SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om hvad grunden er til, at man ikke skal anmelde tvang, når forældre har godkendt det, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.240 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt.Spørgsmål nr. 240:’’Hvad er grunden til, at man ikke skal anmelde tvang, når forældre har godkendtdet? Der henvises til oplysninger i udsendelsen "Missionen" på TV2 Øst.”Svar:Et formål med ændringen af psykiatriloven i 2006 var at ligestille somatiske og psykia-triske patienter i forhold til reglerne om informeret samtykke. Det betyder bl.a., at psy-kiatrilovens definition af tvang blev ændret således, at den følger sundhedslovens kapi-tel 5 om informeret samtykke. Det følger af psykiatrilovens § 1, stk. 2, at der ved tvangforstås anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret sam-tykke jf. kapitel 5 i sundhedsloven.Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan giveinformeret samtykke til behandling. For patienter under 15 år eller som varigt manglerevnen til at give informeret samtykke, kan forældremyndigheden, de nærmeste pårø-rende eller værgen give samtykke til behandling.Der er med andre ord tale om tvang i psykiatrilovens forstand i det øjeblik, hvor derikkeforeligger et gyldigt informeret samtykke, herunder fra forældremyndigheden.Tvangsforanstaltninger der iværksættes uden, at der foreligger et informeret samtykke,vil skulle registreres i afdelingens tvangsprotokol jf. psykiatrilovens § 20, stk.1.