SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om at redegøre for den sundhedsmæssige risiko, der kan være ved de såkaldte nøgenscannere, som pt. indføres i en række lufthavne, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. januar 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 259(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 259:”Ministeren bedes redegøre for den sundhedsmæssige risiko, der kan være ved de så-kaldte nøgenscannere, som pt. indføres i en række lufthavne, herunder hvor meget strå-ling der kommer fra disse scannere.”Svar:Jeg kan oplyse, at der kan være tale om to typer af scannere til brug i Københavns Luft-havn, nemlig scannere baseret på røntgenteknologi og scannere baseret på ikke-ioniserende stråling.Jeg har til brug for besvarelsen modtaget nedenstående udtalelse fra Sundhedsstyrelsen,som jeg kan henholde mig til.For så vidt angår scannere baseret på røntgenteknologi har Sundhedsstyrelsen oplystfølgende:En konkret vurdering af den sundhedsmæssige risiko bør foretages på grundlag af tek-niske oplysninger om den/de scannere, der i givet fald påtænkes anvendt i en dansklufthavn. Sundhedsstyrelsen kan dog med baggrund i tilgængelige kommercielle oplys-ninger om scannere, der baseres på røntgenteknologi (såkaldte backscatter-scannere),oplyse, at personer, der scannes med denne type udstyr, normalt vil blive udsat for enstråledosis på omkring 0,02-0,03 mikrosievert pr. scanning. Hver enkelt undersøgelsevil normalt være sammensat af tre til fem scanninger for at opnå den ønskede informa-tion. Det vil give den enkelte person en stråledosis af størrelsesordenen 0,1 mikrosievertpr. undersøgelse.En stråledosis af størrelsesordenen 0,1 mikrosievert er en meget lille stråledosis og væ-sentlig mindre end den årlige stråledosis fra den naturlige baggrund i Danmark (~ 1000mikrosievert). Den er også mindre end den stråledosis en passager vil modtage fra denforhøjede kosmiske stråling under flyvningen efter en evt. scanning. Et andet væsentligtforhold er vurderingen af antallet af årlige scanninger, som den enkelte person vil bliveudsat for som følge af pågældendes rejsemønster og i tillæg hertil muligheden for til-svarende security-scanningerne i anden sammenhæng, fx adgangskontrol til særligebygninger mm.Scannere baseret på røntgenteknologi vil være omfattet af røntgenlovgivningen (lov nr.147 af 15. april 1930 med tilhørende bekendtgørelser), herunder bl.a. krav om godken-

delse af scannere af Statens Institut for Strålebeskyttelse og overholdelse af dosisgræn-sen for enkeltpersoner i befolkningen på 1000 mikrosievert pr. år fra alle menneske-skabte strålekilder. Strålebeskyttelsesprincipperne forudsætter endvidere, at enhver typeaf brug af røntgenstråling er vurderet at være berettiget (fordele opvejer risikomomen-ter, etiske forhold), før den tages i anvendelse, og at den enkelte anvendelse af en ac-cepteret brug (fx i den enkelte lufthavn) ligeledes er vurderet at være berettiget. Vedvurderingen af berettigelsen skal der tages hensyn for muligheden for alternative meto-der, der ikke er baseret på røntgenstråling.For så vidt angår scannere baseret på ikke-ioniserende stråling (Terahertz scannere be-nævnt som Millimeter-bølge skannere) har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende:Der findes kun få beskrivelser af teknikken, som kan benyttes til en risikovurdering. Ifølge Statens Luftfartsvæsen skal skannerne testes i praksis i løbet af foråret 2010 -hvorfor en mere udførlig teknisk beskrivelse må formodes at foreligge til den tid. Ne-denstående redegørelse må indtil da betragtes som en foreløbig helbredsmæssig risiko-vurdering af Terahertz skannere.Terahertz skannere benytter ikke-ioniserende stråling til at skanne personer. Frekven-sen fra de stråler, der benyttes i skannerne, ligger imellem de infrarøde bølgelængder ogradiobølger og hører derfor inden for det mere langbølgede og ikke særligt energirigeafsnit af det elektromagnetiske spektrum. Der findes ikke officielle internationale reglerog retningslinjer for de benyttede bølgelængder. Derimod har ICNIRP (den internatio-nale kommission for ikke-ioniserende stråling) opstillet retningslinjer for infrarød strå-ling (IRB-guidelines), som modsvarer de bølgelængder, der benyttes i de aktuelle skan-nere. Det fremgår ikke af fabrikanternes dokumentation, hvorvidt disse retningslinjeroverholdes ved den aktuelle skanningsprocedure. Det Britiske Health Protection Agen-cy (HPA) har vurderet, at udstyret ikke overskrider retningslinjerne for IRB-stråler, ogat eksponeringen er meget lav og kun udgør en lille fraktion af grænseværdierne fordisse stråler. Ifølge en af fabrikanterne (ProVision) er eksponeringen fra strålerne10.000 gange mindre end fra traditionelt radiofrekvent udstyr, og vævet eksponeresmindre, end hvis man holder en mobiltelefon til vævet. IRB-stråler reflekteres i stortomfang fra huden og trænger således ikke i betydeligt omfang ind i vævet, der skannes.På linje hermed formodes eksponeringen fra Terahertz skannerne at blive reflekteret istort omfang. På grund af den sparsomme dokumentation, der er for skannerne, er derdog indtil videre grund til at være forsigtig, når det gælder eksponering af personer medpacemakere og cochlea implantater (høreapparater), idet effekten på sådanne elektroni-ske implantater endnu ikke kendes.At der benyttes ikke-ioniserende stråler vil sige, at energimængden i strålerne ikke erhøj nok til at ionisere celler i de væv, som udsættes for strålerne – i modsætning til ioni-serende (radioaktive) kilder. Den umiddelbare effekt fra sådanne stråler vil derfor - pålinje med mobiltelefoner – formodes at kunne ske via opvarmning af væv, der udsættesfor skanning – herunder øjne. Baseret på oplysninger fra fabrikanterne (Smiths Detec-tion & ProVision) benyttes der en forholdsvis høj strømstyrke (1,6-2 kW), som kanresultere i elektromagnetiske felter omkring skannerne, og der udvikles også et vistlydtryk i forbindelse med skanningen (65 dB). Da der ved skanning er tale om kortvari-ge eksponeringer af personer i op til maksimalt 10 sekunder, og da vinklerne i skannin-gen ikke foretages direkte imod øjne, formodes effekterne ikke at udgøre et sundheds-