SOU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-09 fra Mogens Hauge Hansen vedr. dagpleje, til indenrigs- og socialministeren

Svar:Indledningsvist skal jeg oplyse, at jeg på baggrund af det nærmere indhold iMogens Hauge Hansens henvendelse lægger til grund, at den angår ”tilskudtil privat pasning”.Reglerne om tilskud til privat pasning findes i dagtilbudslovens kapitel 15.Som alternativ til en plads i dagtilbud (daginstitution eller dagpleje) har for-ældre mulighed for at vælge et økonomisk tilskud fra kommunen til at fåderes barn passet af en privat passer, som forældrene selv indgår aftalemed. Formålet med ordningen er at give forældre større indflydelse og valg-frihed i forhold til pasningen af deres børn.Når man ser på muligheden for tilskud til privat pasning som alternativ til enplads i dagtilbud, er det vigtigt at være opmærksom på, at de krav, lovgiv-ningen stiller til indholdet af den private pasning, adskiller sig væsentligt frade krav, der stilles til indholdet i et dagtilbud. Der er således tale om to for-skellige pasningstilbud. Hvor dagtilbud skal opfylde en række pædagogiskeindholdsmæssige krav, bl.a. læreplaner og en specifik formålsbestemmelse,gælder disse krav ikke for privat pasning efter lovens kapitel 15.Reglerne for kommunens tilskud til henholdsvis privat pasning og til dagtil-bud er indrettet sådan, at de afspejler denne forskel i kravene til indholdet af

de to forskellige tilbud. Således beregnes kommunens minimumstilskud tilprivat pasning på grundlag af nettodriftsudgifter (Kommunens samlede udgiftved drift af dagtilbud fratrukket forældrenes egenbetaling), mens kommu-nens tilskud til en plads i dagtilbud beregnes på grundlag af bruttodriftsudgif-ter.(Kommunens samlede udgift ved at drive dagtilbud).Forskellen betyder, at kommunens tilskud til privat pasning skal udgøremindst 75 pct. af den billigste nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud tilsamme aldersgruppe i kommunen. Mens kommunens tilskud til en plads i etdagtilbud skal udgøre mindst 75 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifterved ophold i dagtilbud, bortset fra ejendomsudgifter, herunder udgifter tilhusleje og vedligeholdelse.Jeg kan tilføje, at minimumsgrænsen for kommunens tilskud til privat pas-ning blev indført i 2005 for at sikre forældre et tilskud af en vis størrelse.Ved indførelsen af muligheden for tilskud til privat pasning, blev det samtidigpolitisk besluttet, at lovfastsætte et loft for kommunens tilskud til privat pas-ning, hvorefter kommunen højest må yde et tilskud, der svarer til 75 pct. afforældrenes dokumenterede udgifter til den private pasning.I øvrigt kan jeg supplerende oplyse, at forældre, der ønsker at modtage til-skud til privat pasning, skal indgå skriftlig pasningsaftale med den personeller pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunen skal godkendeaftalen og passeren som en forudsætning for udbetaling af tilskud til foræl-drene. Kommunen har ikke direkte forpligtelser over for den private børne-passer. Det har forældrene imidlertid som følge af pasningsaftalen. Det eraftalen, der er grundlaget for forældrenes og passerens forpligtelser og ret-tigheder.Vælger forældrene at ansætte en børnepasser, bliver forældrene arbejdsgi-ver for den person, de ansætter til at passe barnet. I disse tilfælde skal for-ældre ligesom andre arbejdsgivere overholde de arbejdsmarkedsretlige be-stemmelser, f.eks. med hensyn til at sikre lønmodtagerens ferierettigheder,tegning af arbejdsskadeforsikring m.v.Vælger forældrene at købe sig til en børnepasning gennem en privat udby-der af en pasningsordning, er børnepasseren ikke ansat af forældrene, menbetragtes som ”selvstændigt erhvervsdrivende”. I disse tilfælde vil der typiskvære tale om, at forældre og pasningsordningen aftaler et fast beløb sombetaling for pasningen.Det er i begge situationer vigtigt, at de to parter – forældrene og passeren -på forhånd har gjort sig rettigheder og forpligtelser klart og tager hånd omdisse gennem aftalen.