SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om at oplyse hvor meget en såkaldt ny speciallægeuddannelse i akutmedicin vil koste, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. november 2009 stillet følgende spørgsmål nr.150 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål nr. 150:”Ministeren bedes oplyse hvor meget en såkaldt ny speciallægeuddannelse i akutmedi-cin vil koste.”Svar:En speciallægeuddannelse tager 5-6 års ansættelse i klassificerede uddannelsesstillingerafhængig af speciale, heraf et års introduktionsuddannelse og 4-5 års hoveduddannelse.Udgifterne for det offentlige til en sådan uddannelse kan i gennemsnit anslås til 2,6-3,1mio. kr. pr. speciallæge. Udgiften dækker løn, pension m.v. samt obligatoriske kurserm.v. i de 5-6 års ansættelse, der indgår i den formelle videreuddannelsestid. Der er ikkemodregnet for, at de videreuddannelsessøgende indgår i sygehusdriften og behandlerpatienter i uddannelsen og således ”producerer” en værdi.Uanset den nærmere beregningsmåde kan sådanne tal imidlertid ikke meningsfyldtdanne grundlag for skøn over merudgifterne ved at oprette et nyt speciale. Under denuværende rekrutteringsforhold vil nye specialer stort set ikke føre til, at der uddannesflere speciallæger. Ansøgerne til et nyt speciale vil i alt væsentligt være læger, der ellersville have søgt andre specialer, som koster det samme for det offentlige.Udgifterne til selve speciallægeuddannelsen kan derfor næppe være argument hverkenfor eller imod nye specialer. I stedet bør overvejelser om specialestrukturen efter minopfattelse basere sig på de kompetenceprofiler, sundhedsvæsenet på langt sigt har be-hov for.