionerne?
Svar:Jeg vil svare samlet på spørgsmålene. Og jeg vil give en samlet status forsundhedsvæsenets tilstand. Først synes jeg dog lige, at vi skal ridse det hi-storiske udgangspunkt op, for det er nu engang, der historien starter.VK-regeringen overtog i 2001 et sundhedsvæsen, hvor patienterne stod i køpå lange ventelister, hvor patienterne ikke kunne vælge ventetiden fra, oghvor det ikke kunne betale sig at gøre en ekstra indsats.Vi tog jo netop livtag på de problemer, som den tidligere regering og nuvæ-rende opposition ikke havde taget hånd om, da vi tog over i 2001. Flerepenge er blevet tilført til sygehusene. Mere valgfrihed blev givet til patien-terne og nu belønnes sygehusene for at gøre en ekstra indsats. Aktivitets-
3
puljen belønner jo netop de regioner og sygehuse, der behandler flere pati-enter.Jeg fornemmer, at oppositionen har glemt, hvilke problemer de videregav i2001, og hvor store forbedringer, der er sket siden. Det er jo lidt trist, athukommelsen på den måde svigter oppositionen.Jeg kan konstatere, at regeringen har stillet det største beløb nogensinde tilrådighed for sundhedsvæsenet. I 2010 råder sundhedsvæsenet således overgodt 21 mia. kr. mere, end de gjorde i 2001.Det er vel at mærke 21 mia. kr. ekstra ud over de løbende løn- og prisstig-ninger. Vi taler altså om reale kroner, hvis vi i stedet så på de nominellekroner, dvs. uden at tage hensyn til løn- og prisstigningerne, så ville beløbetjo være langt større.Og baggrunden for denne udvikling er jo, at regeringen hvert år har indgåetøkonomiaftaler med regionerne - og før kommunalreformen med amterneog Hovedstadens Sygehusfællesskab - der har sikret stadig flere penge atdrive sundhedsvæsen for.Med den seneste økonomiaftale blev regionerne f.eks. sikret en vækst på1,8 mia. kr. i 2010. Tilmed fik regionerne ekstra 300 mio. kr. i 2009 til
4
midlertidig meraktivitet. Det er midler, som er kommet oveni de ekstramidler i 2009, som regionerne fik med økonomiaftalen for 2009.Der er således ikke tvivl om, at regeringen år for år har sikret regionerne ogsundhedsvæsenet stadig flere ressourcer.Det har gjort det muligt, at behandle stadig flere - og reducere ventetiderne– og i den forbindelse at ansætte mere personale.Fra 2001 til 2008 er antallet af fuldtidsbeskæftigede læger f.eks. steget medmere end 2.500. Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 er antallet af fuld-tidsbeskæftigede læger steget med over 400, og antallet af sygeplejersker ersteget med over 1.100 i løbet af dette ene år. Det er en langt større vækstend de tal, som vi ser for nedlæggelse af stillinger eller afskedigelser. Ogheldigvis er arbejdsmarkedet jo sådan, at stort set alt sundhedsfagligt per-sonale kan opnå beskæftigelse.De opgaver, som regionerne skal løse, har været kendt ved indgåelsen afaftalerne. Alle har vidst, at det udvidede frie valg ville blive genindført den1. juli 2009 efter den midlertidige suspension på grund af konflikten på sy-gehusene i foråret 2008. Det fremgik allerede af økonomiaftalen for 2009,som blev indgået i juni 2008. Og så skal man altså også huske på, at folkikke bliver mere syge af at få et frit valg.
