Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
15. december 2009MLP404762009-154-0204
Udkast til tale til brug for besvarelse af samråds-spørgsmål G fra Folketingets Sundhedsudvalg den 17.december 2009Samrådsspørgsmål G:”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at be-mandingen på alarmcentralerne i langt overvejende grad imange områder varetages af politibetjente frem for af fag-uddannet sundhedspersonale. Ministeren bedes endvidereredegøre for, hvordan alle alarmcentraler hurtigst muligtbemandes i tilstrækkeligt omfang med kvalificeret sund-hedspersonale.”[Indledning]Sundhedsudvalget har bedt mig om at redegøre for bag-grunden for, at bemandingen på alarmcentralerne i langtovervejende grad i mange områder varetages af politibe-tjente frem for af faguddannet sundhedspersonale.
Udvalget har endvidere bedt mig redegøre for, hvordanalle alarmcentraler hurtigst muligt bemandes i tilstrække-ligt omfang med kvalificeret sundhedspersonale.Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det naturligvis erhelt afgørende, at borgerne får en så god hjælp som over-hovedet muligt, når de ringer til alarmcentralerne på 112.Og det gælder selvfølgelig, uanset om borgerne har brugfor sundhedsfaglig eller politifaglig hjælp.Overordnet set har vi heldigvis også et meget velfungeren-de system til modtagelse af alarmopkald.Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan bliveendnu bedre. Og der har da også været nogle utilfredsstil-lende enkelt-episoder, som vi naturligvis bør gøre alt for atundgå i fremtiden.Det er vi fra regeringens side meget opmærksomme på, ogvi er netop nu ved at se på, hvordan vi sikrer, at alarmcen-tralerne har adgang til sundhedsfaglig ekspertise.2
Det vil jeg lige straks vende tilbage til.[Hvorfor betjener politiet alarmcentralerne?]Men først vil jeg vende mig mod den del af samråds-spørgsmålet, der angår, hvorfor det er politiet, som betje-ner alarmcentralerne.Her kan jeg indlede med at sige, at sådan har det været i enlang årrække, og det er der faktisk mange gode grunde til:oMan harét fælles alarmnummer– 112 – for alletyper af indsatser, så borgerne i en kritisk situationikke selv skal tage stilling til, hvilket beredskab deskal tilkalde.oOg der vil i øvrigt ofte være behov for at tilkaldeflere beredskabersamtidig: f.eks. brandvæsen ogambulancetjeneste.
3
oDet er derfor nødvendigt at have enkoordineren-de alarmeringscentral,hvor der skabes overblikover, hvilke beredskaber der er aktiveret i forbin-delse med de forskellige indsatser.oHertil kommer, at en del alarmopkald – uanset omder er tale om brand, sygdom eller ulykke – ogsåindebærerbehov for politiindsats.Politiet skalderfor i forbindelse med alarmopkaldene oriente-res, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige bered-skabers vedkommende.Jeg kan i den sammenhæng også nævne, at politiet i hen-hold til beredskabslovens § 17 har den koordinerende le-delsesbeføjelse ved større redningsindsatser i fredstid.Hertil kommer mere generelt, at politiet efter politilovens§ 1 skal virke for tryghed, sikkerhed og orden i samfundetog fremme dette formål gennem forebyggelse, hjælpendeog håndhævende virksomhed.
4
[Sundhedsministeriets udvalg fra 1999]Men selv om flere forhold taler for, at opgaven løses afpolitiet, kan det bestemt være en god ide at se på, omhåndteringen af alarm-opkald kan ske på en endnu bedremåde.Jeg kan i den forbindelse nævne, at et udvalg under Sund-hedsministeriet tilbage i 1999 afgav en rapport om alarme-ring og akut medicinsk indsats, hvor man netop så påspørgsmålet om varetagelse af alarmeringsfunktionen.Udvalgsarbejdet førte dengang til en anbefaling om, atalarmcentralerne uden for Storkøbenhavn fortsat skullevære placeret hos politiet, da politiet hidtil havde varetagetalarmfunktionen på tilfredsstillende vis.For så vidt angår Storkøbenhavn blev det tilsvarende anbe-falet at lade opgaven blive hos Københavns Brandvæsen.
