SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om at fremsende en evaluering af indførslen af NAT-screening her to år efter, at screeningen blev indført – eller alternativt meddele, hvornår en evaluering kan finde sted i forhold til patientsikkerhed og økonomi, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.206 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 206:”Ministeren bedes fremsende en evaluering af indførslen af NAT-screening her to årefter, at screeningen blev indført – eller alternativt meddele hvornår evaluering kanfinde sted i forhold til patientsikkerhed og økonomi.”Svar:Danmark indførte den 1. januar 2009 screening af hver enkelt portion af donorblod forsåvel Hepatitis B Virus (HBV), Hepatitis C Virus (HCV) som HIV med NAT-testning.Beslutningen blev truffet i august 2007 af en enig ordførerkreds på baggrund af oplys-ninger om, at det netop var blevet muligt at indføre NAT-screening for HBV og HCVsamt HIV på enkeltportioner donorblod – den såkaldte single donationstest – som gjor-de det muligt at mindske smitterisikoen væsentligt og så godt som eliminere risikoenfor smitte med HCV og HIV.Det er således ved årsskiftet 2009/2010 èt og ikke to år siden, at der blev indført NAT-screening.Indførelse af ID-NAT test af bloddonorer for HIV, hepatitis B og C (eller en anden testmed tilsvarende følsomhed) er reguleret i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af10. juli 2008 om sikkerhed i forbindelse med bloddonation og den tilhørende vejledningnr. 43 af samme dato.Med hjemmel i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, skal oplysninger om foretagne tests affuldblod og afaresetapninger for leverbetændelse type B, leverbetændelse type C ogHIV foretaget med såvel serologiske tests samt NAT-screening indberettes til StatensSerum Institut. Det samme gælder antallet af undersøgelser, der er konfirmeret positive.Statens Serum Institut har den 10. december 2009 overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, atder i 2009 er indberettet 17 donorer positive for leverbetændelse type B med serologi-ske undersøgelser, de 15 af disse var førstegangsdonorer. For én førstegangsdonor ogén flergangsdonor var den serologiske test negativ, mens NAT-testen var positiv. Disseto donorer ville således ikke være blevet udelukket, hvis der ikke var indført NAT-screening.Ligeledes har Statens Serum Institut oplyst, at der i 2009 er indberettet 5 donorer, somvar positive for leverbetændelse type C. En flergangsdonor var udelukkende positiv ved

NAT-screeningen og ville således heller ikke være udelukket, hvis der ikke var indførtNAT-screening.Der er ifølge sundhedsstyrelsen ikke i 2009 testet donorer positive for HIV-virus, hver-ken med de serologiske tests eller ved NAT-screening blandt de cirka 300.000 tapnin-ger.Ovenstående viser, at der i løbet af det første år med NAT-screening er fundet 3 positi-ve hepatitistilfælde, som ellers ikke ville være blevet fundet med den gængse metode,hvilket er en væsentlig information i relation til vurdering af den beslutning, Danmarktraf i 2007, da man valgte at indføre screening af hver enkelt portion af donorblod forHBV, HCV som HIV med NAT-testning.Med henvisning til min besvarelse af spørgsmål nr. 205 kan jeg oplyse, at jeg har bedtSundhedsstyrelsen om at evaluere ordningen i forbindelse med det notat, som Sund-hedsstyrelsen forventer at oversende til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i ef-teråret 2010.