Sundhedsudvalget 2009-10
SUU Alm.del
Offentligt
769055_0001.png
769055_0002.png
769055_0003.png
769055_0004.png
769055_0005.png
769055_0006.png
769055_0007.png
769055_0008.png
769055_0009.png
769055_0010.png
769055_0011.png
769055_0012.png
769055_0013.png
769055_0014.png
769055_0015.png
769055_0016.png
769055_0017.png
769055_0018.png
769055_0019.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Folketingets Sundhedsudvalg

Samråd om spørgsmål E om EPJ

Ca. 20 minutter

Folketingets Sundhedsudvalg torsdag den 19. november

2009 kl. 12

Dok nr.:

130583

2
Spørgsmål E: ”Var det efter ministerens mening fornuftigt, at den tidligeresundhedsminister stoppede regionernes investeringer i initiativer, der bidrog tilat udvikle en fælles elektronisk patientjournal ? Ministeren bedes endvidereredegøre for, hvilke konsekvenser udsættelsen af projektet for EPJ har haft fordet danske sundhedsvæsen.”

Indledning

Tak for denne lejlighed til at sige noget om det vigtige arbejde med sundheds-it.Jeg vil dog her fra start gøre det klart, at jeg ikke anerkender antagelsen ispørgsmålet om, at der er foretaget stop i regionernes investeringer på området.
3
Lad mig her bare give nogle få overordnede tal: Regionerne har faktisk udgifterpå godt 2 mia. kr. årligt til sundheds-it, hvor ca. 0,8 mia. kr. kan henføres tilkliniske applikationer og ca. 1,3 mia.kr vedrører infrastruktur.Ud af disse samlede udgifter udgør investeringerne ca. 0,5 mia. kr., og er såledesen væsentlig del på omkring 25 % af regionernes samlede udgifter til sundheds-it.Og i de tal er regionernes udgifter til administrativ it og medicoteknisk udstyrikke omfattet, så samlet set har regionerne meget omfattende udgifter til it ogmedicoteknisk udstyr.
4
De store regionale investeringer i sundheds-it går ikke mindst til at konsoliderede it-systemer, som regionerne har overtaget fra de tidligere amter. Det er etcentralt spor i den igangværende udvikling inden for sundheds-it.Det andet hovedspor i udviklingen er de aktiviteter, der forløber i regi af denfællesoffentlige organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark(SDSD), i daglig tale Digital Sundhed.

International opmærksomhed

Jeg vender tilbage til en uddybning af, hvad der foregår i de 2 hovedspor. Menførst må det være på sin plads at sætte den danske indsats på sundheds-it lidt iperspektiv.
5
Sagen er, at vi i Danmark gennem de senere år gang på gang har fåetinternational opmærksomhed og anerkendelse – og en række priser - forudviklingen i dansk sundheds-it.I slutningen af maj måned sidste år (28/5) oversendte jeg til Sundhedsudvalgetsorientering rapporten”Benchmarking ICT use among General Practitioners inEurope”,som er udarbejdet for EU-kommissionen.Rapporten omfatter 29 lande (de 27 EU-lande samt Norge og Island), ogDanmark har den højeste samlede score på 4,3 (ud af 5 mulige) langt foranHolland med den næsthøjeste score på 3,6.
6
Det er et fantastisk resultat af mange års hårdt og målrettet arbejde med at it-understøtte arbejdet i praksissektoren, herunder at understøtte patienternesovergang mellem praksissektoren og sygehusene.Senest (29/9) har jeg til Sundhedsudvalgets orientering oversendt en nyligoffentliggjort rapport”Explaining International Health IT Leadership”,udarbejdet af en uafhængig amerikansk tænketank, som beskæftiger sig med atformulere og promovere politikker med sigte på at fremme teknologiskinnovation og produktivitet såvel i USA som internationalt.I et omfattende internationalt studie udskiller rapporten Danmark, Finland ogSverige som internationale frontløbere i brugen af sundheds-it. Fra rapportensanalyse af, hvilke faktorer der har skabt succes i de ledende lande, peges som et
7
centralt element på nationalt lederskab, der ikke mindst udmøntes ved strategierpå området. Jeg vil gerne give et mindre citat herom fra rapporten:Oversat til dansk: ”En stor del af Danmarks og Finlands succes med sundheds-itkan henføres til de klare mål de har sat, de formelle institutioner de har etablerettil at forfølge disse mål, og den forpligtelse de har påtaget sig til regelmæssigt atgenoverveje og forny deres nationale strategier for sundheds-it”.Rapporten har faktisk det budskab, at USA kan drage megen nytte af at kigge osover skulderen i deres nuværende store programmer for et bedre fungerendesundhedsvæsen.
8
Og de amerikanske myndigheder har faktisk vendt blikket mod Danmark i deressøgen efter gode input til både at reducere udgifterne og øge kvaliteten i detamerikanske sundhedsvæsen.Jeg havde i slutningen af oktober lejlighed til at høre om deres udfordringer pået arrangement i ministeriet, hvor jeg forud for et seminar om amerikansk ogdansk sundheds-it var vært for et inspirationsbesøg i Danmark af en højtståendeamerikansk delegation anført af Obama-administrationens nationale koordinatoraf sundheds-it.Her fik jeg virkelig styrket mit indtryk af, at de har ganske store potentialer forforbedringer ved brug af sundheds-it. De har faktisk rigtig meget at lære af os.
9
Det efterfølgende seminar var især rettet mod danske virksomhedersafsætningsmuligheder indenfor amerikansk sundheds-it.Ud over de 2 rapporter, jeg har oversendt til Sundhedsudvalgets orientering, kanjeg omkring den internationale opmærksomhed og anerkendelse også nævne enrække internationale priser, som i tidens løb er tildelt aktører i dansk sundheds-itsom MedCom og portalen sundhed.dk.

