Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Politikere, journalister evt. borgereÅbent samråd10 min. tale og 45 min. til diskussion25. november 2009, kl. 14.30, SUU140372
Spørgsmål F: Hvordan vil ministeren sikre, at der er de fornødne midlertil, at de nye sygehuse, der skal opføres i de kommende år, både kanetableres som CO2-neutralt byggeri og med enestuer? (stillet af PerClausen (EL))
2
[Indledning]Tak for denne lejlighed til at drøfte mulighederne for energieffektivtbyggeri og enestuer på de nye sygehuse inden for alle tiders størstesamlede investeringsramme til dansk sygehusbyggeri på 40 mia. kr.Det er helt klart, at når vi bruger så mange penge på at forny vortsygehusvæsen, skal vi selvfølgelig både tænke på klima- ogenergiaspektet og en god og tidssvarende standard med bl.a. enestuer.Lad mig starte med klima- og energiaspektet.[”CO2-neutralt” byggeri]
3
Per Clausen spørger, hvordan jeg vil sikre, at de nye sygehuse bliver”CO2-neutrale”.Regeringen indgik i 2005 en politisk aftale med et flertal af folketingetspartier om den fremtidige energispareindsats. Dér kan man blandt andreting læse, at klima- og energiministeren blandt andet skal indlededrøftelser med kommuner og regioner om, ”at de skal leve op til desammekravomenergieffektiveindkøbogrealiseringaf
energibesparelser, med op til 5 års tilbagebetalingstid, som de statsligeinstitutioner”.Jeg synes, at det er ret fornuftigt, at stat, regioner og kommuner får stilletsamme krav på energiområdet. På det område om noget hænger
4
tingene jo sammen. Set i lyset af klimaudfordringer, som verden ståroverfor, synes jeg også, at det er vigtigt, at man tænker de nyesygehuses energiforbrug med ind. Og det er vigtigt, at de energieffektiveløsninger tænkes med ind tidligt i forløbet. Men mon ikke at regionerneer klar over det?Den før nævnte aftale fra 2005 blev indgået i et meget bredt forlig: 6 udaf folketingets den gang 7 partier var med i aftalen. Enhedslisten stodudenfor. Måske synes Per Clausen og de andre i Enhedslisten ikke, ataftalen var ambitiøs nok, men det gjorde resten af folketingets partier.
5
Aftalen blev fulgt op i januar i år. Da indgik regeringen ved klima- ogenergiministeren en aftale med Danske Regioner om realiseringen afenergibesparelser i regionerne. I aftalen kan man blandt andet læse, atder ved investeringer i bygninger og nyt apparatur ”som udgangspunktskal vælges de mest energieffektive teknologier og løsninger underhensyntagen til patientsikkerhed, faglige standarder, økonomiske forholdm.v.”Og ja, jeg sagde energieffektive teknologier og løsninger. For det er det,der står i begge aftaler. Der står ikke noget om CO2-neutrale løsninger.Det er en målestok, Per Clausen selv har sat op. Til gengæld står der, atpatientsikkerhed, fagligestandarder ogøkonomiske forholdhar
indflydelse på de energieffektive løsninger, regioner vælger ved
6
investeringer i bygninger og nyt apparatur. Med andre ord skal enreduktion af energiforbruget ikke stå i vejen for, at sygehusvæsenetfortsat arbejder med høje faglige standarder.Jeg ved selvfølgelig godt, at Per Clausen vil sige, at der slet ikke erpenge nok til ambitiøse energiløsninger. Her må jeg altså bare sige, atrammen for de nye sygehusprojekter er 40 mia. kr. Det har ligget fastlænge, og det lå også fast, da klimaministeren og regionerne indgikderes aftale i januar.Så det kommer i hvert fald ikke som en
overraskelse for regionerne, som nu arbejder med de enkelte nyesygehusprojekter. De skal naturligvis være så energieffektive som muligt.Og jeg er sikker på, at regionernes rådgivere har stort kendskab tilområdet.
