Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. januar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 272(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 272:

Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder der er for at sikre ensartet uvildig oplysningtil patienter, jf. artiklen ”Hvornår er patientinformation god nok?” fra Rask Magasinetdecember 2009?

Svar:

Patienter i det danske sygehusvæsen får en række forskellige fritvalgmuligheder ogrettigheder, når de bliver henvist til behandling. Og det synes jeg er godt.Det kræver på den anden side også en vis indsats fra patienten eller pårørende at sættesig ind i disse muligheder og rettigheder, hvis patienten ønsker et hurtigere behand-lingstilbud eller behandling på et andet sygehus, end det patienten ellers vil blive hen-vist til eller er blevet henvist til.For at hjælpe patienten skal et sygehus, når det har modtaget en henvisning af enpatient, i henhold til sundhedslovens § 90 inden for 8 hverdage sende et ind-kaldelsesbrev til patienten. Brevet skal bl.a. oplyse om tid og sted for undersøgelse ellerbehandling, om bopælsregionen kan tilbyde undersøgelse/behandling inden for degældende undersøgelses- og behandlingsfrister, om patientens muligheder for at benyttedet frie sygehusvalg, det udvidede frie sygehusvalg, og hvis det er relevant de udvidederettigheder inden for psykiatrien, om patientens muligheder for at vælge behandling påde sygehuse eller klinikker, som bopælsregionen har en særlig aftale med, samt omventetider på behandling på sygehusene i patientens bopælsregion og andre regioner.Indkaldelsesbrevet indeholder normalt oplysninger om, hvor patienten kan henvendesig, hvis patienten har spørgsmål hertil.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udgiver også fritvalgspjecen, hvor patientenkan læse nærmere herom, og den udsendes i de fleste tilfælde sammen med indkaldel-sesbrevet. Det står i pjecen og normalt også i indkaldelsesbrevet, at hvis patienten harspørgsmål om sine fritvalgsmuligheder eller ønsker hjælp til at benytte dem, kanpatienten få det på regionens patientkontor/er. Pjecen angiver telefonnumre på allepatientkontorerne.Det er patientkontorernes kerneopgave at rådgive, vejlede og bistå patienten, og her-under hjælpe patienten med visitation til andre sygehuse eventuelt via et regionaltvisitationskontor, hvis patienten ønsker det.

Jeg mener således, at kravene til information af patienter om deres fritvalgsmulighederog rettigheder samt mulighederne for at opsøge information herom er betydelige, og deindebærer også, at patientinformationen skal være ens i ens situationer og uvildig.Jeg er imidlertid opmærksom på, at sygehusenes information kan svigte, hvad dentilsyneladende har gjort i den situation, der refereres til i den nævnte artikel, hvor enpatient kom til at vente unødigt længe, fordi hun ikke fik korrekte oplysninger om sinevalgmuligheder og rettigheder. Det er naturligvis beklageligt og bør ikke ske.Jeg kan i den sammenhæng oplyse, at regeringens kommende lovforslag om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder forslag om, at patienter somnoget nyt skal kunne klage over regionernes information efter sundhedslovens § 90 ogregionernes afgørelser vedrørende patienters fritvalgsmuligheder. Jeg har en forvent-ning om, at dette bl.a. kan medvirke til at minimere informationssvigt.