Afsluttende om udenlandsk opmærksomhed

Jeg nævner denne internationale opmærksomhed og anerkendelse for at gøreopmærksom på, at vi i Danmark faktisk er frontløbere i forhold til sundheds-it.Der er godt, men det gør det også til en større udfordring at tage de næste skridt.Fordi vi ikke bare kan se på, hvad nogle andre har gjort.
10
En konstruktiv kritik kan i sig selv være et drive til at komme videre ud af denudviklingsvej, der aldrig stopper og på den måde fastholde vores frontposition,som vi lagde grundlaget for ved tidligt at være med helt fremme i udviklingen.Men det er væsentligt, at kritikken ikke bliver destruktiv, så den kommer til attære på kræfter, lyst og drive. Jeg synes, at vi skal tage del i den udenlandskebegejstring over, hvad vi har opnået, og heri finde afsæt til at komme videre.

Sporet om regional konsolidering

Og så tilbage til den strategi, vi er i gang med at forfølge. Først lidt omkonsolideringen ude i regionerne. Formålet med konsolideringen er jo at fåskabt fornøden sammenhæng mellem de overtagne og ofte forskellige systemer.
11
Der er ikke en sag, der er overstået natten over. Det er en omfattende ogtidskrævende proces, som regionerne jo på mange måder har incitamenter til atfå gennemført bedst og hurtigst muligt.Det er naturligt, at regionerne er på forskelligt stade på vej mod målet om entilfredsstillende konsolidering. Det følger af, at der har været stor forskel på desystemer, de har overtaget fra de tidligere amter. Ikke mindst hvor mange oghvor forskellige de har været de enkelte regioner.En enkelt region er så langt fremme, at lægerne i snart et år i ét samlet systemhar kunnet få adgang til samtlige patientjournaler på regionens sygehuse. Selvher mangler man dog stadig at få integreret enkelte funktioner i forskelligeversioner /fra forskellige leverandører i det samlede system.
12
I den anden ende af spektret er det klart, at udfordringerne er større for enregion, der har overtaget 5 forskellige EPJ-systemer og 6 patientadministrativesystemer og en mængde delsystemer.Fælles for regionerne er, at de har truffet valg om hvilke systemleverandører, devil basere sig på i konsolideringen.Siden regionsdannelsen er der lagt et stort arbejde i konsolideringen, og detarbejde vil fortsætte i de kommende år.Lad mig i den forbindelse nævne, at den ellers så kritiske Rigsrevision iberetningen om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver faktisk anerkender engod udvikling på området.
13

