SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 18: MFU spm. om, hvilke højt specialiserede kræftfunktioner i Danmark, der ikke lever op til SST's tommelfingerregel, og kan siges at have lignende erfaring fra andre behandlinger, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. oktober 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 18(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgs-målet er stillet efter ønske fra Anita Knakkergaard (DF).Spørgsmål nr. 18:”Ministeren bedes oplyse, hvilke højt specialiserede kræftfunktioner i Danmark, derikke lever op til SST's tommelfingerregel, og kan siges at have lignende erfaring fraandre behandlinger (og hvilke).”Svar:Til brug for min besvarelse har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag. Sundhedssty-relsen oplyser bl.a. følgende:

”Sundhedsstyrelsen forudsætter, at der henvises til tommelfingerregelen om, at denenkelte læge udfører minimum 30 af de pågældende procedurer årligt, og at der pr.afdeling og i teamet omkring operationen er erfaring svarende til minimum 100 proce-durer årligt.I stedet for et nagelfast princip skal Sundhedsstyrelsens tommelfingerregel opfattes somen ledetråd for en faglig vurdering, der bygger på det grundlæggende princip for arbej-det med specialeplanlægning – at øvelse gør mester. Det vil sige, at der er en sammen-hæng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- ogsygehusniveau, hvilket stadigt oftere ses dokumenteret i dansk og international forsk-ning. Et tilstrækkeligt volumen sikrer grundlaget for den nødvendige opbygning ogvedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddannelse, og dermed ogsågrundlaget for fortsat opretholdelse og udvikling af sundhedsvæsenets ydelser.Sundhedsstyrelsens tommelfingerregel er ikke et princip, som ukritisk kan appliceres påalle specialiserede funktioner, men derimod pejlemærker, som konkret vurderes i for-hold til hver enkelt procedure. Tommelfingerreglen kan således supplere den konkreteindividuelle faglige vurdering af en specialfunktion – og indikerer nogle relevante op-mærksomhedspunkter for Sundhedsstyrelsens vurdering. Således vil tommelfingerreg-len i nogle tilfælde give god mening, mens den i andre tilfælde ikke kan anvendes –eksempelvis, hvor det samlede antal procedurer om året i hele landet er under 100.Spørgeren efterlyser konkrete og detaljerede data for hvornår og hvordan tommelfinger-reglen er anvendt i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsen god-kender senere dette år den konkrete placering af samlet set over 1000 regions- og højtspecialiserede funktioner. Det vil af Sundhedsstyrelsens svar til regioner og privatesygehuse fremgå under hvilke forudsætninger en funktion kan varetages ligesom hvertenkelt afslag vil blive begrundet.”