5
Anbefalingerne var begrundet i de forhold, som jeg ligehar været inde på vedrørende behovet for ét telefonnum-mer og koordination og behovet for at inddrage politiet.[Uddannelse]Som led i udvalgsarbejdet overvejede man særligt spørgs-målet om uddannelse.Man pegede i den forbindelse på, at uanset om man satse-de på personer med en sundhedsfaglig baggrund eller meden politimæssig baggrund, så var det nødvendigt med ef-teruddannelse eller optræning i de særlige kvalifikationer,som måtte forudsættes hos en alarmoperatør.For det siger jo næsten sig selv, at det er meget vigtigt, atalarmoperatørerne har erfaring fra et skadested – f.eks. etalvorligt trafikuheld eller en arbejdsulykke – hvilket jo eren naturlig del af politiets erfaringsgrundlag.Jeg vil gerne nævne, at Sundhedsministeriets udvalg ikkefandt, at alarmoperatørernes arbejde indeholdt et så stort6
sundhedsfagligt element, at der burde ansættes sundheds-fagligt uddannet personale ved alarmcentralerne.Men det blev derimod anbefalet at styrke det sundhedsfag-lige niveau på flere punkter, bl.a. ved at styrke alarmopera-tørernes uddannelse via supplerende kurser i brug af di-sponeringsvejledning og uddannelse i sygdomsforløb ogførstehjælp.[Hvordan sikres sundhedsfaglig ekspertise?]Dette leder over til den anden del af samrådsspørgsmålet –altså spørgsmålet om, hvordan alle alarmcentraler hurtigstmuligt bemandes med kvalificeret sundhedspersonale.Her vil jeg gerne indlede med at nævne, at Sundhedssty-relsen i 2007 kom med en rapport om et styrket akutbered-skab, som bl.a. indeholdt en anbefaling om, at de sund-hedsfaglige opgaver på alarmcentralen burde afklares, sådet formelle ansvar for bl.a. kompetencer og disponeringfastlægges i sundhedsfagligt regi.7
På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen i sommeren2008 en arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalin-ger om bl.a. de sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfa-sen.Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen,Rigspolitiet, alarmcentralen i Storkøbenhavn, ambulance-tjenesterne og Danske Regioner.Arbejdsgruppens rapport lå klar i juli måned i år.Arbejdsgruppen har bl.a. skullet se på mulige modeller forsundhedsfaglig rådgivning til alarmcentralerne.Én af modellerne går ud på, at 112-operatøren kobler denrelevante regionale vagtcentrals sundhedsfaglige personaleind på samtalen via en konferencetelefon. Det skal ske, såsnart opkaldet er stedfæstet og identificeret som et opkaldvedrørende sygdom eller tilskadekomst.
8
Efter modellen er det herefter alene den regionale vagtcen-tral, der foretager den sundhedsfaglige visitation af alarm-opkaldet – og dermed både beslutter, om der skal sendessundhedsfaglig hjælp, og i givet faldt hvilken type sund-hedsfaglig hjælp der skal sendes (f.eks. lægeambulance).Denne ”samarbejds-model” har bred støtte blandt arbejds-gruppens medlemmer – herunder fra politiets side.Og i dag har Danske Regioner så også meldt positivt ud iforhold til den skitserede samarbejds-model.Jeg forventer derfor nu, at regionerne og Rigspolitiet i denaller-nærmeste fremtid i fællesskab vil tage fat på arbejdetmed at implementere en model for inddragelse af sund-hedsfagligt personale i betjeningen af alarmopkald.[Opsamling]Så for at samle op på samrådsspørgsmålet:
9
Det er min opfattelse, at politiet overordnet set i dag har etvelfungerende system til modtagelse af alarmopkald, og atpolitiet varetager denne funktion på tilfredsstillende vis.Jeg mener også, at gode grunde taler for, at alarmopkaldfortsat skal modtages via politiets alarmcentraler.Men ordningen medfører naturligvis en forpligtelse til, atpolitiets indsats til stadighed evalueres og udvikles, så derogså for så vidt angår den sundhedsfaglige bistand kanydes den bedst mulige indsats.Jeg støtter derfor fuldt og helt, at der sker en opkvalifice-ring af den sundhedsfaglige indsats i alarmeringsfasen.Og som nævnt arbejder såvel regeringen som regionernenetop nu på udformningen af en model for, hvordanalarmcentralerne sikres adgang til den sundhedsfagligeekspertise.Tak.
10