Den nuværende strategi

Det andet hovedspor er det, hvor vi koordinerer centralt i regi af DigitalSundhed. Lad mig starte med at sige et par ord om grundlaget for det, nemligvores strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og baggrunden for den.Forud for udarbejdelsen af den nuværende strategi blev der tilbage i 2007gennemført et eksternt review af den hidtidige indsats. Formålet var at fåudarbejdet en strategi med en god kurs for det videre arbejde.Med grundlag i kortlægning og analyse fandt reviewet, at markedet for EPJ måbetegnes som umodent. Det vil sige, at man ikke har en situation, hvor man kangå ud og vælge mellem nogle grydeklare løsninger. Derfor var konklusionen, atder samlet set er grund til at overveje fokus og ambitionsniveau for den
14
fremtidige EPJ-udvikling, fordi udviklingen kun er i en indledende fase af atunderstøtte en hel sektors arbejdstilrettelæggelse.En central anbefaling i reviewet var fremadrettet at orientere udviklingen moden mere trinvis tilgang til videreudvikling af det etablerede teknologiskefundament. Det vil sige, at man fravælger en mere ”big bang” orienteret tilgangmed etablering af én national elektronisk patientjournal.Anbefalingen om den trinvise tilgang var også rettet mod en trinvis konvergensaf lokale løsninger, altså sporet med konsolidering i regionerne.Det er afgørende for mig, at den nuværende nationale strategi for digitaliseringaf sundhedsvæsenet 2008-2012 bygger på de faglige anbefalinger i reviewet.
15
Det eksterne review havde også en anbefaling om etablering af et stærkeresamarbejde til at styre udviklingen. Den anbefaling er realiseret vedøkonomiaftalen for 2007, hvor parterne i form af staten, regionerne ogkommunerne er samlet i den fællesoffentlige bestyrelse, der i dag styrerudviklingen, som den forløber i regi af Digital Sundhed.

Det andet spor

Det andet, centrale spor i digitaliseringsstrategien er at få lagt grundlaget forgode infrastrukturer og standarder, så systemerne kan hænge bedre og bedresammen.
16
Men i mellemtiden arbejdes der med her og nu at øge og lette tilgængelighedentil eksisterende data i projektet om det Nationale Patientindeks.Et udslag af det er, at der i det nu næsten landsdækkende e-Journalsystem eradgang for de sundhedsprofessionelle til patientoplysninger for ca. 4 mio.forskellige personer. Og her er øget borgeradgang også under udbygning, såborgerne får nem adgang til grundlaget for deres behandling.Et andet vigtigt skridt er det fælles medicinkort, som på tværs af sektorer reelt eren landsdækkende medicinjournal, der til enhver tid giver en fuldt opdateretmedicinstatus for den enkelte. Ved forårets økonomiforhandlinger blev detaftalt, at denne medicinjournal skal være fuldt udrullet inden udgangen af 2011.
17
Herved afsluttes en flerårig trinvis udvikling, der startede med Det CentraleTilskudsregister og over den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) nuhar ført til den landsdækkende medicinjournal.Jeg er ikke bekendt med, at en sådan komplet løsning findes nogen andre stederi verden. Mine nylige amerikanske gæster så også med stor interesse på denløsning.Til sidst vil jeg om løsninger bare kort nævne, at der fremadrettet også er et stortpotentiale indenfor telemedicin, herunder til at understøtte den præhospitaleindsats – som yderligere aktualiseres ved etablering af de nye store modernesygehuse – teknologien kan bringe specialistviden ud i yderområderne, og i dethele taget give en effektiv deling af den knappe specialistviden.
18
De telemedicinske løsninger giver også store muligheder for at reducerebelægningen af de dyre hospitalssenge ved brug af løsninger i hjemmet tilselvmonitorering, og hvad man kan kalde indlæggelse i eget hjem (med løbendekontakt til sundhedsprofessionelle)Her ligger der store potentialer, specielt indenfor kronikerområdet, som jo meddet stigende antal ældre og stadig bedre behandlingsmuligheder skaber pres modde knappe ressourcer.
Afslutning: Sundheds-it-analysenFor lige at samle op: Vi er i front på det her område. Der er rigtig meget i gangbåde i regionerne og centralt. Men det er krævende at have føringen. Derfor skalvi blive ved med at udfordre os selv på kursen.
19
Derfor er vi i samarbejde med regionerne og Finansministeriet allerede nu i ensundheds-IT-analyse er i gang med igen at se på eventuelle behov for at justerestrategisk kurs og midler til at opnå målene med. Så vi kan blive ved med atgøre os fortjent til den ros, vi som frontløbere får fra verden omkring os.

Tak for ordet.