SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om at redegøre for, hvorledes regeringen agter at løse manglen på privatpraktiserende læger, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.231 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 231:’Ministeren bedes redegøre for, hvorledes regeringen agter at løse manglen på privat-praktiserende læger.’Svar:Jeg er generelt meget optaget af at skabe gode rammer for regionernes arbejde med atsikre en hensigtsmæssig lægedækning i alle dele af landet, og så er det som bekendtregionerne, der har ansvaret for driften af sundhedsvæsenet og herunder planlægningenaf praksissektoren.Regeringen har iværksat en række initiativer, som sigter mod at øge udbuddet af læge-lig arbejdskraft og give regionerne effektive planlægningsværktøjer.I efteråret 2007 gennemførte regeringen således en reform af den lægelige videreud-dannelse for at forkorte den samlede uddannelsestid uden tab af kompetencer. Jeg for-venter, at denne reform vil give os ca. 1.600 flere speciallæger fra 2016 og frem. Medreformen er der indført en 4-årsfrist mellem den kliniske basisuddannelse og hovedud-dannelsen. Fristen sætter en øvre grænse for, hvor længe en læge kan vente med at på-begynde hoveduddannelsen i et speciale, og tilskynder hermed til en bredere søgning -både geografisk og specialemæssigt.Kapaciteten i speciallægeuddannelserne udvides også, så antallet af hoveduddannelses-forløb øges fra ca. 730 forløb i 2006 til 874 årlige forløb i perioden 2008- 2012. Det eren stigning på ca. 19 procent.En ændring af sundhedsloven, der giver regioner og kommuner mulighed for at tilveje-bringe egnede lokaler til praktiserende sundhedspersoner, trådte i kraft den 1. juli 2009.Det er et instrument, der kan bidrage til at skabe attraktive rammer for privatpraktise-rende læger i områder, hvor det kan være svært at rekruttere læger.Denne nye mulighed ligger i øvrigt i forlængelse af anbefalinger i rapporten fra 10.november 2008 om almen praksis´ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Rapporten, derblev udarbejdet af et udvalg, hvor bl.a. lægerne og regionerne var repræsenteret, pegedepå potentialet i større praksisenheder i form af flerlægepraksisenheder samt øget brug afpraksispersonale såsom sygeplejersker, farmakonomer, bioanalytikere og lægesekretæ-rer.