SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om med henvisning til den på SUU alm. del - bilag 9 internt omdelte henvendelse bedes ministeren oplyse, hvilken myndighed der i sidste ende skal afgøre, når borgere klager over manglende udredning og behandling i sundhedsvæsenet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.216 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 216:”Med henvisning til den på SUU alm. del - bilag 9 internt omdelte henvendelsebedes ministeren oplyse, hvilken myndighed der i sidste ende skal afgøre, når borgereklager over manglende udredning og behandling i sundhedsvæsenet. Vildet i fremtiden være en sag for Patientombudsmanden i og med, at ministerenvil foreslå, at der i fremtiden skal kunne klages over "systemfejl"? Eller vil denne grup-pe af borgere fortsat ikke kunne få deres sag behandlet?

Svar:I henhold til sundhedsloven er kommunerne og regionerne forpligtet til at tilbyde bor-gerne sundhedsfaglig behandling, når de får behov for det. Det er sundhedsvæsenetsinstitutioner og personale der afgør, hvilken form for undersøgelse og behandling, dervil være relevant. Heri ligger også muligheden for at afvise, at der er noget behov forundersøgelse eller behandling. Man kan med andre ord ikke som patient forlange enbestemt behandling.Patientklagenævnet har efter kapitel 2 i lov om klage- og erstatningsadgang indenforsundhedsvæsenet til opgave at behandle klager over sundhedspersoners faglige virk-somhed, herunder undersøgelse, diagnostik og behandling. Patientklagenævnet har ogsåmulighed for at tage stilling til klager over, at en sundhedsperson ikke iværksatte enbestemt undersøgelse eller behandling. Patientklagenævnet tager stilling til, om sund-hedspersonen har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, og hvis detteikke er tilfældet, udtaler Patientklagenævnet kritik af sundhedspersonens faglige virk-somhed. Patientklagenævnets vurdering i konkrete sager er således bagudrettet, idetnævnet tager stilling til den sundhedsfaglige virksomhed, der er udøvet.Det tilkommer ikke Patientklagenævnet at vurdere en patients fremadrettede behov forbehandling, hvilket jeg heller ikke mener, vil være hensigtsmæssigt. Det skal ikke væreen forudsætning for en patients adgang til at modtage behandling, at Patientklagenæv-net eller et andet klageorgan først har truffet en afgørelse herom. Alle, der har behov forbehandling, skal også have adgang dertil, og det er som nævnt regionerne og kommu-nerne, der har det overordnede ansvar for at tilbyde den relevante behandling.Med det nye patientklagesystem, som jeg har fremsat lovforslag om, får patienterneblandt andet en ny adgang til at klage til Patientombudet over sundhedsvæsenets sund-

hedsfaglige virksomhed. Der bliver mulighed for at opnå en vurdering af, om et be-handlingsforløb har været kritisabelt, f.eks. på grund af utilstrækkelig planlægning ogkoordination eller kommunikationssvigt ved sektorovergange el. lign., uanset om enkel-te sundhedspersoner kan kritiseres herfor.Det vil heller ikke for det nye patientklagesystem være en opgave at tage stilling til enpersons fremadrettede behov for behandling.