5
Det har også fra begge sider været kendt, at der skal arbejdes med pakke-forløb på kræft- og hjerteområdet. Dette er taget i betragtning i økonomiaf-talerne. Det er altså ikke nye temaer, der er kommet på bordet. Det er vel-kendte forhold, som vi har drøftet med Danske Regioner, og som har væretforudsætninger for vores økonomiaftaler.Vi har et regionalt sundhedsvæsen. Det betyder, at regionerne har ansvaretfor at styre sundhedsvæsenet. Det er heldigvis et ansvar, de vil stå ved. Imodsætning til oppositionen er regionerne – jævnfør Danske Regionersredegørelse til mig – med på, at budgetoverskridelserne er dens ansvar. Ogdet handler de nu på, med de tilpasninger, vi ser.Og Bent Hansen skriver bl.a. i sin redegørelse, at:”Tilpasningen på hospitalerne ser i enkelte tilfælde ud til at kunne resulte-re i afskedigelser. Dette er altid beklageligt. Det skal dog understreges, atde på de hospitaler, der har været omtalt, er forholdsvis små andele af deansatte, som berøres. Mig bekendt gøres der i øvrigt alle steder et forsøgpå at genplacere de berørte ansatte. På lidt længere sigt har Danske Regi-oner i øvrigt ingen forventninger om, at rekrutteringsudfordringen i sund-hedsvæsenet mindskes.”
6
Jeg har forstået, at Region Hovedstadens forretningsudvalg i forgårs trafbeslutning om en tryghedsordning for det personale, der berøres af de aktu-elle udfordringer.Der oprettes en jobbørs, der giver det overtallige personale mulighed for atsøge ledige stillinger, inden de går i eksternt opslag.Og der oprettes en ressourcebank, hvor medarbejdere der er opsagt, får mu-lighed for at lægge deres CV og jobønsker i et år efter ansættelsesperiodensudløb. Det vil gøre det muligt for hospitalerne at orientere opsagt personaleom nye stillinger.Tryghedsordningen sikrer også, at det berørte personale kan få tilbud omindividuel rådgivning og uddannelse.Jeg kan altså konstatere, at der i overensstemmelse med Bent Hansens re-degørelse er taget skridt til at sikre genplacering af de ansatte, der berøresaf de aktuelle økonomiske udfordringer på grund af merforbrug. Det er po-sitivt i den givne situation.Det havde dog været naturligvis været bedre for personalet, hvis der varreageret blevet reageret tidligere i forhold til den konkrete situation. Ogsom jeg tidligere har sagt, så kan man da godt stå lidt uforstående over for,at udfordringerne først tages op efter regionsvalget.
7
Jeg må dog næsten forstå oppositionen sådan, at de vil tage ansvaret fraregionerne.For hvis regionerne ikke skal tage sig af at styre sundhedsvæsenet, som erderes absolutte hovedopgave, hvad er det så de skal?Hvis regionspolitikerne ikke skal løfte den prioriteringsopgave, hvad er detså oppositionen mener, at regionerne skal?Det kunne faktisk være meget interessant at høre oppositionens betragtnin-ger om dette. Men det eneste svar, som oppositionen disker op med er nyeafgifter.Den socialistiske skatte- og afgiftsskrue er åbenbart gjort fuldt kampklar.Og oppositionens svar på alle problemer er at dreje skruen en ekstra gang,og nogen gange mener man endda, at afgiftscitronen kan give flere dråber,end citronen indeholder.Summa summarum. Siden 2001 er der sket betydelige fremskridt i sund-hedsvæsenet. Det står sådan set også sort på hvidt i aftalen om regionernesøkonomi for 2010. Det er ligefrem let at finde i aftalen, for det står faktisk ide allerførste sætninger, som jeg gerne vil citere her:
8
”Ide senere år er der sket en betydelig styrkelse af indsatsen på sundheds-området. Der er sket en markant forøgelse af kapaciteten samtidig med, atder har været fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen”.Det er min klare forventning, at denne positive udvikling også vil fortsættei 2010.Når 2010 er omme, så er jeg sikker på, at tallene vil tale deres eget tydeligesprog. Vi vil se, at behandlingsaktiviteten i 2010 har været højere end i2009. Der vil være udført flere operationer i 2010, end der blev i 2009. Ogdet vil formentlig også være sådan, at der i 2010 vil være en større beman-ding af sundhedspersonale, end vi så i 2009.