7
Regionerne har som bygherrer ansvaret for at leve op til lovgivningen ogoverholde de aftaler, de har indgået. Og de løsninger, de finder frem til,skal naturligvis holdes inden for den økonomiske ramme, som hvertprojekt har. Én ting ligger fast – og det er rammen på de 40 mia. kr.[Enestuer]Dette store beløb, som bruges til nyt sygehusbyggeri, skal også væremed til at sikre, at der kommer flere enestuer i det danskesygehusvæsen. Derfor vil jeg nævne det, der står i regeringsgrundlagetfra 2007 – inden andre gør det. Der står om enestuer: ”Regeringenmener, at alle indlagte patienter, som det er relevant for, skal have
8
enestue på sygehusene, hvis de ønsker det. Visionen skal opfyldes i taktmed, at ombygning og renovering af hospitalerne gør det muligt”.Her er regeringen og regionerne på bølgelængde med hinanden.Regeringen mener jo, at det er nu, at der er mulighed for at føre visionenom enestuer et langt stykke ud i livet. I det materiale, som regionerneindsendte til ekspertpanelet, planlægger de at have godt 75 pct. en-sengsstuer i 2018. Lige nu ligger regionerne under ét på ca. 30 pct.Og det er generelt betragtet fornuftigt at gå i retning af flere enestuer.Flere enestuer vil ikke kræve så meget mere plads end de hidtidigeflersengsstuer. Det er der flere grunde til. Blandt andet bliver flere ogflere patienter behandlet ambulant, og flere og flere patienter kan
9
behandles hjemme. Alt i alt bliver der sikkert brug for færresengepladser, og derfor kan man jo i eksisterende bygninger indretteflere enestuer.Vi har fokus på enestuer af flere gode grunde. En enestue med separattoilet kan være med til at reducere infektioner. Enestuer forbedrerpatientsikkerheden – erfaringer viser, at der er færre faldulykker påenestuer, fordi patienterne ikke kommer til skade, når de skal på toilettetom natten. De kan tænde lyset uden at tænke på, at de forstyrrer andre.Blot for at nævne et par fordele.Men vi skal også være klar over, at det omvendt ikke er alle afdelinger,hvor det faglige personale mener, at enestuer er løsningen. På nogle
10
kirurgiske afdelinger vil man gerne have folk indlagt i grupper, opereredem nogen lunde samtidig og genoptræne dem i grupper. På den mådehjælper patienterne hinanden med at komme igennem hele forløbet.Erfaringerne fra nogle kirurgiske afdelinger er, at patienterne synes, atdet er en stor hjælp at have nogle at tale med, der er i samme forløb.[Afrunding – enestuer]Det kan med andre ord diskuteres, hvordan man vil indrette sig på denenkelte, konkrete afdeling. Forskellige specialer har forskellige typerpatienter med forskellige behov, og det kræver forskellig indretning.Og den konkrete indretning af sygehusene står regionerne jo for. De erbygherrer på de nye projekter. Derfor er det op til regionerne at beslutte,
11
hvor mange enestuer, de vil have, hvor store de skal være og så videre.Men igen må jeg sige: Det skal alt sammen holdes inden for denfastlagte ramme på 40 mia. kr.[Samlet afslutning]Det, regeringen vil sikre sig, er, at de enkelte projekter, vi støtter fraKvalitetsfonden, helt overordnet er fornuftige ud fra en række hensyn –en lang række hensyn – og inden for den ramme, de har fået. Det har vibl.a. ekspertpanelet til. De skal betrygges i, at den samledeinvesteringsramme for det enkelte projekt ikke skrider. Først når det ersket, vil de indstille til regeringen, og derefter vil vi give et endeligttilsagn.
12
For at gøre det helt klart for Enhedslisten, og for de andre der skullevære i tvivl, så ligger rammen på 40 mia. kr. helt fast. Denne historisk setstørste samlede investering i nyt sygehusbyggeri bør kunne rumme deønsker, regionerne har, og inden for rammen skal man naturligvisopfylde lovgivningen.Der er endnu ikke indkommet projektansøgninger til endelige tilsagn frafase 1 til ekspertpanelet, men vi forventer, at et af de store projekterkommer i december måned.Jeg ser i hvert fald frem til, at man begynder på byggerierne ude i landet– med energieffektive løsninger og mange enestuer!
