SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om at oplyse hvorledes en kommune (Køge) kan give afslag på kørselsbevilling til behandling på Øfeldt Centret til en svært handicappet patient, med begrundelsen: Kørsel til genoptræning ved Teddy Øfeldt er ikke så helbredsmæssigt velbegrundet, at der kan ydes personligt tillæg til transportudgiften, når patienten er henvist af sin læge til denne højtspecialiserede behandling, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.202 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karl H. Bornhøft (SF).Spørgsmål nr. 202:’’ Ministeren bedes oplyse hvorledes en kommune (Køge) kan give afslag påkørselsbevilling til behandling på Øfeldt Centret til en svært handicappet patient,med begrundelsen: ”Kørsel til genoptræning ved Teddy Øfeldt er ikke såhelbredsmæssigt velbegrundet, at der kan ydes personligt tillæg tiltransportudgiften”, når patienten er henvist af sin læge til dennehøjtspecialiserede behandling?Hvilke kommentarer har ministeren til kommunens udtalelse til denlægehenviste patient: ”Når du selv vælger behandlingssted uden for kommunen,må du selv betale for transporten til Øfeldt Centret”, og kommunens udtalelse:”Hvorfor holder du dig ikke til behandling inden for kommunens grænser?”Svar:Den omtalte sag vedrører grundlaget for afgørelser om tildeling af personlige tillægefter pensionslovene. Jeg kan ikke kommentere konkrete sager, som afgøres i kommu-nerne, men Beskæftigelsesministeriet har i anledning af spørgsmålet givet følgendegenerelle oplysninger vedr. grundlaget for at yde personlige tillæg til befordring:”Førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter reglerne fra før den 1. januar2003 (førtidspension efter den gamle ordning) og folkepensionister, som henvises tilvederlagsfri behandling har mulighed for at søge kommunen om et personligt tillægefter pensionslovene til dækning af udgifter til befordring til behandling, hvis befor-dringsudgiften ikke dækkes efter andre regler.Personligt tillæg ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.Kommunen træffer afgørelsen om ydelse af personligt tillæg efter en nærmere konkret,individuel vurdering. Der kan ydes personligt tillæg til rimelige og nødvendige udgifter.Reglerne om personligt tillæg er ikke formålsbestemt.Når kommunen skal vurdere, om udgiften til befordring er rimelig og nødvendig, vil detindgå i sagen, hvilke formål der søges hjælp til at dække. Søges der om hjælp til enhelbredsbetinget udgift fx til befordring til behandling, skal kommunen blandt andet sepå, om der er tale om behandling efter lægehenvisning, og om det offentlige i øvrigtyder tilskud til eller fuldt ud dækker den aktuelle behandling.

Kommunen kan ikke give afslag på personligt tillæg alene med den begrundelse, atbehandlingen ikke er nødvendig, hvis der foreligger en henvisning fra en læge. Kom-munen skal selvstændigt tage stilling til, om udgiften til befordring er rimelig og nød-vendig.”Beskæftigelsesministeriet har endvidere oplyst følgende:”Da personligt tillæg er forbeholdt økonomisk særlig vanskeligt stillede pensionister,skal kommunen i hver enkelt sag foretage en samlet vurdering af pensionistens ind-tægtsforhold, herunder størrelsen af den sociale pension, andre indtægter og formue,sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.Kommunen skal således vurdere, om den enkelte pensionist har mulighed for at afholdede nødvendige og rimelige udgifter med de indtægter, som den pågældende har.Hvis pensionisten ikke er tilfreds med kommunens afgørelse, kan den pågældende kla-ge over afgørelsen til det sociale nævn.”Hvad angår ydelser efter serviceloven har Indenrigs- og Socialministeriet givet følgen-de generelle oplysninger om grundlaget for at yde tilskud til befordring:”Indenrigs- og Socialministeriet kan oplyse, at for så vidt angår betingelserne for hjælptil befordring efter servicelovens bestemmelser, gør følgende sig gældende.Der er ikke i serviceloven hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til helt genereltat sørge for vederlagsfri befordring til og fra et træningstilbud, herunder vederlagsfrifysioterapi og tilsvarende.Derimod har kommunalbestyrelsen mulighed for, ud fra en konkret individuel vurde-ring, at yde tilskud til befordring efter nedenstående bestemmelser. Disse bestemmelserkan anvendes, uanset om der er bevilliget en ydelse efter servicelov, sundhedslov elleranden lovgivning, uanset om ydelsen leveres af kommunal, regional eller privat leve-randør og uanset, hvor denne leverandør har adresse.Efter servicelovens § 117 kan kommunalbestyrelsen yde tilskud til personer, som pågrund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring medindividuelle transportmidler. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der tilrettelægger,efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang kommunen yder tilskud efter servicelo-vens § 117. Herunder om der ydes tilskud til befordring af en borger til f.eks. et læge-henvist trænings- eller behandlingsforløb. Der kan derfor være forskel fra kommune tilkommune på den hjælp, der bevilliges efter § 117. Kommunalbestyrelsen træffer ligele-des beslutning om, hvordan en eventuel bevilliget hjælp til befordring efterfølgendeskal gives til den enkelte, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskabeller lignende, eller om den pågældende selv skal kunne vælge. Der skal gøres opmærk-som på, at kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp efter servicelovens § 117 ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed.Kommunalbestyrelsen har endvidere efter servicelovens § 41 og § 100, om merudgifts-ydelse til børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for

at yde tilskud til dækning af f.eks. befordringsudgifter til og fra træning eller behand-ling. For at modtage dette tilskud er det en betingelse, at der er tale om nødvendigemerudgifter, som er en konsekvens af den pågældendes funktionsnedsættelse. Det erligeledes en betingelse, at udgifterne ikke kan dækkes af andre bestemmelser eller ord-ninger, f.eks. gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger forsvært bevægelseshæmmede. En afgørelse om tilskud efter § 41 eller § 100 kan indbrin-ges for det sociale nævn.”Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Beskæftigelsesministeriet og fra Indenrigs-og Socialministeriet.