Spørgsmål 155

”Hvorledes er en patient stillet i tilfælde hvor en privatpraktiserende speciallæge stilleren diagnose og henviser til yderligere undersøgelse for denne diagnose, men patientensegen læge og sygehuslæger ikke er enige i denne diagnose og patienten derfor ikke fården pågældende undersøgelse.”

Svar:

Både alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, der har overenskomstmed Regionernes Lønnings- og Takstnævn, kan efter overenskomsterne og til brug forderes egen udredning henvise patienter tildiagnostiske undersøgelserpå sygehus. Enpatients alment praktiserende læge behøver således ikke blive involveret i, hvilke un-dersøgelser en praktiserende speciallæge rekvirerer til brug for sin udredning.Endvidere kanenhverlæge – med eller uden overenskomst – henvise en patient til vide-re undersøgelseogbehandling i sygehusregi. Heller ikke i dette tilfælde behøver egenpraktiserende læge at være enig eller blive spurgt.Hvad angår sygehuslægers adgang til at afvise henvisninger til undersøgelser og be-handling på sygehus, bemærkes, at en henvisning skal betragtes som et forslag til syge-huset om at undersøge og behandle en patient ud fra de helbredsoplysninger, som lægenhar givet om patienten. Det er herefter sygehusets ansvar at vurdere dette forslag ogindkalde patienten til undersøgelse og eventuel behandling, hvis sygehuset finder, at derer fagligt grundlag for det - hvad der jo er den absolutte hovedregel. Sygehuset er imid-lertid ikke bundet af en henvisning, uanset hvilken læge den kommer fra, og patientenhar således ikke ret til en bestemt undersøgelse eller behandling, som den ansvarligesygehuslæge ikke finder fagligt begrundet.